Alternativet og 3FA: Opholdskravet skal fjernes med en ny regering

DEBAT: Folk forlader a-kasserne efter indførelsen af opholdskravet, der desuden fastholder folk på offentlig forsørgelse, skriver Torsten Gejl fra Alternativet og Eva Obdrup fra 3FA.

Af Torsten Gejl og Eva Obdrup 
Hhv. beskæftigelsesordfører i Alternativet og forretningsfører i 3FA

20. december 2018 vedtog regeringen sammen med Dansk Folkeparti loven om opholdskrav for ret til dagpenge med det snævrest mulige parlamentariske flertal - 53 stemmer for og 52 stemmer imod.

Vedtagelsen af loven skete på trods af, at såvel arbejdsgiver- som lønmodtagerorganisationer udtrykte stærk betænkelighed ved loven, ligesom A-kasserne og en lang række andre organisationer og virksomheder advarede mod konsekvenserne af et opholdskrav.

Argumentresistent regering
Kritikken var ganske omfattende og velunderbygget.

Eksempelvis blev der peget på, at loven modarbejder danske virksomheders interesser, fordi de ville få svært ved at tiltrække og fastholde udenlandske specialister og danske specialister, der ønsker at vende hjem til det danske arbejdsmarked efter en længere årrække i udlandet.

De faglige organisationer fremhævede blandt andet det problematiske i, at man udelukker mange tusinde mennesker fra et økonomisk sikkerhedsnet og dermed skaber et A- og et B- arbejdsmarked.

A-kasserne påpegede, at dagpengesystemet er en forsikringsordning, der ikke bør bruges til at føre symbol- og indvandringspolitik, og at opholdskravet ville give massive administrative problemer for medlemmerne, når der skulle indhentes dokumentation fra andre EØS/EU-lande.

Regeringen og Dansk Folkeparti var imidlertid argumentresistente og valgte at gennemføre loven om opholdskravet med virkning allerede fra årsskiftet til 2019.

Toppen af isbjerget
I A-kasserne er vi nu vidne til konsekvensen.

Flere hundrede medlemmer af 3FA har allerede meldt sig ud af A-kassen, og mange andre har fravalgt at blive medlem, da de ikke vil kunne få dagpenge med de nye regler.

Dette er imidlertid kun toppen af isbjerget.

Regeringen forventer selv, at der vil blive 13.600 færre medlemmer i af A-kasserne som konsekvens af opholdskravet.

Spørgsmålet er, om det er hensigtsmæssigt, at så mange medlemmer tvinges til at forlade a-kasserne og i stedet henvises til at forsøge at få kontanthjælp eller integrationsydelse, når de bliver ledige.

I et svar til Finansudvalget (spørgsmål 135) anfører Finansministeriet 22. januar 2019, at det er en klar økonomisk fordel for staten, at lønmodtagere er organiseret i A-kasser fremfor ikke at være organiseret.

Kort fortalt kommer Finansministeriet frem til, at det er en god forretning for staten med flere medlemmer i A-kasserne, fordi omkostninger til dagpenge overvejende finansieres af A-kassernes medlemmer - og at statens nettoindtægter ville stige med hele 85 millioner kroner, hvis 100.000 flere personer meldte sig ind.

Ikke helt omkostningsfri
I 3FA og Alternativet undrer vi os over logikken i regeringens opholdskrav.

Hvis det er en god forretning for staten, at folk er medlemmer af en A-kasse, hvorfor tvinger regeringen så medlemmer ud af A-kasserne gennem opholdskravet?

Regeringen og Dansk Folkeparti har samtidig ignoreret en anden vigtig kendsgerning i forbindelse med opholdskravet: Ved at udelukke folk fra at blive medlem af en a-kasse henvises folk til de kommunale jobcentre, hvor de i nogle tilfælde kan modtage kontanthjælp eller integrationsydelse, hvis de bliver ledige.

Dette er vel ikke en hel omkostningsfri strategi for skatteborgerne og de offentlige kasser?

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) har ved flere lejligheder åbenlyst kritiseret en række kommuner for ikke at have en tilstrækkelig målrettet indsats i forhold til at hjælpe blandt andet kontanthjælpsmodtagere i beskæftigelse.

Når et menneske er medlem i en A-kasse fremfor at befinde sig i det kommunale kontanthjælpssystem, giver det på flere områder gode forudsætninger for at komme i job, når ledigheden indtræffer.

Fastlåst på offentlig forsørgelse
I 3FA bruger vi rigtig mange kræfter på at få vores ledige kollegaer tilbage i job gennem aktiv jobformidling og uddannelsestilbud.

De seneste par år har vi formidlet 5.000 jobs til medlemmerne.

Desværre har en række kommuner igennem årene ikke leveret en tilsvarende tilstrækkelig effektiv indsats overfor kontanthjælpsmodtagere og modtagere af integrationsydelse.

Risikoen er derfor, at en lang række mennesker bliver fastlåst på langvarig offentlig forsørgelse.

Det forekommer derfor paradoksalt, at regeringen med beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen i spidsen er parat til at flytte folk fra A-kasserne, der er effektive til at få ledige i beskæftigelse, over til kontanthjælp og integrationsydelse og de kommunale jobcentre, hvor det i nogle tilfælde tilsyneladende kniber med at få de ledige i beskæftigelse.

Klassisk borgerligt mantra
Konsekvensen er, at flere og flere risikerer at blive fastlåst på langvarig offentlig forsørgelse.

Med det følger en regning, som det offentlige og skatteborgerne skal dække.

Det rimer ualmindeligt dårligt på det klassiske borgerlige mantra om, at skatteydernes pengene skal anvendes effektivt.

Spørgsmålet er, om regeringen har handlet mod bedrevidende, da man fremsatte lovforslaget om opholdskrav for dagpenge, eller om regeringen i virkeligheden bare valgte at give DF mulighed for at gennemføre udlændinge- og symbolpolitik gennem dagpengesystemet til gengæld for andre indrømmelser?

Uanset hvad, er svaret ikke videre kønt.

Vi og vælgerne efterlades med et spørgsmål om, hvorfor der ikke er et voksent menneske til stede i den nuværende regering, der har evnet at slå bremserne i og afskaffe opholdskravet.

Heldigvis er der med det forestående valg udsigt til en ny regering.

Her vil både 3FA og Alternativet gør alt, hvad vi kan, for at få afskaffet opholdskravet.

Forrige artikel Arbejderforbund: Social dumping i Europa skaber utryghed Arbejderforbund: Social dumping i Europa skaber utryghed Næste artikel S: Løkkes mindsteløn er den direkte vej til at afvikle den danske model S: Løkkes mindsteløn er den direkte vej til at afvikle den danske model