DF vil føre blå erhvervspolitik: "Det er et kardinalpunkt for os rulle skatten på generationsskifte tilbage"
Under Morten Messerschmidts lederskab skal DF i højere grad markere sig erhvervspolitisk. I partiets første erhvervsudspil efter formandsskiftet, vil man rulle skatten på generationsskifte tilbage, men udspillet er blottet for finansieringsforslag. Der er heller ikke noget tal for, hvor meget arbejdsudbuddet skal løftes med.
Allerede under formandskampen i Dansk Folkeparti gjorde Morten Messerschmidt det klart:
Dansk Folkeparti skal ikke kun være et blåt parti på udlændinge- og værdipolitikken, men også når det kommer til erhvervspolitikken, bebudede han.
Siden Morten Messerschmidts melding i november 2021 er der løbet en del vand under broen.
I januar vandt han formandsvalget i Dansk Folkeparti, men siden er partiets folketingsgruppe blevet mere halveret sammenlignet med valgresultatet i 2019, og partiet danser faretruende tæt på spærregrænsen frem mod valget 1. november.
Men ambitionen om, at Dansk Folkeparti i langt højere grad skal markere sig på den erhvervspolitiske scene, står ved magt.
"Erhvervspolitikken skal fylde noget mere i den offentlige debat – også i vores profil," siger partiets næstformand, René Christensen.
Hvorfor har erhvervspolitikken tidligere fyldt mindre for jer?
"Nu har jeg ikke været en del af den gamle ledelse, men det har altid været mit personlige ønske, at det skulle fylde noget. Der er Morten Messerschmidt heldigvis meget enig. Vi vil gerne have folk ud på arbejdsmarkedet, og at arbejdsløsheden er så lav som muligt," siger han.
{{toplink}}
Vil rulle generationsskifteskatten tilbage
Kort tid før statsminister Mette Frederiksen (S) udskrev valget, kunne Dansk Folkeparti løfte sløret for partiets længe ventede erhvervsudspil.
Her er et af hovedpunkterne, at partiet vil tilbagerulle den stigning fra 5 til 15 procent på generationsskifteskatten, som den socialdemokratiske regering indførte fra årsskiftet til 2020.
"Det er et kardinalpunkt for os rulle skatten på generationsskifte tilbage. En landmand kan godt have været dygtig i mange år, men vi kan bare se, at når det så er hans søn, der overtager landbruget, så foretages der nye investeringer og lægges langsigtede målsætninger for virksomheden," siger René Christensen og fortsætter:
"Derfor er det forkert, at man trækker så meget lyst, energi og vækst ud af virksomhederne, fordi man beskatter dem så hårdt ved et generationsskifte."
Vil fremme iværksætterkultur - men anviser ingen finansiering
Dansk Folkeparti vil skabe en stærkere iværksætterkultur i Danmark.
"Vi skal have flere private arbejdspladser, og vi skal have flere, der ønsker at udfordre sig selv og samfundet ved at blive selvstændige. Der skal mere innovation til," siger René Christensen og tilføjer:
"Det er erhvervspolitikken, der skal drive det."
René Christensen forklarer, at det nye erhvervsudspil bygger ovenpå partiets iværksætterudspil fra 2021.
Her vil partiet lempe vilkårene for landets iværksættere gennem otte forslag med en samlet finansieringsramme på 500 millioner kroner, som skal findes ved at tilbageregulere brugerbetalingen på sprogundervisning af udenlandske voksne og midler tilført området for udenlandske studerende, der vil blive i landet for at arbejde.
Selvom hovedarkitekten bag det udspil, Hans Kristian Skibby, siden har forladt partiet, står Dansk Folkeparti stadig på mål for udspillet, som skal betales med det, som René Christensen beskriver som "klassiske Dansk Folkeparti finansieringsforslag."
Trods de mange ambitioner indeholder partiets nye erhvervsudspil til gengæld ikke ét ord om, hvordan initiativerne skal finansieres.
Hvorfor anviser I ingen finansiering det her udspil?
"Det kunne vi såmænd også. Men meget af det her koster ikke ret meget. Det handler om at få iværksætteriet ud at flyve. Det har vi brug for, hvis vi skal beholde vores position et af verdens rigeste lande," siger han.
{{toplink}}
Har ikke tal for arbejdsudbud
Erhvervslivet har gjort meget for at italesætte mangel på arbejdskraft som en af de helt store udfordringer frem mod valget.
DI har peget på, at arbejdsudbuddet bør øges med mindst 80.000 frem mod 2030, og KL anslår, at kommunerne mangler 44.000 medarbejdere i løbet af de næste otte år.
Det har fået flere af partierne på Christiansborg til at påbegynde en talkrig, hvor de hver især giver et bud på, hvor meget de mener, at beskæftigelsen skal øges fremover.
Radikale, Konservative og Venstre har præsenteret udspil med ambitioner om at øge arbejdsudbuddet med henholdsvis 23.000, 55.000 og 15.000 personer frem mod 2030, mens regeringens seneste reformudspil vil løfte beskæftigelsen med 6.100 personer i 2030.
Partierne står ligeledes i kø for at pege på ufinansierede arbejdsudbudspotentialer derudover.
Selvom Dansk Folkeparti anerkender, at der er store rekrutteringsudfordringer, er partiets erhvervsudspil blottet for specifikke tal.
Hvorfor er der ikke noget tal i jeres plan?
"Det har vi ikke ressourcer til at regne på for at være helt ærlig," siger René Christensen.
Hvor meget mener Dansk Folkeparti så, at arbejdsudbuddet i Danmark bør øges med frem mod 2030?
"Det skal man passe på med at sige, men jeg har ét tal, og det er seniorerne, der udgør et potentiale på 50.000. Det tal har jeg hørt. Men vi skal lave aftaler, der øger arbejdsudbuddet," siger René Christensen.
Hvor har du hørt det tal henne?
"Det er et tal, jeg har hørt i debatten. Jeg kan ikke lige huske, hvem der er kommet frem med det."
Altinget har efterfølgende fundet frem til, at tallet stammer fra Seniortænketankens afrapportering til Beskæftigelsesministeriet fra 2019.
Her konkluderes det, at både Norge og Sverige er væsentligt bedre end Danmark til at fastholde personer mellem 55 og 64 år i job.
"Et lille tankeeksperiment – hvis Danmark kunne komme op på det svenske niveau, ville det svare til at øge beskæftigelsen med omkring 50.000 personer," lyder det i rapporten.
Imod sænkelse af beløbsgrænse
Dansk Folkeparti slår fast, at de ekstra hænder ikke skal findes uden for EU's grænse.
Derfor er partiet også stærk modstander af regeringens brede aftale om at sænke beløbsgrænsen i en treårig periode, som landede kort før sommerferien.
I anerkender, at danske virksomheder mangler arbejdskraft, men er imod sænkelsen af beløbsgrænsen. Hvorfor?
"For det første mener vi, at der stadig er et potentiale i Danmark, og så der også 14 til 15 millioner ledige i EU. Der skal vi sætte ind. Så vil vi hellere have, at staten hjælper virksomhederne med a rekruttere inden for EU. De fungerer kulturelt bedre i Danmark, og så får vi nogle borgere med bedre engelskkundskaber end fra tredjeverdenslande," siger René Christensen.
Det kan jo også være folk fra engelsktalende lande, der kommer ind via beløbsgrænsen?
"Der skal man bare huske, at når man sænker beløbsgrænsen, så er det, så man kan få lavtlønsjob. Så kan man køre lastbil eller være arbejdsmand på byggepladserne. Det er den løngruppe, som vi taler om. Vi ønsker ikke bagdøren er åben for muslimsk indvandring, og det er det, man gør her, fordi man kan tage sin familie med."
Hvordan åbner det for muslimsk indvandring?
"Det tiltrækker ikke bestemt folk fra muslimske lande, men det åbner for, at folk kan sige, at de har nogle kompetencer, som kan bruges til det job. Det kan være et stort kørekort, som er det eneste, der skal bruges. Så kan man komme til Danmark, og så kan man få sin familie med. Det barn, man så har haft med på 16 år, er pludselig 19 år og har fået en dansk kæreste og lært dansk," René Christensen og fortsætter:
"Så mister man sit job og skal sendes ud af Danmark, men så har vi hele balladen med menneskerettigheder og bla, bla, bla. Så får man lov til at være her, men pludselig så er man på overførselsindkomst, belaster det danske samfund og bliver del af en ikke-vestlig indvandring, der koster os over 30 milliarder kroner om året. Den bremse er der ikke."
Hvordan skal vi blive bedre til at rekruttere arbejdskraft fra andre EU-lande?
"Vi har ambassader rundt i hele EU. Med små midler kunne ambassaderne lave rekrutteringsforsøg i eksempelvis Portugal, Spanien og Italien. De har et godt netværk til det, og det kan man pålægge ambassaderne at gøre."
Vil sætte loft over pensionsalderen
Nu hvor René Christensen har fejet en yderligere lempelse af beløbsgrænsen af bordet, tager vi en lynrunde for at høre om Dansk Folkepartis syn på topskat, SU og pensionsalderen, som er nogle af de klassiske håndtag at dreje på, hvis man skal øge arbejdsudbuddet.
"Vi kommer ikke til at lempe procentsatsen, men vi vil godt diskutere grænsen, for der er ganske almindelige metalarbejdere, der betaler topskat," lyder det.
Dansk Folkeparti foreslår desuden, at omlægge SU'en på kandidatuddannelserne for at give pengene til erhvervsuddannelserne.
"Vi har ikke nogen hellige køer, men vi er ikke glade for at skære på uddannelsen på den måde, som Socialdemokratiet har gjort. Når man er uddannet i Danmark, har man en høj kvalitet, og vi skal ikke undergrave kvaliteten i panikkens tegn, men vi vil gerne gøre SU på kandidaten til et SU-lån. Det giver to milliarder kroner, som vi gerne vil bruge på erhvervsskolerne," siger Rene Christensen.
Selvom Dansk Folkeparti gerne vil øge arbejdsudbuddet, har partiet en prioritering, der begrænser arbejdsudbuddet, når det kommer til den stigende pensionsalder.
"Vi vil sætte loft over pensionsalderen på 70 år," siger René Christensen.
Det begrænser jo arbejdsudbuddet?
"Det gør det, men jeg er overbevist om, at vi får ret. Selv Astrid Krag (S) henviser til, at der i 2030 vil være 130.000 flere danskere over 70 år. Det er en kæmpe katastrofe, fordi de skal have pleje og hjælp, og vi skal finde penge til det," siger han og tilføjer:
"Det kommer dem med høje indtægter ikke til at gøre. De træder bare ud af arbejdsmarkedet. Dem, der har de laveste indtægter, tager en tidlig pension, en seniorpension eller noget andet og træder ud af arbejdsmarkedet. Så de politikere, der tror, at folk vil arbejde, når de er 72 år, sidder nu og bruger fremtidens penge, men de er der ikke. Vi tror ikke på det."
Vil forhandle arbejdsudbud med blå partier
René Christensen har flere gange betonet, at Dansk Folkeparti ser et stort potentiale for at øge arbejdsudbuddet, og partiet gerne indgår i forhandlinger om at øge det med resten af de blå partier, hvis blokken sammen vinder valget.
"Det er ikke fordi, at vi ikke vil sige det. Hvis der bliver en blå regering, vil vi meget gerne sidde i det rum, hvor vi får lavet nogle visioner for, hvad arbejdsudbuddet skal være fremadrettet. Det handler ikke kun om seniorerne, men generelt om arbejdsudbud," siger han.
Han peger på, at man bør ændre den måde, som ledighed opgøres på i Danmark, da eksempelvis borgere på uddannelseshjælp, i fleksjob og på sygedagpenge ikke tæller med.
"Opgørelsesmetoden er hokus pokus for at være helt ærlig," siger René Christensen og fremhæver sin egen kommune som eksempel.
"I Guldborgsund Kommune er der 8.300 der står uden for arbejdsmarkedet, men vi har kun 1.500 ledige i det officielle ledighedstal. De tal kan jeg i hovedet. Der kan man se, hvor stor forskellen er. Det er et kæmpe arbejdsudbud, som man kan igangsætte."
Derfor gør Altinget nu et sidste forsøg på at få svar på, hvor stor en forøgelse i arbejdsudbuddet, som Dansk Folkeparti drømmer om.
Regeringen anviser 6.100 personer mere i arbejdsudbud i sit seneste udspil, Konservative vil øge med 55.000 sæt hænder, og DI peger på, at beskæftigelsen skal øges med mindst 80.000 personer frem mod 2030. Hvor på den skala ligger Dansk Folkeparti?
"Vi har ikke adgang til den regnemaskine. Jeg vil sige, at vi er ret ambitiøse for at få lavet et arbejdsudbud. Det nytter ikke noget, at vi har så mange på passiv forsørgelse og ikke får lukket de jobåbninger, der er," siger Rene Christensen.
Så bare én gang for alle, så får jeg dig ikke til at sige et tal?
"Nej, for det har jeg ikke for at være helt ærlig. Havde jeg det, måtte du få det."
Flere ældreordførere risikerer at ryge ud af Folketinget
EL og SF vil have specifikke krav til en handicapreform i nyt forståelsespapir
