Udviklingsdebatten slår rødder på Twitter
#DKAID: Udviklingspolitik bliver i stigende grad debatteret på Twitter under hashtagget #dkaid. På to år er brugen af hashtagget nemlig tolvdoblet. Men debatten når ikke ud i de danske stuer, lyder konklusionen i et nyt RUC-speciale.
Det danske udviklingsmiljø mødes i stigende grad på mikroblogging-siden Twitter.
Siden maj 2013 er hashtagget #dkaid, der refererer til danske udviklingsspørgsmål, således steget markant i popularitet.
I maj 2013 blev hashtagget anvendt ca. 200 gange, og i april måned året efter godt 800 gange. I april måned 2015 var det tal nået op på ca. 2.400.
En voldsom stigning, konkluderer Martijn Johansen i et nyt afleveret speciale om brugen af udviklingshashtagget #dkaid.
Martijn Johansen har undersøgt forskellige interesseorganisationer og politikeres brug af hashtagget igennem en måned.
Her opdagede han blandt andet, at politikerne i høj grad bruger Twitter som et envejs-kommunikationsmedie, ligesom interesseorganisationer særligt bruger mediet til at kommentere på politiske udmeldinger.
Udviklingsdebat i ekkokammer
Martijn Johansen har derudover undersøgt brugerne af hashtagget, og her viser hans opgørelse, at langt de fleste brugere af hashtagget er aktører med direkte tilknytning til det danske bistands- og udviklingsmiljø.
Og netop det faktum, at brugerne primært kommer fra udviklingsmiljøet, påvirker debatten, skriver Martijn Johansen i Globalnyt. Langt de fleste aktører er nemlig enige, og debatten får dermed karakter af et ekkokammer, hvor de samme meninger og argumenter bekræftes og sjældent udfordres.
Hos interesseorganisationerne er man bevidst om, at man i høj grad taler til meningsfæller.
”Vi har diskuteret meget, hvordan man kunne komme uden om det skisma, at vi i #dkaid er rigtig mange af os selv. Vi taler for de frelste. Og det gør en udfordring. Svaret er at bruge hashtagget #dkpol af og til og prøve at gøre det relevant for danskerne,” siger projektleder for nye medier hos Folkekirkens Nødhjælp, Christian Sophus, i et interview i specialet.
Så selvom udviklingsdebatten tager til på Twitter, når den ikke ud til hr. og fru Danmark. Og reel diskussion og interaktion er ligeledes stadig begrænset, konkluderer Martijn Johansen i specialet.
”Hashtagget fungerer stadig mere som et professionelt fællesskab, hvor aktører deler informationer og kommenterer på aktuelle begivenheder,” skriver han, og pointerer, at det kræver en praksisændring hos især politikerne, hvis hashtagget skal fungere som diskussionsforum.
Her søger asylansøgerne hen i EU
Blå partier holder tæt med spareplanerne
