Jobmarkedets stoleleg
DEBAT: Det er ganske enkelt ikke rigtigt, når medier og politikere hævder, at der er arbejde til dem, der vil have det, skriver direktør i New Insight, Peter Plougmann.
Af Peter Plougmann
Direktør i New Insight
Arbejdsløsheden er steget dramatisk, antallet af beskæftigede på arbejdsfordeling og på nedsat tid er historisk højt, og de dystre forventninger om 200.000 arbejdsløse ser mere og mere realistiske ud. Der er samtidig måske mere end 50.000 personer, der ikke er berettigede til offentlige ydelser, men som tidligere var i arbejde. Tabet af job er altså større, end udviklingen i arbejdsløsheden lader ane.
Jobmarkedet lige nu er som en stoleleg, hvor der hele tiden bliver færre og færre stole.
Alligevel kunne man i Folketingets debat af regeringens åbningstale høre, at det nok ikke gør så meget. Folk, der vil arbejde, kan finde det. 70 procent af alle, der bliver ledige, kommer jo hurtigt i arbejde igen, siges det. Så hvad er problemet?
Det er korrekt, at rigtig mange hurtigt kommer i job igen, - og må jeg tilføje, sådan har det altid været. Selv virksomheder, der reducerer antallet af jobs, ansætter ofte folk. Det er, fordi den naturlige afgang ofte er større end behovet for ansatte. Selv under de største kriser er der virksomheder, der klarer sig væsentligt bedre, end de fleste andre og skaber nye jobs. Deres behov for arbejdskraft skaber jobåbninger til de ledige.
Simpelthen ikke jobs nok
Forskellen mellem recession og højkonjunktur er, at forholdet mellem jobdestruktion og jobskabelse forskyder sig. Under krisen er jobdestruktionen lidt større end jobskabelsen og omvendt i højkonjunkturen.
Destruktionen af jobs har faktisk altid været høj i Danmark og tilsvarende har virksomhedernes evne til at skabe flere job generelt set været god.
Der er altså masse af jobåbninger, også under krisen. Men der er bare ikke nok i forhold til de mange ledige, der aktuelt ønsker job.
Vi skal have fokus på jobskabelse
Når medier og politikere derfor uden blusel hævder, at der altid er arbejde til dem, der vil have det, så er det desværre ikke korrekt. Det er rigtigt, at der er mange jobåbninger, som fyrede søger og ofte får, men der mangler nogle til de sidste. Det er den gode gamle stoleleg, der er i gang.
Konsekvensen er derfor, at det faktisk er et problem, at jobdestruktionen er højere end jobskabelsen, og at ikke alle kan finde sig et nyt job, uanset hvor meget de søger. Pointen er, at uanset hvor meget man har fokus på de lediges rådighedsforpligtigelser, så er problemets løsning et andet sted. Det er jobskabelse, der er problemet. Det bliver der desværre ikke talt meget om i beskæftigelsesindsatsen.
Det er samtidig kedeligt, at man politisk fordrejer konsekvenserne af kendsgerningerne. Jeg kan kun have lov at håbe, at det er uvidenhed og ikke politisk brutalitet.
