Finansministeriet med forsigtigt bud: I 2030 mangler over 18.000 sosu’er og pædagoger

Ældreplejen kan ifølge en ny opgørelse fra regeringen mangle 17.000 sosu’er i 2030, mens daginstitutioner kræver 1.000 flere pædagogisk uddannede, end der er udsigt til. Sammenlignet med 2019. Til gengæld stiger antallet af sygeplejersker, lærere og socialrådgivere  hurtigere end efterspørgslen.

De seneste års rekrutteringsudfordringer i ældreplejen kan blive stadig værre frem mod 2030.

Her kan efterspørgslen efter sosu’er overstige det faktiske udbud med over 17.000 personer. Det fremgår af en ny analyse fra Finansministeriet, som blev offentliggjort sammen med regeringens nye reformudspil ’Danmark kan mere III’ mandag.

Med analyse forsøger Finansministeriet at regne sig frem til, hvor mangle flere medarbejdere, der vil blive brug for frem mod 2030. Og holder det op mod udviklingen i udbuddet af medarbejdere med de relevante uddannelsesbaggrunde.

Analysen fokuserer på sosu’er, pædagogisk personale, sygeplejersker, lærere, læger og socialrådgivere. Og måske ikke helt overraskende er det inden for ældreplejen, der er udsigt til de største problemer.

”Der (er) særligt på SOSU-området er udsigt til en forværring af rekrutteringssitu-ationen, idet efterspørgslen efter personale vil stige mere end udbuddet,” lyder det i analysen.

Det skal dog bemærkes, at Finansministeriet tager udgangspunkt i en sammenligning af 2019 og 2030. Det uddybes ikke, hvorfor netop 2019 er valgt som basisår.

Minimumsnormeringer presser efterspøgslen

Konkret vurderes det, at der vil komme til at mangel omkring 10.400 sosu-hjælpere og knap 7.000 sosu-assistenter i 2030 sammenlignet med 2019. Samtidig forventes der også at blive udfordringer omkring det pædagogiske personale.

Her forventes at kunne mangle knap 2.000 pædagoger, mens der til gengæld ventes et yderligt ’udbud’ af 900 pædagogiske assistenter, som den samlede bundlinje for det pædagogiske personale ender på, at der mangler 1.000 i 2030.

Det kan ifølge analysen kædes direkte sammen med kravet om minimumsnormering. Uden dette krav ville udbud og efterspørgsel nogenlunde svare til hinanden.

Når der bliver brug for flere hænder i den offentlige sektor, så vil det betyde færre hænder til den private. Og det mere mærkbart de kommende år, end de forudgående, lyder det fra Finansministeriet.

”Frem mod 2030 ventes den strukturelle beskæftigelse ikke at vokse i samme takt som i de foregående årtier. Væksten i den offentlige beskæftigelse, som følge af det demografiske træk, vil derfor lægge beslag på en større del af fremgangen i den samlede beskæftigelse,” skriver ministeriet.

Højere udgifter modsvarer flere ansatte

Det er først og fremmest en stigning i ’efterspørgslen’, der forklarer manglen på sosu’er i 2030. Det samlede udbud af sosu-hjælpere forventes at være uændret, mens der forventes godt 2.500 flere sosu-assistenter.

Til gengæld ventes efterspørgslen på de to faggrupper samlet at vokse med mere 20.000 medarbejdere. Efterspørgslen opgøres med afsæt i det såkaldte demografiske træk, hvor en stigning i udgiftsbehovet som udgangspunkt modsvares af en tilsvarende stigning i behovet for medarbejdere.

Hvis udgifterne til daginstitutionerne forventes at stige med 10 procent, vil det føre til en tilsvarende stigning i antallet ad pædagoger og pædagogiske assistenter med samme gennemsnitlige timetal.

Når det kommer til sygeplejersker, antages udbuddet at vokse betydeligt de kommende år. Blandt andet fordi sommerens lave optag antages* at være en midlertidig nedgang i en længere årrække med stigende tilgang.

Socialrådgivere vurderes ikke at arbejde på områder, der i samme omfang er påvirket af den demografiske udvikling. Og når der antages at komme flere socialrådgivere, giver det et overskud på udbudssiden, når man sammenligner 2030 med 2019.

Forbehold på forbehold

Umiddelbart kan Finansministeriets beregninger give indtryk af, at der er udsigt til et stort overskud af uddannede læger. Men det er ifølge ministeriet selv ikke tilfældet.

Når opgørelsen viser et overskud af lægeuddannede, handler det om, at man forud for 2019 har gjort en stor indsats for at øge optaget på uddannelsen for at modgå manglen på læger.

Ændring i udbud og efterspørgsel 2019-2030
  Udbud Efterspørgsel Forskel
SOSU-hjælper 0 10.400 -10.400
SOSU-assistent 2.600 9.500 -6.800
Pædagog 7.000 8.900 -1.900
Pædagogiske assistent 1.900 1.000 900
Sygeplejerske 8.100 6.800 1.200
Lærer 0 -2.500 2.500
Læge 9.200 2.100 7.100
Socialrådgivere 9.200 400 8.800
Kilde: Finansministeriet

Det betyder, at stigningen i udbuddet af uddannede læger vokser hurtigere frem mod 2030, end den rene demografiske betingede efterspørgsel vil gøre i samme periode. Men det altså fra et udgangspunkt, hvor der var massiv lægemangel.

Generelt tager Finansministeriet en lang række forbehold for de konkrete beregninger og resultater.

”De mekaniske fremskrivninger skal ikke ses som en prognose, men primært en pejling på, om der kan være udsigt til en ændring i forskellen mellem potentiel udbud og efterspørgsel,” lyder det blandt andet.

Og videre.

”Disse typer af mekaniske fremskrivninger er således behæftet med væsentlig usikkerhed og er følsomme over for de bagvedliggende metodiske antagelser.”

Alt andet lige

Konkret tages der ikke højde for, at den stigende efterspørgsel på medarbejdere på flere af velfærdsområderne også vil kunne varetages af personer uden den konkret forudsatte uddannelsesbaggrund.

Særligt når det kommer til sosu-området er der i dag ansat et større antal ufaglærte.

Der er heller ikke taget højde for, at en ændring i den private efterspørgsel, vil kunne føre til nye uddannelsespræferencer. Falder efterspørgslen i den private sektor, vil det måske kunne få nogen til at vælge en uddannelse til den offentlig sektor med større jobsikkerhed.

Samtidig forudsættes der, at der ikke sker ændringer i forholdet mellem heltid og deltid, og dermed betydningen af at flere medarbejdere går op i tid. Og så tages der heller ikke i den mekaniske fremskrivning af efterspørgslen højde for, hvor store rekrutteringsudfordringerne var i basisåret 2019.

Her var der for sosu’er et stort antal forgæves rekrutteringer. Og dermed er udgangspunktet for antal beskæftigede inden for sektoren potentielt sat lavere, end det reelle behov for medarbejdere.

Læs hele analysen fra Finansministeriet

*Artiklen er præciseret 30/9-2022.

Oprindeligt fremgik det, at Finansministeriet 'vurderede', at faldet i optaget på sygeplejerskeuddannelsen var midlertidigt. Finansministeriet foretager imidlertid ikke en vurdering af dette, men baserer beregningerne på en antagelse om, at faldet i optaget er midlertidigt.

Herudover fremgik det i underrubrikken, at der 'vil være nok' lærer, socialrådgivere og sygeplejersker i 2030. Finansministeriets konkluderede imidlertid kun, at stigningen i udbuddet inden for de pågældende sektorer overgår stigningen i efterspørgslen frem mod 2030.

Forrige artikel Her er hovedpunkterne i regeringens udspil om uddannelser, velfærd og bureaukrati Her er hovedpunkterne i regeringens udspil om uddannelser, velfærd og bureaukrati Næste artikel Radikale klar til at lovgive om ret til deltid for at sikre flere ældre et længere arbejdsliv Radikale klar til at lovgive om ret til deltid for at sikre flere ældre et længere arbejdsliv