Flygtningeorganisation: Papirløse flygtninge kan identificeres via mobilen

Af Elisabeth Arnsdorf Haslund
Talsperson i Danmark for UNHCR

Vi lever i en ny digital tidsalder, hvor teknologiske landvindinger kan nå ud overalt på kloden til samfund, der indtil for nylig var afkoblet fra resten af verden.

Dette giver nye muligheder. Som når en gruppe somaliske flygtninge i Kenya tjener penge, og dermed får mulighed for at forsørge dem selv, ved at hjælpe amerikanske skolebørn med at lave matematiklektier over internettet. Når Tuareg-flygtninge i Burkina Faso sælger deres berømte kunsthåndværk online til et nyt globalt publikum.

Eller når UNHCR, FN’s flygtningeorganisation, benytter biometrisk verificering til identifikation af flygtninge for lettere at kunne yde hjælp og beskyttelse, samtidig med at svindel forebygges.

UNHCR arbejder aktivt med de mange nye muligheder – og er konstant på udkig efter teknologiske løsninger, der kan forbedre indsatsen for de knap 66 millioner mennesker i verden, som er tvunget på flugt.

Hjælp til at identificere flygtninge
I vores arbejde med at beskytte flygtninge har UNHCR i mange lande, og på vegne af regeringer, ansvaret for at registrere millioner af flygtninge – og her kan udviklingen og brug af digitale identiteter være en afgørende nyskabelse.

Vi forudser en ny tid, hvor personlig identitet kan opbevares digitalt, så en flygtning, der har mistet sine identitetspapirer i en krigszone, alligevel kan få anerkendt sin identitet. Ud over traditionelle metoder som interviews og gennemgang af dokumenter, ville UNHCR og andre kunne fastslå en flygtnings identitet ved blot at undersøge deres telefon- og bankkontonumre.

Mange flygtningebørn mangler fødselsattester, og de risikerer dermed at blive nægtet deres grundlæggende rettigheder.

Men typisk opbevares deres digitale optegnelser, herunder data om fødsel, vaccination og lægejournaler, i sundhedscentre og på hospitaler.

Er det ikke oplagt at bruge disse mange informationer, når identitetsdokumenter skal udfærdiges?

Flygtninge-ID udstedes typisk på plastikkort, og hvis kortet har en mikrochip, kan det blandt andet bruges i pengeautomater til at hæve penge, eksempelvis sendt fra familiemedlemmer. ID-kortet kan lagres i den digitale ”sky”, så en flygtning nemt kan vise det frem på sin smartphone.

Udenlandsk arbejde og onlinelæring
Den teknologiske udvikling åbner også spændende muligheder, når det handler om at sikre flygtninge uddannelse og levebrød, så de kan skabe sig et værdigt liv og blive uafhængige af nødhjælp.

I nogle lande må flygtninge hverken arbejde eller åbne bankkonti. Men i takt med globaliseringen opstår der nye muligheder for at arbejde for udenlandske virksomheder via internettet, eller åbne online bankkonti hos banker i andre lande.

Internettet åbner desuden for onlinelæring og fjernadgang til uddannelsesinstitutioner, såvel som et globalt marked for de mange flygtninge, der kaster sig ud i iværksætter-projekter. Droneteknologien repræsenterer et andet potentiale.

Da cirka 300.000 mennesker i 2016 søgte tilflugt i Niger efter at være blevet drevet på flugt fra Boko Haram i Nigeria brugte UNHCR droner: både til at kortlægge, hvor flygtningene opholdt sig, og til at vurdere deres behov og planlægge nødhjælpsindsatsen. Med droner fik vi overblik over, hvordan hjælpen kunne nå frem.

En ny æra
UNHCR mener, det er tid til at forme en ny verden, hvor teknologiske og digitale løsninger kan udvikle arbejdet med at beskytte verdens flygtninge og redde liv i humanitære nødsituationer.

Det kræver en fælles indsats og engagement fra regeringer, den private sektor, organisationer, forskningsverdenen og civilsamfundet.

Sammen kan vi forbedre livet for flygtninge, fordrevne og andre sårbare mennesker, takket være de nye muligheder, som den digitale æra åbner op for.

debat@altinget.dk