V: Styrk samarbejde imellem partier og NGO'er
DEBAT: Hvis de afrikanske lande for alvor skal udvikle sig, så kræver det et tættere samarbejde imellem partier og organisationer. Det skriver Venstres udviklingsordfører Michael Aastrup Jensen.
Af Michael Aastrup Jensen (V)
Udviklingsordfører
Traditionelt set har der været meget lidt samarbejde mellem bistandsorganisationerne og de politiske partier. Det er modsat vores nabolande, navnlig Tyskland, hvor politiske fonde spiller en meget stor rolle i udviklingsbistanden.
De tyske partier har alle et veludbygget internationalt samarbejde med søsterpartier i udviklingslandene. Vi er dog ved at komme efter det i Danmark med oprettelsen af DIPD, og de fleste danske partier er godt i gang med søsterpartiprojekter i lande som Zambia, Kenya og Malawi.
Ændring af den politiske kultur
Hvis de afrikanske lande for alvor skal udvikle sig, så kræver det en ændring i den politiske kultur. Her kan inspiration udefra spille en helt afgørende rolle. Det er et langt, sejt træk at ændre den slags, og der ligger mange skuffelser på vejen. Ikke desto mindre så er styrkelsen af de politiske partier og tilliden mellem folkevalgte og vælgere et område, som bør have meget høj prioritet.
Der findes ikke nogen færdig løsning på, hvordan man løser den opgave, derfor er det væsentligste, vi kan bidrage med, inspiration. I den forbindelse bør vi satse på at arbejde med den unge generation af kommende afrikanske beslutningstagere.
De er på mange måder lige så globaliserede som danske unge, og med Facebook og andre sociale medier er det let at holde kontakten og knytte netværk på tværs af kontinenterne.
Potentiale i DIPD
I årtier har vi overset betydningen af demokratiske institutioner og politiske partier i udviklingsarbejdet. Det kan egentlig undre, for den folkelige inddragelse i udviklingsbistanden har altid været et dansk særkende.
Det er der heldigvis blevet rodet bod på med DIPD. Jeg ser særligt et potentiale i, at danske partier går sammen om fælles projekter i udviklingslandene. Det er nemlig en selvstændig pointe, at politiske partier i Danmark sagtens kan samarbejde omkring fælles projekter og mål – uenighederne til trods.
Det er ikke tilfældet i de fleste afrikanske lande, hvor politiske uenigheder og valg alt for ofte ender i vold. Hvis vi med vores danske eksempel på tværpolitisk samarbejde kan bidrage til at bringe politiske dødsfjender sammen, som eksempelvis i Kenya, så er vi nået rigtig langt.
Behov for en gennemgribende ændring
I stigende grad er de afrikanske lande blevet integreret i verdensøkonomien. Stadig flere afrikanere bliver løftet ud af fattigdom, og middelklassen er voksende over store dele af kontinentet. Et kig på bilparken i de afrikanske storbyer afslører i hvert fald hurtigt, at der er sket et økonomisk skifte de seneste år.
Desværre er der et punkt, hvor kontinentet over en bred kamp halter bagud, og det er politisk lederskab og tillid til politikerne. Korruption og magtmisbrug er fortsat udbredt fra Syd til Nord, og i mange lande, f.eks. Sydafrika, spreder korruptionens råddenskab sig med en uhyggelig hastighed.
Hvis kontinentets store rigdomme og kæmpe potentiale blot på nogenlunde rimelig vis skal komme befolkningerne til gode, så er der behov for en gennemgribende ændring af den politiske kultur. Det er en udfordring, som på mange måder er langt større end at skabe bæredygtig økonomisk udvikling og fattigdomsbekæmpelse.
Det er dog hele forudsætningen for, at Afrika de kommende årtier kan klare de udfordringer, som en stadig større befolkning kommer til at udgøre for de svage stater og politiske institutioner.
Professor: Husk byerne i udviklingsbistanden
Dansk Flygtningehjælp: Danmark har ikke brug for ulandsbistand
