Radikale klar til at lovgive om ret til deltid for at sikre flere ældre et længere arbejdsliv
En ret til at arbejde på nedsat tid for seniorer, skal ifølge et nyt udspil fra Radikale sikre, at flere bliver i job efter, der har rundet 65 år. Og hvis ikke arbejdsmarkedets parter selv indfører ordningerne, så må Folketinget stå for det, siger partiets ældreordfører.
Flere ældre skal have bedre mulighed for at blive på arbejdsmarkedet i længere tid, hvis de selv ønsker det.
Det er et af hovedpunkterne i et ny ældreudspil fra Radikale, der sætter fokus på ’fællesskab’ og ’deltagelse’ som vejen til et bedre liv for dem, der er på vej ud af arbejdsmarkedet og ind i et liv som pensionist.
Udspillet skal være med til at gøre op med oplevelsen af en aldersdiskrimination, der gør det sværere for de ældre at fortsætte som en del af et arbejdsfællesskab, fordi man ikke nødvendigvis kan eller ønsker at præstere på samme niveau som de yngre kollegaer.
Det skal ikke mindst ske ved, at de ældre medarbejder over 65 år sikres en ret til deltid for at kunne få et mere fleksibelt arbejdsliv, hvor der både er plads til at skrue tempoet ned og prioritere andre ting i livet.
”Vi skal have en ny kultur for, at selv om man nærmer sig pensionsalderen, så har man masser af ressourcer og masser af viden, der kan bringes i spil. Samtidig er det hoveder og hænder til et arbejdsmarked, som mangler,” siger Radikales ældreordfører Christina Thorholm.
Stor arbejdskraftsreserve
Hun peger på, at Danmark har en relativ lav beskæftigelse for seniorerne sammenlignet med Sverige og Norge.
”Der er en af de største arbejdskraftsreserver vi har, hvis flere kan se sig ind i at blive længere på arbejdsmarkedet og kan gøre det, fordi de kan arbejde mere fleksibelt, eksempelvis på deltid,” siger Christina Thorholm.
Ifølge et ”tankeeksperiment” fra den tidligere regerings Seniortænketank, så vil det kunne øge beskæftigelsen med 50.000 personer, hvis beskæftigelsen blandt 55-64-årige i Danmark blev lige så høj som i Sverige.
Retten til deltid står ikke alene i det Radikale udspil.
Det suppleres af forslag om etableringen af et ’Center for god seniorbeskæftigelse’, et opgør med forsikringsselskabers afvisning af lønsumsforsikringer og et bedre overblik over pensionssystemets mange muligheder for fleksibel tilbagetrækning og konsekvenserne af disse.
Men med forslaget om ret til deltid bevæger Radikale sig uden for de områder, som man normalt plejer at træffe beslutninger om på Christiansborg. Arbejdstagers rettigheder er først og fremmest et anliggende mellem arbejdsmarkedets parter.
Og det er da også Radikales udgangspunkt, at det er dem, der skal stå for at sikre en ny rettighed til seniorerne på arbejdspladserne.
”Det ville selvfølgelig være allerbedst, hvis det kan komme ind i den sammenhæng, og det vil vi i første omgang presse på for,” siger Christina Thorholm.
Lovgivning kan blive nødvendig
Men hun understreger i samme ombæring, at lovgivning har været benyttet på andre områder i forhold til medarbejderes rettigheder.
”Vi har jo nationale retningslinjer for barselsreglerne, og det kan man også godt have i forhold til det her punkt,” siger Christina Thorholm.
Så hvis ikke arbejdsmarkedets parter får indført den her ret til deltid af egen drift, så er I parat til at gribe til lovgivning?
”Lige netop, fordi der er så kæmpe en arbejdskraftsressource gemt. Og Seniortænketanken har netop udtrykt, at fleksibiliteten er en væsentlig del af at få den aktiveret. Og det handler både om det offentlige og det privat arbejdsmarked,” siger Christina Thorholm.
Fokus i det radikale udspil er ifølge hende på de aspekter af ældrelivet, som kan bidrage til ’fællesskab’ og ’deltagelse’.
Flere bofællesskaber og friere valg
Blandt andet foreslås det, at der afsættes 50 millioner kroner årligt til at styrke kommunernes støtte til frivillighed for og med seniorer. Og så skal der målrettes et ikke nærmere defineret beløb fra Landsbyggefonden til nye mere fælleskabsorienterede boliger til ældre.
”Der er mange mennesker, der vil bo et sted med et fælleskab. Og nybyggeri er saftsumse dyrt. Så hvis man kan få det ind i eksisterende boligmasse, så kan man gøre det tilgængeligt for flere mennesker, og det vil vi gerne i dialog om,” siger Christina Thorholm.
Som et sidste punkt kommer, at ældre skal have større mulighed for selv at vælge den hjælp de ønsker. Det handler mere konkret om at udbrede et tidligere frikommuneforsøg, hvor kommuner kunne sælge tilkøbsydelser gennem den offentlige hjemmepleje.
Men også om at gøre det muligt for den ældre borgere at få indflydelse på, hvilken hjælp man modtager i det daglige i hjemmet.
”Man skal i højere grad kunne bestemme, om der for eksempel skal støvsuges under sengen eller gøres rent i køleskabet. Der skal være den mulighed for fleksibilitet, så den hjælp man får, ikke er bundet hårdt op på en aftale, der er lavet flere år tidligere med en visitator,” siger Christina Thorholm.
Finansministeriet med forsigtigt bud: I 2030 mangler over 18.000 sosu’er og pædagoger
Ældre Sagen afviser Pensionskommissionens tal: "De har været på pengejagt"
