Arbejdsgiverforening: Manglende kompetencer hæmmer den grønne omstilling
Hvis vi ikke nytænker og investerer flere midler i efteruddannelsessystemet, vil kløften mellem arbejdsstyrkens grønne kompetencer og arbejdsmarkedets behov vokse sig større og større, skriver Nadeem Farooq.
Forleden landede et sæt resultater fra en dugfrisk opinionsundersøgelse på mit bord. Undersøgelsen, som Voxmeter har gennemført blandt et repræsentativt udsnit af danskere i beskæftigelse, viser et stort behov for kompetenceudvikling af arbejdsstyrken, hvis vi skal lykkes med den grønne omstilling.
Ifølge tallene mener 28 procent, at de i de kommende år vil få arbejdsopgaver, som kræver flere og nye kompetencer indenfor bæredygtighed.
Det er især medarbejdere med lange videregående uddannelser, der efterlyser flere grønne kompetencer (33 procent). Men også ufaglærte (28 procent), faglærte (29 procent) og personer med korte (27 procent) og mellemlange (25 procent) videregående uddannelser kigger ind i nye kompetencebehov.
Tal fra tænketanken DEA viser imidlertid, at vi i Danmark kun anvender 1,3 procent af de offentlige uddannelsesmidler på efter- og videreuddannelse. Det er for lidt. Faktum er, at vi ikke længere kan betragte den uddannelse, vi fik som unge, som gangbar hele arbejdslivet. Og det selv om uddannelsen er på et videregående niveau. De kompetencer, vi tilegnede os i går, kan ikke længere stå alene i morgen.
Stigende behov for kompetenceudvikling
I lyset af den grønne omstilling har efteruddannelse og kompetenceudvikling ganske enkelt aldrig været vigtigere end netop nu.
Desværre er det stigende behov for kompetenceudvikling en overset udfordring i Danmark. En udfordring, der er druknet i den massive - og fuldt ud legitime - politiske debat om mangel på arbejdskraft her til lands. Men virkeligheden er jo, at vi ikke kommer i mål alene med en tilstrækkelig mængde arbejdskraft. Det handler i den grad også om de rette kompetencer. Arbejdskraften skal også være velkvalificeret.
Netop derfor investerer virksomheder på tværs af sektorer og brancher massivt i kompetenceudvikling af deres medarbejdere til den grønne omstilling. Alene i finanssektoren er tusindvis af medarbejdere de seneste år blevet klædt på med kompetencer indenfor bæredygtighed. Og flere tusinde er på vej.
Konkrete tiltag
Men virksomhederne hverken kan og bør løfte opgaven alene. Også samfundet bliver nødt til at bidrage til at sikre en velkvalificeret arbejdsstyrke, fordi den grønne omstilling er et ansvar, der påhviler os alle.
Og de politiske værktøjer ligger lige for. Helt konkret bør taxametertilskuddet til efter- og videreuddannelse stige markant, så uddannelsesinstitutionerne får et stærkt incitament til at udbyde efteruddannelse - ikke mindst indenfor bæredygtighed.
Uddannelsesinstitutionerne skal i samme ombæring have bedre incitamenter til at udvikle og udbyde relevant efteruddannelse i samarbejde med erhvervslivet. Efteruddannelser, der rækker ind på fremtidens arbejdsmarked, og som favner hele arbejdsmarkedet.
Vi bør også gribe erfaringerne fra coronanedlukningerne og sikre, at mest muligt efteruddannelse kan ske online. På den måde kan medarbejderne lægge undervisningen, når det passer bedst ind deres arbejds- og privatliv, ligesom land og by sikres samme muligheder, fordi efteruddannelsen aldrig er mere end et klik væk.
Pointen er, at hvis vi ikke nytænker og investerer flere midler i efteruddannelsessystemet, vil kløften mellem arbejdsstyrkens grønne kompetencer og arbejdsmarkedets behov vokse sig større og større. I sidste ende er konsekvensen, at vi ikke kommer i mål med en 70 procent CO2-reduktion i 2030, og at de grønne løsninger bliver udviklet i andre lande. Det har vi ikke råd til.
Organisationer i opråb til politikere: Her er 8 steder de rigide sygedagepengeregler skal ændres
Professorer om “Danmark kan mere III”: Det er katastrofalt og historieløst at skære på djøf'ere
