3F: Mangel på arbejdskraft er et fælles anliggende

Af Søren Heisel og Eva Obdrup
Henholdsvis forbundssekretær i 3F og forretningsfører i 3F’s a-kasse

En ny undersøgelse fra DI viser, at andelen af virksomheder, der forgæves har forsøgt at rekruttere medarbejdere fra 2015 og til i dag, er vokset fra 30 til 36 procent. 

Meldingerne fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) er mere afdæmpede i deres vurdering af mangel på kvalificeret arbejdskraft. 

I 3F er det vores klare oplevelse, at vi begynder at se mangel på kvalificeret arbejdskraft. Men det er på ingen måde kritisk endnu. 

Men det kan det blive, og derfor er vi nødt til samarbejde om forebyggelse af udfordringen. Det kræver en klar rollefordeling.

Arbejdsgiverne skal melde klart ud
Lidt forenklet kan man sige, at virksomhederne er nødt til at være klare i spyttet i forhold til, hvilken type af kvalifikationer de mangler. En generel melding om mangel på arbejdskraft kan vi ikke rigtig bruge til noget. 

Hvis vi fra fagbevægelsen skal kunne hjælpe virksomhederne med deres rekruttering, så har vi brug for at vide, præcis hvilke specifikke kvalifikationer der mangler. 

Virksomhederne er altså nødt til at kommunikere deres konkrete arbejdskraftbehov videre, enten i form af jobopslag eller via kontakt til a-kasserne eller jobcentrene. 

Derudover kan virksomhederne gennem efteruddannelse af egne medarbejdere også selv bidrage til at løse udfordringen. Og så har arbejdsgiverne selvfølgelig altid mulighed for at tage lærlinge, både unge og voksne. 

Det er faktisk den bedste vej til at sikre sig kvalificeret arbejdskraft.

Opkvalificering og motivation
Jobcentrene kan via jobrettet uddannelse og aktivering sikre, at de ledige får den mest optimale aktivering og opkvalificering. Det har de sådan set fået rigtig gode muligheder for via beskæftigelseslovgivningen.

I fagbevægelsen bidrager vi til, at de ledige altid er topmotiverede og bliver matchet rigtigt med virksomhederne.  

I forhold til konkrete rekrutteringer kan vi blandt andet tilbyde virksomhederne følgende, når de mangler arbejdskraft:

1) Jobformidling. Med cirka 14.000 CV’er, hvoraf ca. 11.000 er fra ledige, har vi den største CV-bank over ufaglærte og faglærte, der er jobsøgende inden for 3F’s områder. Vores afdelinger kan i løbet af et splitsekund finde ledige med både meget specifikke og mere generelle kvalifikationer, og det over hele landet. Det kræver blot en henvendelse fra virksomhederne.

2) Skulle det mod forventning ikke være muligt at finde kvalificerede ledige, så har vi mulighed for at hjælpe de ledige i gang med kortvarige opkvalificeringsforløb, som kan give dem netop de kvalifikationer, som virksomhederne efterspørger. Selvfølgelig kan vi ikke udrette mirakler, det tager nu engang mellem to og fire år at uddanne en faglært, men gennem korte opkvalificeringsforløb og opkvalificeringsjob kan vi faktisk løse en del af udfordringerne.

3) Endelig kan vi på den lange bane hjælpe vores medlemmer i gang med et længerevarende opkvalificeringsforløb. Det kan enten være i form af uddannelsesløft for både ledige og beskæftigede eller i form af voksenlæreaftaler. Det tager tid at uddanne en faglært, men når virksomhederne tager lærlinge, unge som voksne, så vil de lærlinge jo fra dag 1 bidrage til at løse opgaver i virksomhederne. Og i løbet af deres praktik kan de løse flere og mere komplicerede udfordringer.

Trepartsaftalen giver et godt afsæt
Med den nye trepartsaftale har vi med virksomhederne og regeringen aftalt, at ledige skal have bedre muligheder for uddannelse inden for områder med mangel på arbejdskraft. 

Vi har aftalt, at de ledige får lettere ved at kombinere korte uddannelsesforløb inden for seks uger jobrettet uddannelse, og vi har udvidet målgruppen for uddannelsesløftet. 

Endelig har vi sørget for, at de ledige fremadrettet får fulde dagpenge, når de deltager i uddannelsesløftet inden for mangelområder, og virksomhederne bliver i højere grad belønnet, når de tager ledige i voksenlære. 

Alt sammen peger det i den rigtige retning. Men det er helt afgørende, at vi arbejder sammen om at løse denne udfordring og ikke forfalder til at pege fingre ad hinanden.

debat@altinget.dk