DI: Aftalen om flygtninge er kun begyndelsen
DEBAT: Nok er den første trepartsaftale om integration af flygtninge på arbejdsmarkedet på plads, men der er langt igen, lyder det fra DI’s underdirektør Steen Nielsen. Den lange sagsbehandling giver for mange bump på vejen, skriver han.
Af Steen Nielsen
Underdirektør i DI
Der er både nybrud og perspektiver i den første del af trepartsaftalen, som blev forhandlet på plads i midten af marts. Med den nye integrationsgrunduddannelse (IGU) for flygtninge får vores virksomheder et vigtigt værktøj til at ansætte flygtninge.
Den nye aftale slår fast, at kommunerne har pligt til at få flere flygtninge ud på virksomhederne, som så til gengæld får flere muligheder for at ansætte flygtninge.
Centralt i aftalen er den såkaldte integrationsgrunduddannelse, som betyder, at en virksomhed kan ansætte en flygtning til elevløn i to år.
På industriens område betyder det, at en flygtning vil kunne starte på knap 67 kroner i timen og dernæst stige til knap 76 kroner. Undervejs skal flygtningen på skolebænken, og virksomheden vil kunne modtage en bonus på op til 40.000 kroner.
Kommunerne skal op på beatet
I DI er vi overbeviste om, at den nye IGU vil give virksomhederne meget bedre muligheder for at bringe flygtninge ind på arbejdsmarkedet gennem en kombination af arbejde, uddannelse og realistiske lønninger. Ikke mindst fordi virksomhederne kan bruge ordningen uden at skulle igennem et større papirarbejde med kommunen.
Den nye integrationsgrunduddannelse gør det dog ikke alene.
Forudsætningen for, at integrationen lykkes, er, at kommunerne mere effektivt end i dag kommer til at fungere som bindeled mellem virksomhederne og flygtningene.
I dag er der stor forskel på, hvor gode kommunerne er til at få flygtninge i arbejde. Vi ved, at forløb på virksomhederne er effektive til at få flygtninge i arbejde. Nogle kommuner bruger virksomhedsrettede tilbud meget, men der er også kommuner, der sender meget få flygtninge ud på virksomhederne.
Trepartsforhandlingerne har resulteret i, at alle kommuners indsats skal være på niveau med de mest effektive kommuners. Det er godt nyt for integrationen.
Sagsbehandlingen er den største hæmsko
Det er vigtigt at huske, at virksomhederne aldrig kan eller skal have hovedansvaret for at få ledige og flygtninge i job.
De har et klart medansvar, ja. Men det er jobcentrets opgave at gribe telefonen og ringe til de lokale virksomheder, når kommunen modtager flygtninge. Her har kommunerne nu fået pligt til at levere.
Aftalens succes afhænger også af sagsbehandlingstiden i asylsystemet. Viljen og lysten til at komme i gang daler i takt med, at ventetiden på asylcentret vokser. Den er desværre blevet kraftigt forlænget, og det forringer betingelserne for en effektiv integration.
Næste ambition er flere faglærte
Næste fase af trepartsforhandlingerne går i gang 15. april, hvor uddannelse er det store punkt på dagsordenen.
DI’s medlemsvirksomheder har en stærk interesse i at styrke erhvervsuddannelserne, så vi kan få uddannet flere faglærte, især på de tekniske uddannelsesretninger.
DI’s medlemmer kommer til at mangle dygtige og veluddannede medarbejdere i fremtiden, og vores beregninger viser, at virksomhederne vil mangle 44.000 faglærte om ti år, hvis ikke vi får flere til at tage en erhvervsuddannelse.
Adgang til dygtige medarbejdere er en af de vigtige forudsætninger for, at danske virksomheder kan klare sig i konkurrencen med udlandet.
S: Arbejdsgiverne skal løfte ansvaret nu
3F: Den nye trepartsaftale er fint afbalanceret
