Margrete Auken Medlem af Europa-Parlamentet for SF
DEBAT: Palæstinenserne søger at involvere FN i afslutningen af Israels besættelse. Nu må EU støtte deres multilaterale tilgang, hvis der skal være håb om en to-statsløsning, mener Margrete Auken, medlem af Europa-Parlamentet for SF.
Af Margrete Auken Medlem af Europa-Parlamentet for SF
I sin tale til FN’s generalforsamling fastslog præsidenten for det Palæstinensiske selvstyre, Mahmoud Abbas, at han vil bede Sikkerhedsrådet om at sætte en deadline for Israels tilbagetrækning til 1967-grænserne til november 2016.
Det fik ikke meget opmærksomhed i medierne, men det signalerer faktisk et markant skifte i PLO’s strategi.
Efter at have forhandlet med Israel i årtier vil palæstinenserne i højere grad søge at involvere det internationale samfund. Det sker selvfølgelig i erkendelse af, at palæstinenserne ikke har fået andet end bosættelser og hårdere besættelse ud af at lade USA lede forhandlingerne.
Forhindrer to-statsløsning Jeg har flere gange påpeget, at EU’s aktive politiske engagement er den eneste mulighed for at løse konflikten. USA vover ikke at skubbe på, selvom det er blevet tydeligt, at israelerne er ikke for alvor er interesseret i at afslutte besættelsen. Men samtidig har det rigtigt nok også været svært at skimte den fornødne politiske vilje i EU til at lægge pres på Israel.
I det mindste burde Danmark og EU bakke op om inddragelse af verdenssamfundet og ikke igen fejt putte sig bag USA og igen lade palæstinenserne alene med Israel og USA.
Senest så vi under Gazakrigen, at EU’s medlemmer af FN’s Menneskerettighedsråd alle stemte blankt til oprettelsen af en uafhængig kommission til at undersøge både Israels og Hamas’ forbrydelser under krigen.
Samtidig forlyder det, at flere EU-lande presser PLO og Abbas til at forhindre, at palæstinenserne går til den Internationale Krigsforbryderdomstol, ICC, som de kan efter Palæstinas opgradering i FN i 2012.
Mere end nogen andre har EU arbejdet for at legitimere et internationalt juridisk system og støttet ICC. Det er derfor pinligt og undergravende for EU’s troværdighed at se EU-landene beskytte Israel, som om Israel er hævet over loven, som de ellers ivrigt insisterer på, at alle andre skal følge.
EU’s handlingslammelse skader ikke kun Europas omdømme og manglende relevans – den truer også med endeligt at smække døren i for håbet om to-statsløsningen. Det vil få alvorlige følger for både Israel og Palæstina, men det virker til, at både EU og Israel (og USA) foretrækker krig, undertrykkelse, apartheid og ekstremisme frem for at skabe betingelserne for en fredelig sameksistens.
Hvorfor virker dét tryggere for EU og Danmark end at gå sammen med Palæstina ad det ellers så lovpriste multilaterale spor?
Udviklingsdebatten på Altinget : udvikling har til formål at fokusere og styrke den udviklingspolitiske debat i Danmark. Løbende inviterer Altinget : udvikling eksperter, politikere, fagfolk og interesseorganisationer til at debattere udvalgte emner og/eller problemstillinger inden for udviklingsområdet.
Bland dig gerne i debatten ved at sende en mail til kafr@altinget.dk.
EU-kommissionens formand Ursula von der Leyen splitter ansvaret for udviklingssamarbejde og humanitær bistand op på to forskellige kommissærposter og vælger en belgisk journalist til nydesignet kommissærpost for krisestyring, humanitær bistand og ligestilling.
Ursula von der Leyen har udpeget sit nye kommissærhold. Men hvem er de nye kvinder og mænd, der nu skal godkendes af Europa-Parlamentet? Altinget giver dig en kort introduktion – og en lynanalyse af både EU-formanden og hendes 26 nye kommissærer.
Ursula von der Leyen lægger ansvaret for den europæiske energipolitik i hænderne på en dansk EU-kommissær de næste fem år. Desuden skal han tage sig af de voksende boligproblemer i Europa.
EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen har tirsdag præsenteret sit nye kommissærhold. Få et hurtigt overblik over de nye kommissærer og fordelingen af posterne.
Civilsamfundets råderum er under pres, når politikere truer med at fjerne bevillinger fra organisationer, de er uenige med. Det er dybt problematisk og et angreb på demokratiets kerne, skriver Helene Forsberg.
Selvom den nye fond til dækning af tab og skader forårsaget af klimaforandringer omtales som et af de vigtigste resultater af de seneste års dansk klimadiplomati, afviser klimaminister Lars Aagaard (M) at skyde flere penge i fonden.
Debatten om, hvad de folkevalgte stiller op over for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols aktivistiske fortolkninger, er vigtig. Men forhenværende ambassadør Claus von Barnekows indlæg i Altinget består af tomme anklager, der ikke holder vand juridisk, skriver professor i formueret Mads Bryde Andersen.
Hamas og Israels regering tror begge, de kan vinde over den anden. Men det er en vildfarelse, der er skabt gennem en fortælling om krigen, som hele verdensoffentligheden har bidraget til, skriver Sune Haugbølle.
Danmarks næste EU-kommissær bliver beskrevet som en sublim netværker, lidt af en linselus og en arbejdshest, der har levet og åndet politik de seneste årtier. Det er træk, der kan komme Dan Jørgensen til gode i Bruxelles, melder dem, der kender ham.
Ordførerne til højre for midten er splittede i deres holdninger til, om man bør samarbejde med organisationer, der står i opposition til regeringens politik.
Selvom Jordans konge kontrollerer landets lovproces, kan valget 10. september i bedste fald være med til at modne det politiske system. Derfor bør Danmark støtte styret i at sikre demokratiske reformer og løsne grebet om befolkningen, skriver Frederik Johannisson.
Bevæbnet med en Harry Potter-tryllestav, løftede han dansk klimapolitik op i en ny vægtklasse. Nu vinker Dan Jørgensen farvel til Danmark og en grøn dagsorden, der har fået et nyt motto: Implementering, implementering, implementering.
Regeringen vil skrue op for handel med udviklingslandene som led i Afrika-strategien, men på forslaget til næste års finanslov er bevillingen til Danmarks eneste organisation med ekspertise i ansvarlig handel med udviklingslandene som kerneområde blevet skåret væk.
