Efteruddannelse: Danmark kan komme styrket ud af krisen

Af Peter Amstrup
Formand for Danske Erhvervsskoler

Hvis vi støver de store visioner af og udnytter tankerne bag den normalt så succesfulde danske flexicurity-model, så kan Danmark komme styrket ud af den igangværende finanskrise. Men det kræver, at vi som samfund er klar til at investere i uddannelse.

For hver enkelt medarbejder der bliver fyret, for hver virksomhed der må dreje nøglen om, og for hver familie der bliver påvirket alvorligt af den igangværende krise er der tale om en katastrofe.

Fundamenter krakelerer og tæpper rives væk under fødderne på folk. Men for det danske samfund præsenterer finanskrisen og den generelle opbremsning en næsten historisk mulighed for at få videre- og efteruddannet medarbejderstaben i de private virksomheder og i det offentlige.

Og at der er behov for at give arbejdsstyrken et kompetenceløft understreges af mange dystre fremskrivninger for arbejdsmarkedet. Det ligner nemlig efterhånden et fastslået faktum, at vi om 10 år kommer til at mangle 150.000 faglærte på arbejdsmarkedet, mens der vil være 100.000 ufaglærte, der ikke er i stand til at skaffe sig beskæftigelse på grund af for ringe kvalifikationer. En udvikling der i øvrigt forstærkes af, at finanskrisen er med til at udrydde en lang række ufaglærte jobs i færd med at blive støvsuget væk i de danske virksomheder.

Dystre udsigter i en svær tid
Og Danmark kommer da også hurtigt til at mærke de ubehagelige følger af ovenstående udvikling, hvis ikke vi sætter ind nu og løfter arbejdsstyrkens kompetenceniveau. Alternativet er ikke attraktivt!

Stor og vedvarende arbejdsløshed og faste midler af betydeligt omfang på de årlige finanslove til understøttelse samtidigt med, at der må importeres dyr faglært arbejdskraft fra andre lande - hvis den da overhovedet kan fremskaffes.

Danmark vil blive alvorligt svækket på vores allervigtigste konkurrenceparametre - at vi er smartere, dygtigere og hurtigere. Med andre ord, så skal vi i gang med at videre - og efteruddanne arbejdsstyrken. Så lad os komme i sving med det samme. Lad den berømmede danske flexicuritymodel gøre sit arbejde, og lad os udnytte opbremsningen til at få efteruddannet medarbejderstaben i både den private og offentlige sektor.

Løsningen ligger på erhvervsskolerne
En stor mundfuld? Ja, men det er nødvendigt, hvis vi skal undgå, at dan danske arbejdsstyrkes uddannelsesniveau ikke langsomt forringes og dermed skader vores konkurrenceevne, produktivitet og evne til innovation.

Når det er sagt, så er opgaven egentligt relativt ligetil. Ja, det er sådan set bare at gå i gang. Vi har allerede den uddannelsesmæssige infrastruktur på plads. Danmark har faktisk i erhvervsskolesektoren et fleksibelt og forædlet uddannelsessystem, der er som skabt til at efter- og videreuddanne store del af arbejdsstyrken.

Det danske efteruddannelsessystem beundres med rette verden over som effektivt, målrettet og fleksibelt. Den internationale interesse er velbegrundet, idet uddannelsesinstitutionerne i tæt samarbejde med arbejdsmarkedets parter i en lang årrække har formået at flytte bogstavelig talt millioner af danskere fra én jobfunktion til en anden ved at sørge for, at den fornødne omskoling og efteruddannelse har været tilgængelig og let at aktivere.

Heldigvis vil regeringen og Folketinget vil i de kommende år satse voldsomt på det såkaldte VEU-område (VoksenEfterUddannelse). Formålet er at sikre, at den danske arbejdsstyrke fortsat er blandt de allerbedst uddannede i verden. En af grundpillerne i den løbende opkvalificering af virksomhedernes medarbejdere er de såkaldte arbejdsmarkedsuddannelser - korte målrettede kurser, der kan anvendes af danske virksomheder til at opdatere og efteruddanne medarbejderne.

Opkvalificerer medarbejderen
Efteruddannelseskonceptet rummer endog rigtig gode muligheder for brugerne. Er man ufaglært og har arbejdet inden for et givent område i nogle år og ønsker at blive faglært, melder man sig efter aftale med sin virksomhed blot på den nærmeste erhvervsskole, hvor der - typisk inden for en enkelt dag - bliver foretaget en kompetenceafklaring.

Det betyder, at den viden og de erfaringer, man har inden for området, holdes op mod de krav, der stilles på det faglærte niveau. Herefter lægges der en plan for, hvilken uddannelse man skal modtage for at nå et faglært niveau - og denne gennemføres, så det passer ind i ens egne og virksomhedens planer.

Hvad enten man er faglært eller ufaglært og ønsker at specialisere sig inden for en given jobsituation, gælder de samme regler. Her findes i hundredevis af korte kurser, der målrettet opkvalificerer medarbejderen, og igen er erhvervsskolen behjælpelig med fleksibel tilrettelæggelse.

For få efteruddanner sig
Man kan derfor undre sig over, at kun ca. halvdelen af danske virksomheder aktivt forbedrer deres konkurrenceevne gennem medarbejdernes efteruddannelse, men erfaringen viser, at en del medarbejdere viger tilbage fra efteruddannelsesaktiviteterne på grund af manglende grundforudsætninger - skrive/læse/staveproblemer holder alt for mange danskere ude af efteruddannelsessystemet. Derfor er der også rakt en hånd ud mod dem.

Staten har afsat 304 millioner kr. i perioden 2007 - 2012 til gennemførelse af Forberedende VoksenUndervisning (FVU), der har til hensigt netop at give fleksible og målrettede muligheder for denne gruppe at forbedre deres grundlæggende kompetencer - og blive uddannelsesparate.

En anden forklaring på den (for) lave tilslutning til efteruddannelsesmulighederne er formentligt nogle virksomheders manglende strategiarbejde, hvor medarbejdernes kompetenceniveau naturligvis er en væsentlig faktor.

Uanset hvad er terningerne kastet. Fremskrivningerne på arbejdsmarkedet taler sit tydelige sprog. Danmark står overfor en opgave - at få kompetenceløftet arbejdsstyrken. Den gode nyhed er, at det kan lade sig gøre. Vi skal bare se at komme i gang.

debat@altinget.dk