"Skamplet" eller "eksemplarisk": Danmarks Rwanda-model blev en politisk kastebold i Strasbourg

BRUXELLES: Den danske regerings omdiskuterede Rwanda-planer fik en hovedrolle i en intens debat i Europa-Parlamentet onsdag.

Her meldte en lang række politikere fra Parlamentets tre højrefløjsgrupper sig i heppekoret for placering af asylbehandling uden for EU, som den danske regering er fortaler for.

"Over hele Europa kæmper vi med indvandrings- og asylpolitik. Men hvis man vil tale om løsninger, er man en del af det yderste højre. Jeg er så træt af venstrefløjspartier og ngo'er, som stiller sig i vejen for løsninger," lød det fra Assita Kanko fra det flamske separatistparti N-VA, der sidder i den konservative ECR-gruppe, der spurgte retorisk:

"Hvor mange flere skal dø, før vi forstår, hvad der foregår? Hvorfor kan I ikke se, hvor racistiske jeres holdninger er på venstrefløjen. Vi har brug for et paradigmeskift i asyl- og indvandringspolitikken, der skal sikre, at uskyldige mennesker ikke dør." {{toplink}}

Samtidig blev idéen modtaget med foragt og afsky af alle andre politiske grupper fra midtergruppen Renew til det yderste venstre. I det omfang, de overhovedet ville være med til debatten, som var sat på dagsordenen af Parlamentets yderste højrefløjsgruppe, Identitet og Demokrati (ID). Centrumvenstre udgjorde under en tredjedel af debattens talere, og her varierede gloserne fra "umenneskelig" fra De Grønne til "skandale" hos den socialdemokratiske gruppe (S&D).

"At vi overhovedet har den her debat i plenarsalen – en debat, som i bund og grund beder os om at bryde EU-retten og folkeretten, som opfordrer os til ulovlige handlinger og er så neokolonialt gennemsyret. Det er en skamplet for dette parlament, mine damer og herrer," lød det fra tyske Cornelia Ernst fra Parlamentets venstrefløjsgruppe, The Left, der opfordrede EU-Kommissionen til ikke så meget som at åbne en dør på klem for den slags løsninger.

Ingen af de 14 danske parlamentarikere havde taletid i debatten.

Eksemplarisk dansk politik

Hos ID-gruppen, hvor Dansk Folkeparti også er medlem, gjorde Jean-Paul Garraud fra franske Rassemblement National i sin præsentation af debatten klart, at hans gruppe mener, at det igangværende arbejde med at skabe et fælles europæisk asylsystem – den såkaldte migrationspagt – er den forkerte vej at gå.

I stedet bør EU-politikerne se mod Danmark, som står uden for store dele af EU's asylpolitik på grund af retsforbeholdet, og som flugter langt mere med ID's verdenssyn end den herskende holdning i Europa-Parlamentet.

"Der er løsninger, som I ikke vil se. Vi har foreslået dem i årevis. I Danmark, for eksempel, et socialdemokratisk land, bliver vores politik indført," lød det fra den franske parlamentariker til kollegerne i Strasbourg.

Han kalder Danmarks asylpolitik "eksemplarisk" og opfordrer EU-Kommissionen til at støtte den danske regering i at få ført sine planer om at sende asylansøgere til tredjelande ud i livet.

Den støtte måtte han dog gå forgæves efter.

"Kommissionen har hele tiden holdt fast i, at eksternalisering af asylprocesser er uforenelige med EU-retten, og vi deler også UNHCR's (FN's Flygtningehøjkommissariat, red.) bekymring over den slags modellers forenelighed med internationale forpligtelser," lød det fra landbrugskommissær Janusz Wojchiecowski.

Han var sendt som stand-in for asylkommissær Ylva Johansson for at forfægte hendes synspunkter, hvilket vakte en del undren blandt de fremmødte. {{toplink}}

Ingen praktisk erfaring

Samme toner lød fra den svenske europaminister, Jessika Roswall, der var indkaldt til at repræsentere Ministerrådet, som Sverige pt. har formandskabet for.

Hun mindede om, at diskussionen om asylbehandling i tredjelande ikke er ny og pegede på, at EU-landene allerede i juni 2018 opfordrede EU-systemet til at undersøge, om det var muligt at lave en lignende model.

"Det skal dog siges, at den mulighed aldrig opstod, fordi der ikke var nogen støtte til den i de relevante tredjelande. Siden da har der ikke været nogen konkrete forslag. Faktisk er der ingen praktisk erfaring med sådanne løsninger i Europa," påpegede Jessika Roswall.

Hun ville derfor heller ikke gå ind i, hvorvidt en potentiel model ville holde i EU-retten, i det tilfælde de danske planer blev til virkelighed.

"Modellen får stadig mere støtte"

Hendes landsmand, Sverigedemokraternes Charlie Weimers, var dog hurtig til at påpege, at Danmark får støtte flere steder fra – inklusive fra hendes egen partiformand, Sveriges statsminister Ulf Kristersson.

"Selv om det først blev set af kommissær Johansson som dårligt og komplet urealistisk, får modellen stadig mere støtte. Det hollandske parlament vil samarbejde med Danmark om modtagecentre efter Rwanda-modellen. Selv hr. Weber, formanden for EPP, støtter den politik. Vores egen statsminister, Ulf Kristersson, sagde i København, at centre uden for EU formodentlig er fremtiden," sagde Weimers.

Han gjorde også meget ud af, at det er et forslag, der kommer fra venstre i det politiske spektrum.

"Er det en dansk regering på den yderste højrefløj, der gør det? Nå, nej, det er den socialdemokratiske og liberale regering, der gør det. Man behøver ikke at være konservativ for at forfølge fornuftige migrationspolitikker, men man skal være realist," lød det fra Charlie Weimers.

Skræmmebilleder

At det er en dansk socialdemokratisk idé, er dog ikke noget, som de europæiske socialdemokrater er specielt stolte af.

Medlem af det hollandske Arbejderparti Thijs Reuten erklærede sig "flov" over den slags forslag, som han kaldte "en skandale".

"Vi ved, det ikke virker," sagde han.

"Så lad jer ikke distrahere i Rådet og Kommissionen af dem, der maler skræmmebilleder. I skal beskytte traktaterne og aftalerne og arbejde mod en holdbar løsning." {{toplink}}

rikke@altinget.dk