Tid til reformer
DEBAT: Reformer på arbejdsmarkedet er nødvendigt, hvis velstanden ikke skal forringes, mener Helle Sjelle.
Af Helle Sjelle (K)
Formand for arbejdsmarkedsudvalget og arbejdsmarkedspolitisk ordfører
Man skal forandre for at bevare. Sådan lyder et godt konservativt motto. Derfor har vi Konservative længe brændende ønsket os reformer af det danske arbejdsmarked.
Det er egentligt meget enkelt: Uden arbejdsmarkedsreformer vil antallet af selvforsørgende danskere falde, mens stadig flere vil komme til at leve af offentlig forsørgelse. Det vil betyde faldende skatteindtægter og dermed en forringelse af de offentlige velfærdsydelser, som vi alle ønsker at bevare.
Det varmede derfor mit konservative hjerte kolossalt, at statsminister Lars Løkke Rasmussen satte velstand og et højt arbejdsudbud på dagsorden ved Venstres landsmøde i efteråret. Det er opmuntrende, at vi nu har en statsminister, der tør sætte ambitiøse mål for det danske samfund. Men de flotte og lovende ord forpligter. Det er blevet reformtid.
De udfordringer, som vi i Danmark står over for, er velkendte. Lad mig her blot fremhæve tre: 1) Vi danskere lever stadig længere. Det er glædeligt, fordi det er et tegn på, at vi har det bedre - også, når vi bliver gamle. Men samtidig lægger den stigende levealder pres på de offentlige udgifter, fordi vi tilbringer stadig flere år uden for arbejdsmarkedet. 2) Vores forventninger til velfærdsydelserne vokser hurtigere end statens indtægter. 3) Produktivitetsudviklingen i både den private og den offentlige sektor er alt for lav - særligt de senere års enorme lønstigninger taget i betragtning. Vi er med andre ord blevet for magelige. Derfor bliver vi nu overhalet af en række andre lande.
Oppositionen har ingen bud
Mens de fleste - på tværs af politiske skel - er enige om det danske samfunds udfordringer, har der indtil nu været forbløffende få bud på gode, holdbare løsninger. Socialdemokraterne taler kun om at bruge endnu flere penge på at komme krisen til livs, selvom Danmark er ét af de lande, hvor der pumpes allerflest penge ud til netop krisebekæmpelse. Villy Søvndal kom i september måned til at omtale behovet for arbejdsmarkedsreformer. Efter tre timer trak han i land.
Men med enorme offentlige budgetunderskud i år og de næste år er det blevet reformtid, og alle ansvarlige partier bør tilslutte sig. Som statsministeren sagde i sin landsmødetale, skal vi "gøre op med dogmer og hellige køer". Hellige køer, som efter min mening er modne til slagtning, er efterlønsalderen på 60 år, dagpengeperioden på fire år og den i mange kommuner alt for tilfældige tildeling af førtidspension. Det er blevet reformtid i Danmark - ellers har vi om få år ikke længere råd til velfærdsstaten.
Formand for arbejdsmarkedsudvalget og arbejdsmarkedspolitisk ordfører
Man skal forandre for at bevare. Sådan lyder et godt konservativt motto. Derfor har vi Konservative længe brændende ønsket os reformer af det danske arbejdsmarked.
Det er egentligt meget enkelt: Uden arbejdsmarkedsreformer vil antallet af selvforsørgende danskere falde, mens stadig flere vil komme til at leve af offentlig forsørgelse. Det vil betyde faldende skatteindtægter og dermed en forringelse af de offentlige velfærdsydelser, som vi alle ønsker at bevare.
Det varmede derfor mit konservative hjerte kolossalt, at statsminister Lars Løkke Rasmussen satte velstand og et højt arbejdsudbud på dagsorden ved Venstres landsmøde i efteråret. Det er opmuntrende, at vi nu har en statsminister, der tør sætte ambitiøse mål for det danske samfund. Men de flotte og lovende ord forpligter. Det er blevet reformtid.
De udfordringer, som vi i Danmark står over for, er velkendte. Lad mig her blot fremhæve tre: 1) Vi danskere lever stadig længere. Det er glædeligt, fordi det er et tegn på, at vi har det bedre - også, når vi bliver gamle. Men samtidig lægger den stigende levealder pres på de offentlige udgifter, fordi vi tilbringer stadig flere år uden for arbejdsmarkedet. 2) Vores forventninger til velfærdsydelserne vokser hurtigere end statens indtægter. 3) Produktivitetsudviklingen i både den private og den offentlige sektor er alt for lav - særligt de senere års enorme lønstigninger taget i betragtning. Vi er med andre ord blevet for magelige. Derfor bliver vi nu overhalet af en række andre lande.
Oppositionen har ingen bud
Mens de fleste - på tværs af politiske skel - er enige om det danske samfunds udfordringer, har der indtil nu været forbløffende få bud på gode, holdbare løsninger. Socialdemokraterne taler kun om at bruge endnu flere penge på at komme krisen til livs, selvom Danmark er ét af de lande, hvor der pumpes allerflest penge ud til netop krisebekæmpelse. Villy Søvndal kom i september måned til at omtale behovet for arbejdsmarkedsreformer. Efter tre timer trak han i land.
Men med enorme offentlige budgetunderskud i år og de næste år er det blevet reformtid, og alle ansvarlige partier bør tilslutte sig. Som statsministeren sagde i sin landsmødetale, skal vi "gøre op med dogmer og hellige køer". Hellige køer, som efter min mening er modne til slagtning, er efterlønsalderen på 60 år, dagpengeperioden på fire år og den i mange kommuner alt for tilfældige tildeling af førtidspension. Det er blevet reformtid i Danmark - ellers har vi om få år ikke længere råd til velfærdsstaten.
Integrationssucces, der lover godt for fremtiden
