Danske Seniorer: Plejecentre er dårligt bemandede hospitaler

Af Per K. Larsen
Landsformand, Danske Seniorer

Danmark er ved at åbne igen.

Vejene er igen fyldt med biler, børnene er på vej tilbage i skolerne, og butikkerne holder åbent.

Ganske langsomt lemper Sundhedsstyrelsen på retningslinjerne, også for seniorer. Nu må vi igen kramme børnebørnene og besøge vores pårørende på plejehjem, men med forsigtighed.

Samtidig kommer der flere fakta på bordet, som viser, at alderen ikke er det mest afgørende for følgerne ved smitte med covid-19.

De særligt udsatte er mennesker, der i forvejen lider af kroniske sygdomme eller udsættes for massiv smitte, og netop den viden understreger, hvor vigtigt det er med særligt forsigtige forholdsregler på plejecentre.

Her kommer beboerne først, når de er meget syge og svækkede, så her er der meget høj risiko for at dø, hvis man bliver smittet.

Her er risikoen for, at smitten spreder sig blandt beboere og personale også meget høj. Der er bestemt ikke noget at sige til de høje krav i myndighedernes retningslinjer og påpasseligheden blandt personalet.

Plejecentre er dårligt bemandede
Når man ser de hjerteskærende billeder af møder med afstand mellem pårørende og beboere, og ser den afstand, der skabes af de nødvendige værnemidler, bliver man mindet om alt det, der mangler på plejecentre også før covid-19.

Livet, sangen, håndarbejdet, naturen, blomster og forår, duften af krydderurter, maden og snapsen, børnebørnene. Kort sagt: Alt der gør livet godt at leve.

Covid-19 har på ekstrem vis udstillet plejecentre som dårligt bemandede hospitaler. Selvom det er godt, at der nu åbnes op for besøg af pårørende, ville det være endnu bedre, hvis plejecentre og hjemmepleje blev bemandede, så et godt liv til det sidste blev reglen mere end undtagelsen.

Her kan det civile samfund også hjælpe med. Danske Seniorer består af omkring 400 foreninger, der er samlet under mottoet om, at "vi hjælper hinanden".

Foreningslivet er rygraden i det danske samfund, og for mange seniorer er det den lokale seniorforening, der danner rammen om både frivilligt arbejde og hverdagens sjove aktiviteter – alt lige fra motion til foredrag, madklubber, udflugter, banko til besøgsvenner for ensomme ældre i hjemmepleje og på plejecentre.

Politikere skal sikre mere personale
Beskeden fra myndighederne har groft sagt været begrænset til at bede alle over 65 år om at vise samfundssind ved at holde afstand og undgå social kontakt. Foreningslivet og aktiviteter er stoppet, og lokalerne er lukket.

Tingene hænger sammen. Vi er over 1,1 million personer over 65 år. 40.000 er på plejecentre, 140.000 har hjemmepleje, mens resten – omkring 1.000.000 – klarer sig selv og hjælper andre så godt, som de kan.

Hvad skal der til for, at alle kommer godt i gang igen og kan leve et godt liv til det sidste? Hvad kan politikerne gøre?

Ja, svaret er på sin vis ret enkelt: Mere liv og mere personale på plejecentre og i hjemmepleje og med plads til krisens ofre samt lokaler og økonomisk hjælp til foreningslivet, så de igen kommer op i gear. Men løsningen bliver næppe lige så enkel.

Coronakrisen siger det samme som finanskrisen
Der er indtil nu bevilget over 300 milliarder kroner til løsninger, og kun en meget lille del heraf er gået til livet efter arbejdsmarkedet. Fair nok, men "hvem skal nu betale?".

Selvom det kan virke lidt vel tidligt, vil vi alligevel gerne allerede nu minde om, at coronakrisen siger det samme som finanskrisen.

De samfund, der klarer sig bedst, er de samfund, der er præget af økonomisk lighed, god velfærd og et vel fungerende sundhedsvæsen for alle – også for seniorer.

Regningen efter finanskrisen blev ikke betalt af de bredeste skuldre, men med voldsomme begrænsninger i blandt andet hjemmepleje.

Vi håber ikke, at det gentager sig, og vi vil gøre, hvad vi kan, for at det ikke sker. Lad os bruge krisens erfaringer og implementere de menneskelige og gode løsninger.

debat@altinget.dk