SOS Børnebyerne: Nødhjælpsorganisationer skal oversætte hjælpen her og nu til langsigtede løsninger

Biler fyldt med tøj og andre fornødenheder på vej mod den ukrainske grænse, og biler fyldt med ukrainske flygtninge på vej ud i Europa har været et dagligt syn i de sidste fem uger.

Krigen i Ukraine bliver dækket på alle medier i døgndrift, og derfor er ukrainernes situation meget synlig for os. Det er en af grundene til, at vi så uforbeholdent ønsker at hjælpe.

Ingen kan lukke øjnene for mennesker, der så tydeligt er i nød.  

Vi bliver, når krisen er slut

Også i SOS Børnebyerne har vi mærket dette, i form af stor opbakning til vores arbejde i Ukraine fra såvel privatpersoner som virksomheder, fonde og myndigheder.

Vi har gode forudsætninger for at hjælpe Ukraines børn og sårbare familier, fordi vi gennem 20 år har haft en stærk organisation i landet. Derfor kan vi sætte ind desto hurtigere med hjælp til udsatte børn og børnefamilier.

Vi yder regulær nødhjælp, for eksempel mad, tøj, tag over hovedet og sundheds- og psykosociale indsatser. Og vi hjælper med evakuering og midlertidige, men sikre og ordentlige rammer for tilværelsen, også selvom man har måttet forlade sit hjem og sit land.

Men når store kriser som krigen i Ukraine er slut, skal vi blive og hjælpe og støtte, så vi sætter en positiv, langsigtet udvikling i gang.

I SOS Børnebyerne har vi særligt fokus på at hjælpe udsatte børn og børnefamilier og på at engagere danskerne langsigtet: Mange af SOS Børnebyernes støtter har et stærkt personligt engagement i et land, i en bestemt by eller indsats. Derfor har SOS Børnebyernes arbejde en bred folkelig forankring - også i Danmark. 

SOS Børnebyernes målgruppe er børn uden forældreomsorg over hele verden. Derfor er langsigtede indsatser indbegrebet af, hvad vi gør.

Uanset om vi som organisation overtager forældreansvaret for et barn eller arbejder for at styrke udsatte familier, så de genvinder fodfæstet og blandet andet er godt rustet til at give deres børn omsorg, er det helt afgørende, at vi hjælper på den lange bane. Både i forhold til det enkelte barn eller den enkelte familie – og i forhold til at skabe positiv, systemisk forandring. 

Verdens fattigste lider under krigen i Ukraine

Som organisation er det vores ansvar under en krise som krigen i Ukraine at gøre det klart, som ellers ikke altid er tydeligt: At de langsigtede konsekvenser af krig - og andre kriser som klimaforandringer, sult, oversvømmelser, tørker - er monumentale. Det gælder ikke kun ofre for kriser i Europa men i lige så høj grad for mennesker, der er længere væk; i Afrika, Sydamerika og Asien. 

Præcis derfor er det så vigtigt, at der ikke tages penge fra udviklingsbistanden, som de 2,2 milliarder kroner, regeringen netop har besluttet at hente fra udviklingsbistanden til at finansiere modtagelsen af ukrainske flygtninge i Danmark.

Selvfølgelig skal vi hjælpe de ukrainske flygtninge i Danmark, men pengene bør ikke tages fra indsatser, der skulle hjælpe nogle af verdens fattigste mennesker. 

Vi risikerer endnu en flygtningestrøm

Millioner af de allerfattigste i verden lider allerede nu under de langsigtede konsekvenser af krigen i Ukraine. Priser på energi og fødevarer er stigende i hele verden, og det har uoverskuelige konsekvenser for de dårligst stillede, da fødevarer netop er det, de mest udsatte bruger det meste af deres indtægt på. 

Vores kolleger i Afrika fortæller allerede nu om voldsomme prisstigninger på fødevarer og butikker tømt for madolie.

Eksempelvis i Somaliland, som i forvejen er hårdt ramt af tørke, hvor kvæget dør og afgrøderne visner, har stigninger på madvarer dystre konsekvenser.

Vi ved allerede, hvad konsekvenserne af mangel på mad, arbejde og fred gør ved mennesker.

{{toplink}}

Når alt håb er ude i det land, man er født i, flytter man sig i håb om at opnå et liv med bedre muligheder for sig selv og sine børn.

Det så vi sidst ved den store flygtningestrøm mod Europa i 2015, og det kommer vi til at se igen inden længe, hvis vi ikke hjælper dem, der har mest brug for det, til at få et bedre liv i deres eget land. 

Kun med langsigtet og stabil hjælp kan vi gøre os håb om at skabe positive fremtidsudsigter for de børn og voksne, der har det allerværst. Ellers vil ofrene for kriser i andre dele af verden blive lige så synlige som ofrene for krigen i Ukraine, når de står ved Europas grænser i håb om at få et liv med nogle af de muligheder, vi har.

Der er ingen tvivl om, at denne krise er uden fortilfælde i moderne tid, men lad os ikke acceptere at sende regningen videre til verdens fattigste.

debat@altinget.dk