Faglige Seniorer: En værdig ældrepleje kan godt leve med private omsorgsforsikringer

Forsikringsselskabet Tryg har introduceret tilbud om omsorgsforsikringer. Det har igangsat en principiel debat om retningen for vores velfærdstilbud til ældre. Er vi på vej mod amerikanske tilstande? Er det ikke en falliterklæring for vores velfærdssamfund?

Bekymringerne hober sig op, men debatten er ikke ny. Vi har i mange år diskuteret, hvor vi skal lægge grænsen mellem det private og det offentlige, når det handler om velfærdssamfundets kerneydelser.

Der er ingen tvivl om, at debatten også er præget af, at vores ældreomsorg igennem mange år ikke har fået tilført tilstrækkelige ressourcer. Og når man tillægger, at vi i de kommende år får mange flere ældre, der potentielt har brug for omsorgsydelser, så forstår man godt, at der er mange, som ikke føler sig trygge i forhold til fremtiden.

Det er imidlertid min påstand, at det næppe er en begrænset såkaldt omsorgsforsikring, som kommer til at flytte hegnspæle i forhold til fremtidens ældreomsorg. Min påstand er også, at en værdig ældrepleje godt kan leve med mindre målrettede private forsikringsordninger. Det gør vi jo i forvejen.

Forsikringer er ikke nyt
Falck har længe tilbudt abonnement på forskellige ydelser, primært muligheden for transport til offentlige sundhedstilbud. Det opleves af de fleste som en del af det samlede pleje- og omsorgstilbud.

Vi har i nogle år eksperimenteret med klippekortordninger og tilkøbsydelser. Jeg er stor tilhænger af klippekortet, fordi det respekterer, at vi ikke alle er ens - heller ikke i alderdommen.

Men det er kun en meget begrænset kreds, som gør brug af de supplerende ydelser, og de fleste af dem, som i forvejen er visiteret til hjemmepleje, tilkendegiver, at de ikke har behov for at tilkøbe ydelser.

Grundlæggende er der stor opbakning til den danske velfærdsmodel, hvor det er det offentlige, som skal sikre ældre en værdig pleje og omsorg, hvis der opstår et behov. Det kræver naturligvis, at vi bliver ved med at investere i udviklingen af ældreplejen, så den kan følge med, når vi fremover bliver flere ældre i takt med at vi lever længere.

Det er det, som den politiske debat skal handle om. Hvordan får vi taget fat på en reel debat om, hvordan vi som samfund kan levere den fornødne tryghed omkring vores ældre på en effektiv måde? Det er det bedste middel mod den utryghed, som nu nærer private forsikringstilbud.

Når denne forudsætning er opfyldt, så kan vi godt leve med, at der tilbydes forsikringer i en bredere kreds af ældre. Sandheden er jo, at forsikringerne kun har værdi for dem, som ikke er visiteret til offentlig hjælp.

LÆS OGSÅ: Mette Thiesen: Omsorgsforsikring er klokkeklart symptom på et system, der ikke fungerer

Vi lever fint med private tilbud
Vi har forskellige ønsker som mennesker. Nogle vil prioritere forsikringer for at sikre sig en tryghed. Andre føler sig dækket ind af det offentlige tilbud. Tilsyneladende er den sidste gruppe klart i overtal.

På mange andre områder af velfærdssamfundet lever vi godt med, at der er private tilbud. Tænk bare på pensionsområdet. Den dag i dag klarer folkepensionen jo den grundlæggende opgave med at sikre økonomisk tryghed til trods for, at arbejdsmarkedspensionerne er taget til i styrke. Også vores sundhedsvæsen har klaret konkurrencen fra private aktører.

Derfor kunne man håbe på, at debatten ville bevæge sig ud af de politiske skyttegrave. Man kunne håbe på, at vi begynder at diskutere, hvordan vi kan udvikle vores velfærdssamfund, og hvordan vi kan bruge de kompetencer, der er til stede.

Fokus bør være på udvikling af kerneopgaverne og de store udfordringer med de mange ældre. Det er den politiske opgave for fremtiden. Så lever en værdig ældrepleje nok med, at der er omsorgsforsikringer fra private selskaber i markedet.

debat@altinget.dk