Arbejdsgiverforening nedlagt: Tidligere folketingsmedlem stopper som underdirektør
Nadeem Farooq stopper som underdirektør i Finanssektorens Arbejdsgiverforening.
Nadeem Farooq har efter syv år som underdirektør i Finanssektorens Arbejdsgiverforening besluttet at stoppe.
Det oplyser han selv på Linkedin.
Det sker, efter at Finanssektorens Arbejdsgiverforening er blevet nedlagt. Rollen som arbejdsgiverforeninger i den finansielle sektor er nu splittet og placeret mellem Finans Danmark og Forsikring & Pension.
”Jeg ved ikke, hvad fremtiden byder. Mulighederne er legio. Forventningens glæde er størst,” skriver han.
Nadeem Farooq sad i Folketinget for Radikale i perioden 2011-2015, hvor han blandt andet var skatteordfører og arbejdsmarkedsordfører.
{{toplink}}