11 aktører i opråb: Kortere arbejdstid er den vision, som fagbevægelsen mangler

Af Sune Bach, Harun Demirtas, m.fl.
Se alle indlæggets afsendere i faktaboksen længere nede i artiklen.

Fagbevægelsen organiserer kun med nød og næppe halvdelen af den danske arbejdsstyrke.

Måske fordi bevægelsen har glemt, at fællesskabets kraft er håb og visioner.

Fagbevægelsens historiske mission er bedre arbejdsvilkår for at skabe bedre liv. Lige nu er retningen ikke særligt tydelig. Fagbevægelsen kan igen blive et stærkt fællesskab, hvis vi tør forfølge drømme. 

Vi mener, at der er god grund til at lytte med alvor til de mange danskere, der ønsker kortere arbejdstid. Vi mener, det bør undersøges grundigt, hvad der er på spil og herfra skabe de visioner, som fagbevægelsen mangler og medlemmerne ønsker.

Også selvom det kan virke vanskeligt.

Kortere arbejdstid er til gavn for alle

Flere danskere drømmer i dag om mere fritid til at leve et godt liv.

Et liv, hvor der er tid til nødvendig rekreation, omsorg, interesser, uddannelse og frivilligt arbejde. Det er alle gode grunde som styrker den enkelte, men også civilsamfundet og arbejdsgiver.

Det er ødelæggende for velfærdssamfundet, når vi arbejder for meget. Nedslidning, stress, sygemeldinger og førtidspension fører til tab af livskvalitet for den enkelte, og er dyrt for samfundet. 

Vi ved godt, hvad der virker. Sunde, raske og velfungerende mennesker har øget tilknytning til arbejdsmarkedet og et lavt sygefravær.

Erfaringer med nedsat arbejdstid viser, at det er til gavn for både ansatte og arbejdsgivere. I Storbritannien og Island har der i de senere år været to store forsøg med nedsat arbejdstid uden nedgang i løn på tværs af offentlige og private arbejdspladser.

{{toplink}}

Forskere evaluerede for eksempel i 2022 og igen i 2024 et forsøg i Storbritannien, hvor 61 arbejdspladser gav deres tilsammen omkring 2.900 ansatte en kortere arbejdsuge uden nedgang i løn.

Resultaterne kan ses som overraskende.

Typisk forblev virksomhedernes indtægt det samme eller steg, selvom antallet af arbejdstimer gik ned. Medarbejderne oplevede overordnet bedre søvn, trivsel og arbejdsglæde samtidig med færre sygedage og jobskifter.

Mere fritid er et politisk valg

Det er derfor ærgerligt, at vi i Danmark har for vane kun at lytte til Finansministeriets regnemodeller, når vi udvikler og validerer politiske visioner.

Deres model antager noget forsimplet, at nedsat arbejdstid medfører tilsvarende lavere produktivitet.

De medregner heller ikke, at kortere arbejdstid gavner samfundet med afledte effekter som lavere sygefravær, mindre stress og mindre nedslidning.

I Danmark er produktiviteten igennem det seneste århundrede skudt i vejret, samtidig med at arbejdstiden er blevet sat ned som følge af fagbevægelsens kampe.

Vi har i dag en historisk høj produktivitet i Danmark, som desuden er højere end i lande med en længere gennemsnitlig arbejdstid.

De økonomiske vismænd konstaterede i rapport om dansk økonomi i efteråret 2023, at fordi vores produktivitet er stigende "kan man ikke meningsfuldt sige, at der ikke er råd til for eksempel at holde mere fri".

Vismændene fastslår, at muligheder for mere fritid beror på politiske valg.

Det var ikke sådan, flere danske politikere fremlagde rapportens konklusioner. De brugte den til at konkludere, at kortere arbejdstid ikke er muligt.

Det er det, ifølge rapporten. 

{{toplink}}

Vi er en gruppe af fagligt aktive fra forskellige fag, på tværs af hovedorganisationer og fagområder, som ønsker at samle fagbevægelsen om at formulere en tydelig vision, der afspejler danskernes ønsker.

Vi mener, at kortere arbejdstid er et oplagt valg og næste skridt, der kan rette op på individuelle og samfundsmæssige ubalancer, og samtidig være den store vision, som fagbevægelsen har så afgørende brug for.

Fagbevægelsens fælles mål bør være en kollektiv reduktion af normalarbejdstiden.

Reallønsstigning i fokus

Måder arbejdstiden organiseres på skal matche hvert fags arbejdsopgave.

Fire-dages arbejdsuger eller seks-timers arbejdsdage fordelt på fem dage er ikke en løsning for alle.

Social- og sundhedsassistenter skal ikke organisere deres kortere arbejdstid på præcis samme måde som for eksempel pædagoger, IT-professionelle eller tekniske håndværkere.

Vejene til kortere normalarbejdstid vil også være forskellig fra fag til fag, og kan på forskellig vis forfølges med både kollektiv forhandling og politik.

Mere fritid skal ikke alene være et individuelt valg, som man forhandler sig til eller betaler for.

Vi har behov for kollektive løsninger, der ændrer praksis på en retfærdig og tilgængelig måde.

Kortere arbejdstid skal være uden tilsvarende lønnedgang, især i lavtlønnede fag. Reallønsstigning er et fokus.

Modsat kan faggrupper, der i dag er højest lønnede, måske kollektivt kan acceptere at få mere fri tid i bytte for lidt lavere reallønsstigning.

I første omgang ønsker vi at blive klogere.

Vi ønsker, at forsøgsordninger støttes, og potentialer og faldgruber analyseres, så finansministeriets beregninger ikke står alene, når vi skal vurdere, om kortere arbejdstid er en aktuel, mulig og nødvendig ny vision i fagbevægelsen.

debat@altinget.dk