Mette Thiesen: Omsorgsforsikring er klokkeklart symptom på et system, der ikke fungerer

Alderdommen er noget, vi alle skal forholde os til før eller siden. Det er en uundgåelig del af vores livscyklus. Men for mange er alderdom en sjov størrelse. For hvilke tanker er det, som ordet ”alderdom” sætter i gang hos folk?

Nogle glædes måske ved tanken, fordi de kan se, hvordan deres nærmeste ældre trives i livet som pensionister efter et hårdt og produktivt liv på arbejdsmarkedet. Omvendt forbinder andre måske alderdom med en følelse af frygt, fordi de har haft den modsatte oplevelse. De har muligvis set deres kære blive overladt til et system, som på mange måder umyndiggør dem.

En undersøgelse viser eksempelvis, at 54 procent - altså godt halvdelen af befolkningen over 40 år - er utrygge ved den danske hjemmepleje. Og på baggrund af dette kommer det nok ikke som en overraskelse, at der for mange opstår et behov for at kunne sikre sig selv og sine nærmeste.

Systemet har spillet fallit
I 2020 lancerede Tryg som det første forsikringsselskab i Danmark en omsorgsforsikring. Denne forsikring gør det muligt at give dine nærmeste ekstra omsorg i form af blandt andet op til 20 timers rengøringshjælp og hjemmepleje, hvis den, du holder af, er kommet til skade eller er blevet syg.

Derudover giver omsorgsforsikringen også mulighed for ekstra transport til behandling af sygdom efter ulykke samt hjælp til navigation gennem det offentlige sundhedssystem.

De ting, som omsorgsforsikringen tilbyder, burde være områder, der blev taget hånd om i det offentlige. Men sådan forholder det sig desværre ikke, og derfor viser det sig nu, at flere danske forsikringsselskaber ser et marked inden for forsikringer, som sikrer ekstra velfærd til de, der ønsker det og deres nærmeste.

Det har skabt adskillige politiske reaktioner, og bølgerne går højt i debatten. Men er der grund til bekymring?

Spørger du mig, er svaret klart. Forsikringerne er klokkeklare symptomer på, at det nuværende system ikke fungerer, som det skal. Det er ikke uacceptabelt, at danskerne tilvælger pleje, men det er uacceptabelt, at systemet ikke fungerer, når vi betaler så ekstremt meget i skatter og afgifter.

LÆS OGSÅ: ASE: Private forsikringer er forudsætningen for fremtidens velfærdssamfund

Reelle problemer skal adresseres
Det er bekymrende, når vi kan konstatere, at flere og flere frygter for deres nærmeste samt deres egen alderdom. Den svingende kvalitet i ældreplejen og sundhedssektoren er kun med til at forstærke denne frygt. I dag hører vi ofte pårørende til ældre på plejehjem udtale sig om den forhastede hverdag, manglen på omsorg og den dårlige mad, som hverken de selv eller deres nærmeste har lyst til at sætte tænderne i.

Denne frygt blandt befolkningen samt stigningen i antallet af omsorgsforsikringer bør om noget give incitament til at adressere de reelle problemer på ældreområdet. Det er på tide, at der bliver kigget på nye tiltag og at der skrides til handling.

I Nye Borgerlige mener vi, at den essentielle del af en værdig alderdom består i at kunne sikre sig selv. Vi ønsker, at pengene skal følge den enkelte, så der er fri mulighed for, at den ældre og de pårørende får mere frihed og flere frie valg.

Derudover mener vi også, at flere plejehjem skal gøres til friplejehjem. Dette vil skabe god plads til initiativer og individuelle løsninger udenom det offentlige regelværk. Hvor idéer langt lettere og hurtigere kan omsættes til praktiske tiltag og bedre livskvalitet for beboerne.

Det er de ældre, som har lagt grundstenen for vores velstandsfremgang i samfundet, og det skal de krediteres for. Derfor vil vi også lade folkepensionen stige med velstanden samt hæve og målrette ældrechecken. Vi skylder de ældre, os selv og kommende generationer en værdig alderdom.

debat@altinget.dk