Akademikerne: Sådan fremtidssikrer vi det digitale jobmarked

Af Lars Qvistgaard
Formand for Akademikerne

EU-kommissionen er netop udkommet med en publikation, som sigter mod at hjælpe forbrugere, erhvervsliv og myndigheder med at håndtere mulighederne i den digitale platformsøkonomi. 

Konsekvenserne af den digitale platformsøkonomi er store. De mange nye forretningsmodeller som følger i kølvandet på udviklingen kan komme til at udgøre vigtige bidrag til nye jobs og vækst i Danmark og i hele Europa. 

Men skal vi for alvor drage fordel af de mange nye muligheder, som platformsøkonomien kan føre med sig, er der behov for, at vi får sat nogle rammer for de nye måder at drive forretning på.  

Nye spillere på banen
Platformsøkonomien medfører, at udenlandske og danske virksomheder kan konkurrere om arbejdskraften på en helt anden måde end tidligere. Det indebærer også at konkurrencen på arbejdsmarkedet øges, så mange faste stillinger i fremtiden er i fare for at blive udskiftet med løse ansættelser.

Udsigten til en hastigt voksende freelancegeneration stiller arbejdsmarkedets parter i en ny situation. 

Allerede nu ser vi, at antallet af løse ansættelser stiger kraftigt, og at de rykker ind i mange, nye brancher. Siden 2010 er antallet af selvstændige uden ansatte, altså freelancere, steget fra 108.100 til 144.600 i 2013 (EUROSTAT). 

Vi skal sikre, at fremtidens fleksible arbejdsstyrke kan levere produktivitet og innovation i et langt arbejdsliv.

Nationale løsninger kan give os et forspring
EU-kommissionen har nu spillet bolden og opfordret medlemsstaterne til at forholde sig til konsekvenserne af den nye digitale økonomi. 

Mange af udfordringerne på arbejdsmarkedet kalder på internationale løsninger. Men skal Danmark være i front på den digitale udvikling og høste alle fordelene, skal vi også selv på banen med nationale løsninger. 

Det kræver, at arbejdsmarkedets parter sætter fokus på at forny adgangen til (efter)uddannelse samt sikre basale vilkår for freelancere som løn under sygdom, pension, betalt ferie og optjening af dagpengeret. 

Endelig skal vi have arbejdspladser, hvor alle freelancere og fastansatte, kan holde til et langt arbejdsliv. 

Vilkårene skal strømlines
For det første skal vi arbejde for løbende efteruddannelse til hele arbejdsstyrken. 

I nogle EU-lande har de allerede udformet sådanne løsninger, som er bedre egnet end de danske til at håndtere udfordringerne med et arbejdsmarked, hvor der bliver stadig flere løst ansatte. I Frankrig har de for eksempel sikret og finansieret efteruddannelse via fonde, som alle virksomheder indbetaler til. 

Det er med til at sikre, at de ansatte kan få den nødvendige efteruddannelse, uanset om det er freelancere, eller man arbejder for en lille eller en stor virksomhed. 

For det andet skal arbejdsmarkedslovgivningen til serviceeftersyn. Vi skal sikre, at de freelancere, som betragter sig selv som selvstændige, også behandles som selvstændige, og de freelancere, der betragter sig som lønmodtagere, også behandles som lønmodtagere i lovgivningen. 

For eksempel kan man tilpasse funktionærlovens dækningsområde, så freelancere med løs tilknytning til en virksomhed bliver omfattet, når de opfatter sig som ansatte.

Der er stadig et ansvar at bære
Beskæftigelseskravene i forhold til for eksempel arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge eller barselsdagpenge skal tilpasses et arbejdsmarked med mange freelancere. 

Freelancere, der både har været i beskæftigelse som ansat og som selvstændig skal have bedre mulighed for at få medregnet deres samlede beskæftigelse i opfyldelsen af beskæftigelseskravet. Det ser vi frem til, at partsfølgegruppen for selvstændige i dagpengesystemet tager hånd om.

Til sidst bør vi som parter arbejde på at sikre freelancere rettigheder i overenskomsterne på de dele af arbejdsmarkedet, som er overenskomstreguleret, og på andre områder sikre de basale vilkår via branchevise rammeaftaler 

Fremtidens arbejdsgivere skal ikke kunne fralægge sig alt ansvar for freelanceres og løst ansattes rettigheder og arbejdsvilkår. 

 

debat@altinget.dk