Tesfaye finder særlige rådgivere

Kristian Gladbo Platz flytter sammen med Mattias Tesfaye fra Udlændinge- og Integrationsministeriet til Justitsministeriet. Samtidig genansætter Justitsministeriet Michael Baunsgaard Schreiber som Mattias Tesfayes anden særlige rådgiver. 

Mattias Tesfaye tager sin tidligere særlige rådgiver, Kristian Gladbo Platz, med sig fra Udlændinge- og Integrationsministeriet til Justitsministeriet. 

Det oplyser Justitsministeriet i en pressemeddelelse. 

Michael Baunsgaard Schreiber kan desuden se frem til at fortsætte sit arbejde som særlig rådgiver i Justitsministeriet. En stilling, som han har haft siden 2019, hvor han arbejdede som særlig rådgiver for forhenværende justitsminister, Nick Hækkerup. 

Kristian Gladbo Platz har tidligere været ansat som politisk rådgiver i Socialdemokratiets politiske afdeling. Han er uddannet sociolog fra Københavns Universitet og har også været ansat i Albertslund Kommune, Social- og Integrationsministeriet samt Forsvarskommandoen. 

Inden Michael Baunsgaard Schreiber ankom til Justitsministeriet, kom han fra en stilling som fagdirektør for Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen i Københavns Kommune. Han er uddannet statskundskaber fra Københavns Universitet og har også arbejdet i Overborgmesterens Sekretariat i Københavns Kommune, Dansk Metal, Socialdemokratiets ledelse og Finansministeriet.

Forrige artikel Chef for Red Barnet i EU forlader sin stilling Næste artikel Udlændinge- og Integrationsminister beholder rådgiver fra tidligere ministerium Udlændinge- og Integrationsminister beholder rådgiver fra tidligere ministerium