S: Højere pensionsalder er uretfærdig diskrimination

DEBAT: De kortest uddannede og lavest lønnede skal betale for lavere skat til de længst uddannede og højest lønnede, hvis en højere pensionsalder bliver omsat til skattelettelser. Det er ikke rimeligt, skriver Peter Hummelgaard Thomsen (S).

Af Peter Hummelgaard Thomsen
Medlem af folketinget for Socialdemokraterne

Debatten om regeringens Helhedsplan frem mod år 2025 har indtil videre mest af alt handlet om topskattesænkninger og drama mellem de borgerlige partier. I debatten har det været alt for overset, at det er en plan, hvor et af de største forslag til finansiering af omfattende sænkninger af skatten er at hæve pensionsalderen. Igen. 

Det er ikke alene dumt. Det er uretfærdigt. 

Forkert fokus og systematisk diskrimination
Det er dumt, fordi det er ikke er det Danmark og dansk økonomi har brug for. Vi har hverken brug for at øge udbuddet af arbejdskraft mere, og vi har slet ikke brug for flere skattesænkninger for at få gang i væksten. 

Som Århus-økonomen Nina Smith siger, så har vi i stedet brug for en ny form for velfærdsreformer. De bør i stedet handle om uddannelse, infrastruktur og kvalitet i den offentlige sektor. 

Det er uretfærdigt, fordi selvom arbejdslivet er markant forskelligt for forskellige uddannelsesgrupper, så er tilbagetrækningsreglerne de samme. Baseret på generel antagelse om levetid, der ellers er vidt forskellig - alt efter hvilket arbejdsliv, man har haft. 

Kan vi bare ignorere, at mennesker med en kort uddannelse i gennemsnit starter på arbejdsmarkedet tidligere og lever i kortere tid end mennesker med en lange uddannelser? Skal begge grupper have præcis samme pensionsalder? Nej. Det er udtryk for en systematisk diskrimination af kortuddannede.

Forudsætningerne holder ikke
Med velfærdsaftalen i 2006 knæsattes princippet om, at stigende levetid også skal medføre højere aldersgrænser for efterløn og folkepension. Når levetiden stiger, så følger tilbagetrækningsmulighederne ligeledes. Nærmere bestemt er det på sigt meningen, at den gennemsnitlige levetid er omkring 15 år, når man rammer pensionsalderen. 

Aftalen tilbage i 2006 kunne holde fordi, det fortsat var muligt for de nedslidte at gå på efterløn. Men forudsætningerne for aftalen holder simpelthen ikke længere.  

For den ufaglærte bagageportør fra Kastrup Lufthavn, der startede på arbejdsmarkedet som 17-årig, har præcis samme pensionsalder i udgangspunktet som embedsmanden fra Finansministeriet, der færdiggjorde sin uddannelse som 27-årig og dermed startede sit arbejdsliv mindst 10 år senere. Dertil kommer, at de to personer har levet markant forskellige arbejdsliv, der helt naturligt påvirker deres muligheder for at nyde de dér 15 års pensionsliv. 

Lad mig lige slå helt fast: hverken bagageportøren eller embedsmanden har mere eller mindre fortjent pension. Men der er jo rimelig indlysende, at der sker noget i løbet af et liv, der gør at forudsætningerne for en god, tryg og sund alderdom i høj grad afhænger af, hvordan man har tilbragt sin tid frem til pensionsalderen. 

Rammer de lavtuddannede og nedslidte
Ufaglærte går oftere til lægen, er oftere på sygedagpenge og benytter sig oftere af efterløn end akademikere. Det skyldes et ofte meget fysisk hårdt og langt arbejdsliv. 

En 30-årig mand med en lang uddannelse kan forvente at leve omkring 6 år længere end en 30-årig mand med en kort uddannelse. For kvinder er forskellen 4,6 år. 

Med andre ord, så bliver det de kortest uddannede og lavest lønnede, der skal betale for skattesænkninger til de længst uddannede og højest lønnede. 

Hertil kan man lægge, at de længst uddannede og højest lønnede har et arbejdsliv med markant større medindflydelse på egen arbejdsdag og på arbejdslivets udvikling.  

Og igen, de kortest uddannede er startet næsten ti år tidligere på arbejdsmarkedet end dem med lange uddannelser. De har betalt deres skat i årevis, mens de højtuddannede på fællesskabets regning fik sig en lang uddannelse. 

At hæve pensionsalderen, som udelukkende vil ramme gruppen af lavtlønnede, kortuddannede og nedslidte er slet og ret diskrimination.  

Når kortuddannede lever i kortere tid end mennesker med en lang uddannelse, så er tæppet endegyldigt trukket væk under en pensionsalder, der er baseret på en fælles middellevetid. Og derfor er højrefløjens og De Radikales hede drøm om højere pensionsalder både dum og kronisk uretfærdig. 

Dansk Folkeparti har tidligere talt imod forslaget. Tiden vil vise, som vi tidligere har set, om de er billigt til salg. 

 

Forrige artikel Cepos: Varme hænder i en kold tid Cepos: Varme hænder i en kold tid Næste artikel Finanssektoren: Det skal kunne betale sig at spare op Finanssektoren: Det skal kunne betale sig at spare op