Bevidst snyd skal straffes hårdest

DEBAT: Snyderi i AMU-systemet skal straffes, men ministeriet burde gå mere målrettet efter de skoler, som bevidst snyder, i stedet for at skære alle skoler over én kam, mener Lars Kunov fra Danske Erhvervsskoler, som har konkrete forslag til en ny indretning af AMU-systemet.

Af Lars Kunov
direktør for Danske Erhvervsskoler - Lederne

Der skal ikke herske tvivl om, at Danske Erhvervsskoler-Lederne (DE-L) tager skarpt afstand fra misbrug af midler i uddannelsessystemet, og det er meget uheldigt, at der stadig er erhvervsskoler, som er involveret i en praksis omkring udbud af AMU-kurser, som burde være stoppet for længst.

De fleste sager drejer sig om udbud, der har været udliciteret til private konsulentfirmaer, men uanset om det er skolen selv eller en privat udbyder, der står for afviklingen, er der ingen tvivl om, at det er skolens forpligtelse, at Undervisningsministeriets nultoleranceprincip og foreningens interne code of conduct overholdes.

Det er den strategiske ledelse, som har ansvaret for, at afvikling af AMU foregår lovligt. Udbydere, der systematisk snyder eller undlader at sikre sig imod, at de bliver snydt af private konsulenter, skal der naturligvis gribes ind over for. Det er man i fuld gang med i det såkaldte AMU-eftersyn, og vi har også opfordret undervisningsministeren til at gennemføre en konsekvent sanktionspolitik overfor overtræderne.

AMU er ikke sort eller hvidt
Man kunne ønske sig, at det var muligt at trække en tyk streg mellem de skoler, der overtræder reglerne, og dem, der ikke gør det. Det ville gøre meget nemmere. Men det er desværre ikke muligt, for virkeligheden i AMU-systemet er ikke så sort/hvidt, som man godt kunne ønske sig.

AMU-systemet og dets tilskuds- og godtgørelsessystem er meget komplekst, og derfor vil skoler, der bestemt ikke har til hensigt at snyde, komme til at begå fejl og overtræde regler, de enten ikke var opmærksomme på eller ikke forstod. De skoler, der opdager og erkender fejlen og efterfølgende både tager de personalemæssige konsekvenser og betaler uberettigede tilskud tilbage, skal ikke også straffes yderligere med fratagelse af udbudsgodkendelser eller rammes af ekstra erstatningskrav. Vi lever i et retssamfund.

Til gengæld ser vi meget gerne, at ministeriet øger sit opsøgende arbejde overfor de skoler, der har problemer med at overholde reglerne. Sagsbehandlingstiden er også for lang i forhold til regelbrud, ministeriet er blevet gjort opmærksom på for længe siden. Det sender et forkert signal, både over for overtræderne og alle dem, som sætter en ære i at gøre tingene ordentligt. Tilsvarende finder DE-L det også forkert, at skoler med gentagne tilsynssager får nye udbudsgodkendelser.

Erhvervsskoler klar med løsning
DE-L har skrevet til undervisningsminister Troels Lund Poulsen med konkrete forslag til, hvordan DE-L mener, at man kan imødegå misbrug af AMU.

DE-L foreslår:

  • Alle udbydere skal anvende et kvalitetssikringssystem godkendt af Undervisningsministeriet
  • Private firmaer, der løser udliciterede opgaver, skal certificeres centralt
  • Reglerne for afvikling af AMU-aktiviteter bør forenkles
  • AMU og erhvervsuddannelser skal sammentænkes
  • Alle kurser skal have et klart beskæftigelsessigte

Forrige artikel Efterlønsreformen er blodpenge Næste artikel Manglende politisk opbakning til den danske model