Forsker: Spænd de digitale soloryttere for vækstvognen

Af Jan Damsgaard
Professor og institutleder ved Institut for IT-ledelse på CBS

De digitale soloryttere som Uber og Airbnb har ikke bare ramt transportsektoren og overnatningsbranchen, de er også på vej til at transformere restauranter, barer, cafeer, kontorer og konferencecentre. 

Det betyder meget bedre udnyttelse af ressourcerne, som flere vil få adgang til og gøre brug af. Det skaber vækst og fremgang i samfundet og stimulerer den entreprenørånd, som vi har så hårdt brug for i den digitale omstilling af økonomien og hele samfundet. 

Det er nemlig en ekspotentiel omstilling, som kører for fuld kraft og allerede sætter vores mindset og forretningsmodeller under pres.  

Vi har ikke brug for et mellemled
Med vores smartphones i lommen er vi altid online, og de fleste af os har vores smartphones på os hele tiden eller i hvert fald inden for en radius af en meter. 

Og Appstoren giver os som forbrugere direkte forbindelse til udbyderne af forskellige tjenester for eksempel inden for transport eller overnatning. Med appstore, hvor mere end 500.000 virksomheder bidrager med apps, er en utæmmelig innovationskraft sluppet løs. 

Store dele af vores økonomi og forretningsmodeller er ved at blive transformeret til deleøkonomi af digitale soloryttere via appstore og smartphones. Og vi har ikke længere brug for en mellemstation, der centralt ejer og styrer brugen af ressourcer. 

Det var nødvendigt tidligere i industrisamfundet, hvor der var store omkostninger forbundet med at koordinere markedet effektivt. Men i dag har vi altså ikke længere brug for mellemledet. 

Det kan sammenlignes med, da e-mails gjorde deres indtog, og vi stort set ikke længere havde brug for postvæsenet til centralt at indsamle, sortere og distribuere breve. 

Irriterende idealisme
Tankegangen bag deleøkonomien er ikke ny. Andelsbevægelsen, som spillede en hovedrolle i at forvandle Danmark under den første industrielle revolution, opstod på samme baggrund. Man blev fælles om butikker, maskiner og produktionsfaciliteter i for eksempel brugsforeninger, mejerier og finansielle institutioner som andelskasser og realkreditforeninger. 

Det sikrede, ligesom i dag, større effektivitet og gjorde det muligt for mange flere at deltage i og skabe de økonomiske fremskridt, der var nødvendige i transformationen fra landbrugssamfund til industrisamfund.

I begyndelsen blev deleøkonomi set som ren idealisme. For eksempel gav delebilsordninger flere adgang til en bil, og ressourcerne blev derfor meget bedre udnyttet. Det betød en mere bæredygtig og fleksibel organisering af transport og færre biler på gaden. 

Men efterhånden er der kommet nye og mere professionelle spillere på banen, der tjener store penge. Mest omtalt er taxatjenesten Uber, hvor kritikere bekymrer sig over daglejer-princippet, som er et vilkår i mange af de nye deleøkonomi-platforme. Og de nye så at sige daglejere er i fuld gang med at udkonkurrere taxaselskaberne, hotellerne og mange flere.

Hold kursen
Airbnb i Holland er et godt eksempel på, at man godt kan drive business baseret på tankegangen bag deleøkonomi og samtidig samarbejde med de lokale myndigheder. 

Airbnb er nu er blevet en forankret og accepteret spiller på markedet. Airbnb i Amsterdam betaler skatter og afgifter samt overholder de lokale støjregler. Til gengæld har Airbnb fået ændret de lokale udlejningsbestemmelser, og byen opmuntrer nu ligefrem til den slags privat boligdeling. 

Det er afgørende, at vi her i landet ikke ændrer vores kurs og dermed aktivt forhindrer eller indskrænker de nye deleøkonomi-platforme. Vejen frem er samarbejde og deregulering som i Amsterdam. Spænd disse nye deleøkonomiske soloryttere foran den danske vækstvogn, der desværre snegler sig frem i krybesporet i disse år.

debat@altinget.dk