DI før ældretopmødet: Lad borgerne og deres pårørende komme til orde

Af Jakob Scharff
Branchedirektør, DI Service

Der hersker ingen tvivl om, at ældreområdet er præget af store udfordringer. Både i form af ressourcer og rekruttering, som FOA og RUC-professor Tine Rostgaard har præsenteret i deres indlæg i denne debat.

Det nyligt præsenterede finanslov er et yderligere eksempel på den manglende prioritering af ældre – men også de resterende velfærdsområder.

Det er tankevækkende, at flere ældre ønsker at ende deres dage på hospice frem for et plejecenter. Særligt fordi plejehjem for mange ældre er det sidste hjem.

Flere penge er ikke langtidsholdbart
Én mulighed er – som altid – at kaste flere penge efter området. Men det er, som Tine Rostgaard formulerer det, ikke den mest langtidsholdbare løsning.

For pengene ændrer ikke på det mere latente problem, nemlig at fokus i kommunernes indsatser er flyttet væk fra borgeren.

Et synspunkt, som jeg gerne vil rose FOA for også at tage i denne debat. Vi har brug for en ændring af kursen, hvor vi særligt sætter fokus på et styrket ledelsesansvar, herunder et mindre ledelsesspænd, som både FOA og FSD advokerer for, og så skal der følges konkret op på medarbejdernes oplevelser af tid til arbejdsopgaver, tidsfrister og niveauet af uventede opgaver.

Områder, som Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø satte fokus på 2016, og hvor private velfærdsvirksomheder har gode erfaringer at dele ud af.

Det offentlige og private har samme ønsker
Men skal vi lykkedes med at skabe bedre ældrepleje, kræver det også en kulturændring, hvor borgeren igen bliver sat i centrum.

Fokus på borgeren findes naturligvis allerede flere steder i ældreplejen – både i den kommunale og i den private del af sektoren.

Hos de private er eksistensberettigelsen betinget af, at borgeren finder plejen tilfredsstillende. Ellers bliver den private leverandør ganske enkelt valgt fra og må – i yderste konsekvens – dreje nøglen om.

Basalt set tror jeg på, at både ledere og medarbejdere på kommunale plejehjem har samme ønsker som deres private kollegaer.

Nemlig at levere en pleje, som borgerne og deres pårørende er glade for. Jeg tror, at de ønsker at blive anerkendt for godt arbejde.

Hvis vi skal have flere eksempler som dem, som FOA's sektorformand, Torben Hollmann, nævner i sit indlæg, så er der behov for, at borgere, pårørende, medarbejdere og alle os andre bliver klogere på – og enige om – hvad god kvalitet i ældreplejen er.

Vælger plejehjem i blinde
I dag er virkeligheden den, at mange ældre og pårørende tvinges til at vælge plejehjem med bind for øjnene.

Ældre og pårørende vælger plejehjem uden information om eksempelvis sygefraværet blandt personalet, brugertilfredsheden og livskvaliteten for beboerne.

Dette kan vi til gengæld ændre politisk. Og vi mener, at det kan være trædestenen til at skabe bedre kvalitet i ældreplejen, hvis vi påbegynder det arbejde.

Gennemsigtighed og indsigt i kvalitet og brugertilfredsheden er desuden et helt afgørende styringsværktøj for den enkelte leder – både på offentlige og private plejehjem.

Det er ret bedrøveligt, at vi ikke har en fælles og åben indsigt i forholdene på plejehjemmene. Faktum er, at vi i dag ikke på nogen konsistent måde måler kvaliteten i ældreplejen i dag.

Intet konkret efter anbefalinger
Sagerne fra Aarhus og Randers understreger behovet for indsigt på det enkelte plejehjem, og at de hidtidige store nationale gennemsnitsmålinger af kvalitet og brugertilfredshed på tværs af hele landet ikke kan bruges til noget i denne sammenhæng.

For nogle kan dette måske lyde som gammel vin på gamle flasker. Hvilket også er tilfældet. Allerede i maj 2019 præsenterede en arbejdsgruppe bestående af Finansministeriet, KL, Sundheds- og Ældreministeriet samt Økonomi- og Indenrigsministeriet anbefalinger til udviklingen af kvalitetsindikatorer i ældreplejen.

Inklusiv en brugertilfredshedsundersøgelse så borgere og pårørende kunne få indsigt i kvaliteten – både den brugeroplevede og den faglige.

Men det er desværre blevet ved anbefalingerne, og vi har endnu til gode at se noget konkret. Jeg frygter desuden, at når der endelig kommer noget, vil det være på et så generelt niveau, at vi igen står med undersøgelser, der hverken kan bruges af de ældre, deres pårørende eller af den enkelte leder i driften.

Derfor er mit håb, at topmødet vil munde ud i en opprioritering af dette område. Så vi kan blive mere præcise på, hvad der er god kvalitet, og hvad der skaber værdighed for borgerne.

Og dernæst, hvilke plejecentre som leverer den kvalitet, som de ældre og deres pårørende efterspørger. Ellers bliver en ændring af kursen fra et fokus på systemer til borgeren meget vanskelig.

Vi skal lade borgerne og deres pårørende komme til orde, så vi løbende får afdækket både dårlige og gode erfaringer på de enkelte plejehjem og i hjemmeplejen.

debat@altinget.dk