Aktører: Dagpengeløft er en pligtopgave på næste finanslov

Af Lars Qvistgaard, Steen Lund Olsen, Lasse Grønbech og Per Clausen
Formænd for hhv. Akademikerne, FTFa, Akademikernes A-kasse og Magistrenes A-kasse

Heller ikke i år blev der fundet midler til et dagpengeløft. Det står klart, efter der i søndags blev vedtaget en ny finanslov.

Men politikerne kan ikke blive ved med at skubbe beslutningen foran sig. Hvis vi fremadrettet skal have et solidarisk dagpengesystem, der giver alle mulighed for økonomisk tryghed i tilfælde af ledighed, så skal de i arbejdstøjet, før det er for sent.

Det solidariske dagpengesystem hænger i en tynd tråd, og et løft af dagpengesystemet er en pligtopgave, når politikerne om et år skal vedtage en ny finanslov.

Solidariteten kollapser
For os er der ingen tvivl. Det solidariske dagpengesystem er en grundsten i det danske samfund og i den danske velfærdsmodel. Men grundstenen smuldrer, hvis ikke vores politikere begynder at prioritere reel økonomisk tryghed for alle.

Det vil få vidtrækkende konsekvenser. Ikke kun for de tusinder af lønmodtagere, der oplever, at hullerne i sikkerhedsnettet bliver større, men også for den flexicurity-model, som er grundlaget for vores arbejdsmarked.

For flere og flere lønmodtagere er dagpengesatsen nu så lav, at den ikke længere udgør et reelt sikkerhedsnet i tilfælde af ledighed.

Konsekvensen er til at tage og føle på. Ifølge tal fra tænketanken Cevea er antallet af private lønforsikringer steget med godt 70 procent på bare tre år.

Men hvor de fleste private lønforsikringer tidligere har fungeret som en overbygning til dagpengesystemet, ser vi nu en tendens, hvor flere private forsikringer helt erstatter a-kassemedlemskabet. Og det får uligheden i sikringen mod arbejdsløshed til at stige. Dem, der kan, finder andre muligheder, mens dem, der ikke har andet valg, bliver i dagpengesystemet.

Hvis den tendens fortsætter, falder det solidariske dagpengesystem sammen, og det trækker flexicurity-modellen med sig ned.

Velstillede melder sig ud
Hele flexicurity-modellen bygger på en balance mellem sikkerhed og fleksibilitet. Arbejdsgiverne har relativt frie rammer til at hyre og fyre med kort varsel, til gengæld er medarbejderne sikret økonomisk tryghed i tilfælde af fyring. Det bakker vi fuldt op om, fordi vi tror på, at det skaber de bedste forudsætninger for et stærkt og dynamisk arbejdsmarked til gavn for alle.

Men hvis den økonomiske sikkerhed forsvinder, og folk melder sig ud, så forsvinder fleksibiliteten også, og de korte opsigelsesvarsler, som virksomhederne nyder godt af i nedgangstider, mister legitimitet. Det er altså grundlaget for vigtige værdier, der rokkes ved, hvis ikke dagpengesystemet fremtidssikres.

I dag bidrager 2,2 millioner danskere aktivt til dagpengesystemet gennem et a-kassemedlemskab. Som med de fleste forsikringsordninger er der en stor gruppe, der troligt betaler uden at benytte systemet. Sådan er det med forsikringer.

Problemet med dagpengesystemet er, at selvrisikoen for mange er blevet alt for høj. Det kan for rigtig mange meget bedre betale sig slet ikke at være forsikret, men spare pengene op privat eller at tegne en privat forsikring. Sagt med andre ord ender gruppen af gode betalere med lav ledighedsrisiko med at melde sig ud, og så forsvinder grundlaget for den kollektive forsikringsordning.

Derfor har vi brug for en modernisering af dagpengesystemet, så dagpengedækningen i en rimelig periode hæves betydeligt. Der er et år til, der igen skal vedtages en finanslov. Inden da skal kursen lægges om, så det kollektive system fremtidssikres.

debat@altinget.dk