Advokat: Ny lov om ansættelsesklausuler er en ommer

Af Anders Etgen Reitz,
Advokat og partner i Iuno

Beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V) bør kigge en ekstra gang på den nye lov om ansættelsesklausuler, som trådte i kraft 1. januar 2016. Enkelte punkter er så uklare, at de skader erhvervslivet og skaber usikkerhed om, hvordan loven skal forstås.

Ministeren har i et debatindlæg i Børsen afvist at evaluere loven, før den har haft virkning i nogle år, men det er at tage problemerne useriøst. Virksomhederne skal forholde sig til reglerne nu, og ministeren skal derfor rette op på de ting, der ikke fungerer efter hensigten.

Rod i opsigelsesreglerne
Eksperter på området er enige om, at særligt ét punkt ikke fungerer efter hensigten, nemlig punktet om virksomheders brug af konkurrenceklausuler over for selvstændigt erhvervsdrivende. I den nye lov har man begrænset brugen af konkurrenceklausuler over for selvstændigt erhvervsdrivende og dermed gjort det vanskeligt for virksomheder at opsige aftaler med selvstændigt erhvervsdrivende. 

Tidligere omfattede reglerne om ansættelsesklausuler ved opsigelse kun virksomhedernes medarbejdere, mens virksomheder kunne opsige samarbejdet med andre selvstændige inden for de rammer, som parterne havde aftalt.

Sådan er det ikke længere. I dag skal virksomhederne give en, som det lyder, “rimelig begrundelse” for opsigelsen af samarbejdet. Og hvis de ikke opfylder det krav, så bortfalder konkurrenceklausulen. 

Det er dog uklart, hvornår der er tale om en rimelig begrundelse, og hvem der er omfattet af begrebet selvstændigt erhvervsdrivende. 

Hverken loven eller ministeren giver svar
I sit debatindlæg i Børsen undlader beskæftigelsesministeren at svare på, hvornår der er tale om en rimelig begrundelse for opsigelse af samarbejdet med selvstændigt erhvervsdrivende. Danske virksomheder ved dermed ikke, hvornår de kan opsige en samarbejdsaftale med selvstændigt erhvervsdrivende. 

Tag eksempelvis en virksomhed, som hyrer en konsulent til at løse en række opgaver i virksomheden. Efter to måneder mener virksomheden, at opgaven er løst, og virksomheden opsiger derfor konsulenten med det varsel, der er aftalt i konsulentaftalen. 

Er det en rimelig begrundelse at sige, at der ikke er flere opgaver til konsulenten, eller risikerer virksomheden, at konkurrenceklausulen bortfalder, som det ville være tilfældet for en medarbejder?

Og hvad hvis virksomheden opsiger konsulenten med den begrundelse, at de har fundet en anden konsulent til at løse opgaven. Er det en rimelig begrundelse? 

Loven giver ikke svar på spørgsmålet, og det gør ministeren heller ikke. Som juridisk rådgiver til virksomhederne er reglen om rimelig begrundelse derfor til at få grå hår i hovedet af.

Fleksibiliteten forsvinder
I sit debatindlæg i Børsen skriver beskæftigelsesministeren, at “den nye bestemmelse beskytter en bredere personkreds end aftalelovens bestemmelse om konkurrenceklausuler, idet man har tilsigtet at give flest muligt den beskyttelse, som den nye lov giver lønmodtagere.”

Umiddelbart en vag formulering, som bærer præg af at have været igennem hele ministeriets hierarki af embedsmænd, men ikke desto mindre tolker jeg svaret som at ja, den nye lov om ansættelsesklausuler omfatter selvstændigt erhvervsdrivende som blandt andre konsulenter, aktionærer i ejeraftaler, partnere i interessentskaber, agenter og forhandlere. 

Ministeren bekræfter dermed, at loven bryder med fleksibiliteten i kommercielle aftaleforhold, fordi den begrænser aftaler mellem virksomheder, og ikke kun mellem virksomheder og lønmodtagere. 

Loven må ændres
Dette var ikke hensigten med loven. Da folketingets forligskreds indgik aftale om vækstpakken, som ligger til grund for loven om ansættelsesklausuler, blev denne væsentlige stramning af konkurrenceklausuler over for selvstændigt erhvervsdrivende ikke nævnt med et komma.

Jeg vil derfor stærkt opfordre beskæftigelsesministeren til at fjerne reglen om konkurrenceklausuler over for selvstændigt erhvervsdrivende, da den er et alt for markant indgreb i aftaleforholdet mellem virksomheder. Derudover er der ikke belæg for, at reglen vil skabe vækst for danske virksomheder.

 

debat@altinget.dk