Kø ved kommunegrænsen
DEBAT: Beskæftigelsesindsatsen er blevet for fragmenteret i kommunerne, og derfor går indsatsen i stå ved kommunegrænsen, mener Kim Graugaard, viceadm. direktør i Dansk Industri.
Af Kim Graugaard
Viceadministrerende direktør, Dansk Industri
Hvem husker ikke ledighedstallene tilbage fra starten af halvfemserne, hvor mere end 300.000 borgere var registeret som arbejdsløse? Der er heldigvis løbet meget vand gennem åen siden dengang, og der er sket meget med indsatsen for at bringe ledige i arbejde.
Dagpengeperioden er blevet kortere, og der er sat fokus på en aktiv indsats, der på den ene side hjælper borgeren i arbejde, men som også kontrollerer, om den ledige faktisk står til rådighed for arbejdsmarkedet.
Ledigheden er ikke længere historisk lav. Den er steget, siden vi stod med 50.000 arbejdsløse i sommeren 2008, men den er dog fortsat lavere end i det seneste konjunkturtilbageslag i 2003. Det gælder også langtidsledigheden, som ligger væsentligt under tallet dengang.
Kommunen sænker tempoet
Med indgåelse af finanslovsaftalen for 2011 er der blevet sat ekstra fokus på jobcentrenes virksomhedsrettede indsats, og kommunerne vil i fremtiden især blive belønnet for at sende ledige i virksomhedsvendt aktivering frem for at lade dem gå passive. Det er en god ide, for især ansættelse med løntilskud i private virksomheder viser sig at medføre, at ledige hurtigere finder et arbejde.
Men det ændrer ikke på, at det er en grundlæggende fejl, at kommunerne har fået overdraget opgaven for at hjælpe ledige i job. Justeringerne i refusionssystemet viser med al tydelighed, at kommunerne tænker i cigarkasser, hvor indsatsen dimensioneres efter, hvor kommunen kan trække størst mulig refusion hjem frem for at sikre et velfungerende arbejdsmarked, og at ledige hurtigst mulig kommer i job.
Med 91 jobcentre er indsatsen blevet fragmenteret, og beskæftigelsesindsatsen går i stå ved kommunegrænsen. Man kan forsøge at reparere på det via krav til indsats og differentieret statslig refusion, men udgangspunktet - en kommunalt forankret beskæftigelsesindsats - forhindrer en succesfuld indsats.
Afhængig af finanskrisen
Konsekvenserne af den økonomiske krise lægger rammen for, hvor mange ressourcer, der kan lægges i beskæftigelsesindsatsen, og besparelser vil også ramme beskæftigelsesområdet. Men aktivitetsniveauet skal holdes på et højt niveau, og der må derfor stilles krav om, at indsatsen skal være langt mere effektiv end den er i dag. Jobcentrene skal få ryddet op i de beskæftigelsesredskaber, der ikke virker.
Det er at gøre ledige og virksomheder en bjørnetjeneste, hvis ikke der fastholdes et vedvarende og højt pres for, at ledige søger job. Det er ikke en undskyldning, at der ikke er nogen jobs at finde.
Det danske arbejdsmarked er dynamisk. Senest har Beskæftigelsesministeriet vist, at 535.000 danskere skiftede job fra andet kvartal 2009 til andet kvartal 2010. Det er først og fremmest den lediges eget ansvar at finde et arbejde, men kommunerne, som nu har påtaget sig opgaven med beskæftigelsesindsatsen, har også et væsentligt ansvar.
Udvikling stiller nye krav til sundhedspersonale
