Dagpengemodtagere får lov at arbejde mere frivilligt
LEMPELSE: Et flertal i Folketinget vil hæve grænsen for, hvor meget personer på dagpenge, efterløn og fleksydelse må arbejde frivilligt. LO og a-kasserne frygter, at forslaget vil koste arbejdspladser.
Juristen på dagpenge, socialrådgiveren på efterløn og sosuen på fleksydelse skal have bedre muligheder for at bruge deres evner til frivilligt arbejde uden at blive straffet økonomisk.
Det mener et flertal af Folketingets partier, der vil lempe reglerne for såkaldt "frivilligt, ulønnet arbejde."
Det begreb dækker blandt andet over frivillig rådgivning på et krisecenter, gratis hjælp med juridisk bistand, og andre opgaver, der ville kunne udbydes som almindelige lønnet arbejde. Den slags aktiviteter er idag begrænset af lovgivningen til fire timer om ugen for personer på dagpenge, fleksydelse eller efterløn.
Overskrider man grænsen, bliver det modregnet i de penge, man får udbetalt den næste måned.
Loftet har fået kritik for at forhindre blandt andet dagpengemodtagere i at engagere sig i civilsamfundet. Nu er et næsten enigt Folketing parat til at hæve grænsen fra fire til 15 timer om ugen.
”I Danmark har vi en flot kultur for at hjælpe hinanden og gøre en forskel gennem frivilligt arbejde. Nu styrker vi den kultur,” sagde Jacob Lund, socialdemokratisk medlem af Beskæftigelsesudvalget, under Folketingets behandling af forslaget onsdag.
Frivilligt, ulønnet arbejde er arbejde, der udføres for en frivillig organisation eller forening. Denne type arbejde er i lovgivningen forskellig fra andre frivillige aktiviteter så som det at være besøgsven eller spejderleder. Det springende punkt er, at det frivilligt, ulønnede arbejde ville kunne udbydes som et almindeligt job.
Begrebet dækker også over bestemte typer af plejeopgaver for ældre, syge eller handicappede, som det offentlige ikke er forpligtet til at udføre.
Færre arbejdspladser?
Forslaget om at lempe reglerne møder kritik fra LO og a-kasserne. De frygter, at de mange timers ekstra frivilligt arbejde kan ende med at fjerne almindelige job fra det danske arbejdsmarked.
”Såfremt der gives mulighed for at arbejde helt op til 15 timer om ugen uden modregning, vil det utvivlsomt medføre fortrængning af ordniært ansatte,” skriver den faglige hovedorganisation LO i sit høringssvar.
Hos AK-Samvirke deler man bekymringen.
”Forslaget [..] vil kunne få den utilsigtede konsekvens, at der bliver færre job for de ledige at søge, fordi almindelige lønarbejde i højere grad vil blive udbudt og udført ulønnet for eller igennem frivillige organisationer eller foreninger,” skriver brancheorganisationen for de danske a-kasser i sit høringssvar.
Teoretisk risiko
I Folketinget nyder de organisationerne opbakning fra SF og Enhedslisten.
Sidstnævnte ønsker klarere grænser for, hvilke opgaver der må gå under kategorien frivilligt, ulønnet arbejde.
”De eksisterende regler inviterer jo ligefrem til at frivillig arbejdskraft overtager opgaver, der helt klart skal bestrides af faguddannet personale. For eksempel omsorg og pleje,” lød det fra partiets socialordfører, Finn Sørensen, under debatten.
Regeringspartiet Radikale medgiver, at bekymringen ikke kan afvises et hundrede procent, men arbejdsmarkedsordfører Nadeem Farooq maner til besindighed.
”Man kan godt tænke sig til situationer, hvor nogle vil misbruge systemet, men jeg mener stadig, vi er henne på marginalerne. Vi skal ikke afskære os muligheden for at gennemføre forslaget med tanke på teoretiske eller meget få eksempler på misbrug,” fastholdt han.
Minister lytter
I forslaget lægges der op til, at lovændringen i første omgang gælder i to år. Derefter skal ordningen evalueres.
For at SF kan støtte forslaget, kræver arbejdsmarkedsordfører Eigil Andersen dog, at der bliver holdt øje med området løbende. Hvis fagbevægelsens bekymring skulle vise sig at holde stik, bør der gribes ind, også inden to år, lyder argumentet.
Beskæftigelsesminister Henrik Dam Kristensen (S) understreger, at han tager bekymringen fra blandt andet LO alvorligt, men han fastholder, at afgrænsningen af frivilligt ulønnet arbejde holder vand.
Han peger på, at de gældende regler eksplicit siger, at opgaver, der omhandler primær drift og vedligeholdelse, vil blive trukket fra dagpengemodtagerens eller efterlønnerens ydelse ”fra første time".
”Jeg er med på at lede efter nålen i høstakken, men jeg er meget mere optaget af de nye og gode muligheder, som det her rent faktisk giver til de mennesker, som i en periode f.eks. er arbejdsløse og gerne vil sørge for at have mere indhold i tilværelsen,” sagde ministeren.
K: Drop loftet fuldstændig
Mens hele blå blok støtter forslaget, foretrækker Konservative dog helt at afskaffe grænsen for, hvor meget ulønnet frivilligt arbejde en person på overførselsindkomst må lave.
Arbejdsmarkedsordfører Charlotte Dyremose afviser frygten for, at arbejdsgivere begynder at planlægge efter den frivillige arbejdskraft, og at det dermed skulle koste arbejdspladser at droppe begrænsningerne.
”Vi skal jo huske, at det kun er i den periode, hvor man er arbejdsløs, at man har mulighed for at bidrage i måske 40 eller 50 timer et sted, hvor man før plejede at komme få timer. Det er der jo ikke nogen fornuftige mennesker ,der planlægger efter,” sagde hun.
Lovændringen er den første af en række forslag, der skal udmønte regeringens ti initiativer fra planen "Lettere at være frivillig", som blev fremlagt sidste år.
Loven skal nu behandles i Folketingets Beskæftigelsesudvalg, inden det sendes til endelig afstemning. Efter planen træder de nye regler i kraft den 23. marts 2015.
Vognmænd overvejer kopi af tyske løn-regler
