Finanslov er småting og intet for ledigheden

Af Morten Østergaard
Finans- og arbejdsmarkedsordfører (R) 

Slutspurten om finanslovsaftalen mellem VKO var et pinligt studie i grotesk manglende proportionssans. Diskussionen handlede om, hvorvidt et sygehus, som et regionsråd og et ekspertudvalg havde placeret, skulle flyttes 16 kilometer. Om 20 millioner kroner til en opsøgende kommunal indsats for at få folk med anden etnisk baggrund til at rejse hjem med 100.000 kroner på lommen. Om ekstra skattekroner til Bjørn Lomborg.

En af danmarkshistoriens værste økonomiske kriser og den hastigt stigende ledighed burde naturligvis have været altoverskyggende temaer. Men i stedet fik vi en omgang "Vild med Dans", hvor DF trak regeringen rundt på dansegulvet.

Vækstpakke er minipakke
Endnu mere grotesk blev det, da partierne så lancerede en såkaldt vækstpakke. I ugevis havde finansminister Claus Hjort Frederiksen afvist behovet for en sådan, men for at imødegå presset afsatte man så sølle 1,25 milliarder kroner om året de næste fire år og kaldte det en vækstpakke. Falsk markedsføring!

Den økonomiske krise skal naturligvis ikke bruges som undskyldning for et uansvarligt offentligt shop-amok. Men med en historisk lav rente og en historisk hastigt stigende ledighed er det ikke overraskende, at De Økonomiske Vismænd mener, at der både er plads til og fornuft i en økonomisk saltvands-indsprøjtning til dansk økonomi i form af midlertidige og målrettede offentlige investeringer. Vismændenes bud, som vi i Det Radikale Venstre har lagt os op ad, er på 10 milliarder kroner i 2010. Altså 8 gange mere end det, VKO kom op med for 2010.

Dankortet bliver i lommen
Grunden til, at en ægte vækstpakke af vismænds-dimensioner er afgørende, er frygten for langtidsledighed. Hvis vi ikke aktivt forsøger at tage toppen af ledighedsudviklingen, så stiger risikoen for, at en del af den voldsomme stigning i arbejdsløse kommer til at hænge ved. Og det er rigtig dyrt på sigt, fordi de ledige får sværere og sværere ved at komme tilbage i job, desto længere de har været arbejdsløse.

Det er derfor ikke ligegyldigt hvor stor, hvor hurtigt og hvordan man strikker en vækstpakke sammen. Regeringen har jo indtil videre satset på det private forbrug som redningsplanke - men desværre har danskerne holdt dankortet i lommen og SP-pengene på kontoen. En vækstpakke er derimod målrettede og midlertidige offentlige investeringer, som har den fordel, at de virker med det samme.

Vækstpakke skal være grøn
Kapitel 1 i Det Radikale Venstres finanslovsforslag var derfor en "Vækstpakke for et grønt videnssamfund". 10 milliarder kroner investeret i energirenovering af offentlige bygninger, istandsættelse af trængte folkeskoler, udrulning af højhastigheds-internetforbindelser og investeringer i forsknings-infrastruktur. Alt sammen investeringer i det grønne videnssamfund, som de fleste er enige i, at Danmark skal være. Engangs-investeringer som skal gøres før eller siden, og som derfor ikke er nye offentlige udgifter, men blot fremrykkede udgifter.
Den radikale vækstpakke vil skabe 25.000 jobs allerede i 2010. Det betyder noget, når prognosen p.t. peger mod en ledighed på 180.000 ved næste års udgang.

Småtingsafdelingen tog fokus
Det siger sig selv, at VKO's mini-pakke ikke vil have samme effekt. Det er skuffende og uforståeligt, at VKO ikke har større forståelse for den enorme risiko, som fastgroet langtidsledighed udgør for samfundsøkonomien. Fraværet af en vækstpakke risikerer yderligere at bidrage til de enorme holdbarheds-problemer i dansk økonomi, som regeringen og Dansk Folkeparti ikke bare antydningsvist har taget hånd om med finansloven. Passiviteten over for både de aktuelle problemer og de langsigtede udfordringer står i skærende kontrast til den perlerække af sager fra småtingsafdelingen, som i stedet fik lov at overtage scenen ved årets finanslovsforhandlinger.

debat@altinget.dk