LO: Stem ja til bedre vilkår for lønmodtagere
DUPLIK: 3. december stemmer vi om retsakter, der konkret kan styrke lønmodtagernes retsstilling. Det fastholder LO’s næstformand Arne Grevsen over for Enhedslistens Finn Sørensen, der har anklaget fagbevægelsen for vildledende kampagne.
Af Arne Grevsen
Næstformand i LO
Den 19. november 2015 langede Enhedslistens medlem af Folketinget Finn Sørensen hårdt ud efter LO, FTF og Akademikerne.
Som repræsentant for nej-siden mener han ikke, at det er nyttigt at fremhæve de fordele, der er for danske lønmodtagere ved at stemme ja til folkeafstemningen den 3. december.
I vores indlæg fra 4. november har vi beskæftiget os med de retsakter, der har særlig betydning for fagbevægelsens medlemmer – for lønmodtagerne. De retsakter falder i tre typer.
God idé at medlemmerne får deres penge
Først og fremmest er der tale om forordninger, der skal forbedre mulighederne for at få inddrevet de krav, som vores medlemmer har til gode hos udenlandske virksomheder.
Uanset om man stemmer ja eller nej, så må der være forståelse for, at det er en god ide, at medlemmerne får de penge, de har ret til. I Finn Sørensens indlæg indrømmer han da også, at konkursforordningen og kontosikringsforordningen rummer forbedrede muligheder. Det samme gælder i øvrigt i forhold til betalingspåkravsforordningen.
Finn Sørensen nævner også, at disse regler også gælder for udenlandske lønmodtagere, der har penge til gode i danske virksomheder. Ja, naturligvis! Hvis de danske virksomheder skylder pengene, skal de da betale ligesom de udenlandske virksomheder. Det er kun rimeligt.
En ekstra opkrævningsmulighed
I forhold til konkursforordningen så er vi i LO glade for at kunne rydde op i den misforståelse, som Finn Sørensen gør sig til fortaler for – nemlig at ”den såkaldte sekundære procedure svækker mulighederne for at sikre lønkrav mod en konkursramt dansk virksomhed, der har aktiviteter i udlandet”.
Den sekundære procedure giver lokale kreditorer en ekstra mulighed for at få deres penge. Og den gælder jo også en udenlandsk virksomhed, der også har forretningssted i Danmark.
Men bundlinjen er, at hvis Danmark stemmer nej 3. december, får danske kreditorer ikke besked om konkurser og adgang til de andre landes registre over konkurser. Derved får vi ikke penge i udenlandske konkursboer.
Sikkerhed for, at lønnen er på dankortet
Vi fremhæver også Rom II-forordningen. Den har betydning for kollektive konflikter. Det er her afgørende at få danske konflikter afgjort i Danmark ved Arbejdsretten efter de danske regler. De er nemlig betydeligt mere lønmodtagervenlige end i andre lande, for eksempel Irland. Det så vi i Ryanair-sagen.
Finn Sørensen hævder, at dansk ret under alle omstændigheder ville gælde. Han glemmer imidlertid at fortælle, at der findes flere tilsvarende domme, der fastslår, at sagerne ikke skulle afgøres efter dansk ret. For eksempel Tor Caledonia-sagen, hvor Arbejdsretten kom frem til, at kollektive kampskridt foretaget af en svensk fagforening i Sverige skulle bedømmes efter dansk ret.
Endelig omtaler vi Europol. Det er værd at være opmærksom på, at vi også, når det gælder arbejdsmarkedet, har interesse i et effektivt politisamarbejde over grænserne til at bekæmpe kriminalitet.
Finn Sørensen skriver: ”men så svarer et ja 3. december jo også til at overlade sit dankort med tilhørende kode til hvem som helst”. Skal vi ride ud over samme polemiske steppe, mener vi snarere, at et ja 3. december svarer til en fremtid i fællesskabet og giver bedre sikkerhed for, at lønnen er på dankortet.
AMU og 3F: Arbejdsmarkedsuddannelser amputeres
Forfatter: Sundhedsskadelig reform bør laves om
