Mette Gjerskov Formand, Det Udenrigspolitiske Nævn, MF (S), fhv. fødevareminister
DEBAT: Udviklingslande skal gå fra at modtage støtte til at blive økonomiske partnerlande. Dette kræver et øget samspil mellem handelspolitik og udviklingspolitik. Udover økonomisk støtte, kan Danmark også biddrage med viden. Det skriver Mette Gjerskov (S), udviklingsordfører.
Af Mette Gjerskov (S) Udviklingsordfører
Verden har halveret ekstrem fattigdom. Og det er oven i købet sket flere år før deadline her i 2015. Det er et fantastisk resultat. Og det var ikke sket uden vækst og arbejdspladser – kort sagt med involvering af erhvervslivet.
Som udviklingsordfører møder man stadigvæk ofte den opfattelse, at udviklingshjælp kun er noget vi giver til lande, der er præget af sult og tørst – og pengene går til de allermest basale livsfornødenheder. Men sandheden om vores udviklingshjælp i dag er, at mange af de lande, der modtager udviklingshjælp, er lande der – trods stor fattigdom - har spirende økonomier og stor vækst.
De har ikke brug for vores hjælp til at sikre rent vand, men det betyder ikke, at de ikke har brug for vores hjælp. Mange af de spirende økonomier har store generationer af unge, for hvem det er afgørende, at der bliver skabt arbejdspladser.
Vi bør spille en central rolle i at støtte dem i at skabe vækst, og vores viden og støtte kan blive afgørende, hvis det samtidig skal være en bæredygtig og ansvarlig vækst, der også kommer befolkningen til gode. Udviklingslande har ikke brug for skattely og udbytning.
Sammenhæng mellem handel og udviklingspolitik Vi har i Danmark en af de mest fleksible, innovative og omstillingsparate erhvervssektorer i verden. Derfor er det oplagt, at danske virksomheder er partnere i udviklingsarbejdet. Og mange udviklingslande efterspørger øget videnssamarbejde og samhandel. De ved godt, at når der skal udvikles et stærkt erhvervsliv og bæredygtigt erhvervsliv, så er Danmark et af de lande, man bør se til.
Et øget samspil mellem handelspolitik og udviklingspolitik er derfor også centralt for vores syn på udviklingspolitikken. Det misforstås ofte, som at der skal profittænkning ind i udviklingspolitikken. Det er helt forkert. Det er den naturlige udvikling – og den udvikling, vi ønsker – at udviklingslande går fra at modtage støtte til at blive økonomiske partnerlande. Se bare på lande i Asien som Vietnam og Sydkorea.
Danida Business Partnerships er en del af vores indsats for at styrke sammenhængen mellem handel og udviklingspolitik – et program, der sørger for økonomisk støtte til udvikling af partnerskaber mellem danske virksomheder og virksomheder i udviklingslande med det krav, at partnerskabet skal bidrage til lokale udviklingsbehov, jobskabelse, bæredygtig udvikling og fremme af CSR.
Imidlertid viste en evaluering af programmet, at indsatserne, der havde fået støtte, ikke har haft tilstrækkelig effekt på jobskabelse og bæredygtig vækst. Desuden kunne der ifølge evalueringen stilles spørgsmålstegn ved, om programmet er i overensstemmelse med EU’s statsstøtteregler.
Bæredygtig økonomisk vækst Derfor besluttede regeringen at sætte bevillinger til programmet i bero. Vi har en forpligtelse til at sikre, at vores udviklingskroner benyttes bedst muligt. Udviklingsbistand er ikke støtte til danske virksomheder – det er støtte til udviklingslande. Og så skal vi selvfølgelig overholde EU’s statsstøtteregler.
Men det betyder ikke, at vi ikke fortsætter arbejdet med at styrke sammenhængen mellem handel og udviklingspolitik. Tværtimod. Med globaliseringen er produktion ofte blevet fordelt på mange lande. Det giver en rækkevidde, der er afgørende, hvis vi skal sikre en bæredygtig økonomisk vækst. Vel at mærke en vækst, hvor den stærkere økonomi kommer almindelige mennesker til gode gennem bedre arbejdstagerrettigheder, hensyn til miljøet og rimelig løn.
Fagbevægelsen og hele organiseringen af arbejdsmarkedet i Danmark følger jo med, når danske virksomheder involverer sig i udviklingslande. Derfor er det også naturligt, at vi udnytter, at vores fagbevægelse har stor viden om, hvordan man sikrer ordentlige arbejdstagerforhold og samtidig skaber vækst og arbejdspladser.
Så ja, verden har halveret fattigdommen. Nu er tiden kommet til bæredygtig økonomisk vækst.
Udviklingsdebatten på Altinget: udvikling har til formål at fokusere og styrke den udviklingspolitiske debat i Danmark. Løbende inviterer Altinget: udvikling eksperter, politikere, fagfolk og interesseorganisationer til at debattere udvalgte emner og/eller problemstillinger inden for udviklingsområdet.
Bland dig gerne i debatten ved at sende en mail til kafr@altinget.dk.
EU-kommissionens formand Ursula von der Leyen splitter ansvaret for udviklingssamarbejde og humanitær bistand op på to forskellige kommissærposter og vælger en belgisk journalist til nydesignet kommissærpost for krisestyring, humanitær bistand og ligestilling.
Ursula von der Leyen har udpeget sit nye kommissærhold. Men hvem er de nye kvinder og mænd, der nu skal godkendes af Europa-Parlamentet? Altinget giver dig en kort introduktion – og en lynanalyse af både EU-formanden og hendes 26 nye kommissærer.
Ursula von der Leyen lægger ansvaret for den europæiske energipolitik i hænderne på en dansk EU-kommissær de næste fem år. Desuden skal han tage sig af de voksende boligproblemer i Europa.
EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen har tirsdag præsenteret sit nye kommissærhold. Få et hurtigt overblik over de nye kommissærer og fordelingen af posterne.
Civilsamfundets råderum er under pres, når politikere truer med at fjerne bevillinger fra organisationer, de er uenige med. Det er dybt problematisk og et angreb på demokratiets kerne, skriver Helene Forsberg.
Selvom den nye fond til dækning af tab og skader forårsaget af klimaforandringer omtales som et af de vigtigste resultater af de seneste års dansk klimadiplomati, afviser klimaminister Lars Aagaard (M) at skyde flere penge i fonden.
Debatten om, hvad de folkevalgte stiller op over for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols aktivistiske fortolkninger, er vigtig. Men forhenværende ambassadør Claus von Barnekows indlæg i Altinget består af tomme anklager, der ikke holder vand juridisk, skriver professor i formueret Mads Bryde Andersen.
Hamas og Israels regering tror begge, de kan vinde over den anden. Men det er en vildfarelse, der er skabt gennem en fortælling om krigen, som hele verdensoffentligheden har bidraget til, skriver Sune Haugbølle.
Danmarks næste EU-kommissær bliver beskrevet som en sublim netværker, lidt af en linselus og en arbejdshest, der har levet og åndet politik de seneste årtier. Det er træk, der kan komme Dan Jørgensen til gode i Bruxelles, melder dem, der kender ham.
Ordførerne til højre for midten er splittede i deres holdninger til, om man bør samarbejde med organisationer, der står i opposition til regeringens politik.
Selvom Jordans konge kontrollerer landets lovproces, kan valget 10. september i bedste fald være med til at modne det politiske system. Derfor bør Danmark støtte styret i at sikre demokratiske reformer og løsne grebet om befolkningen, skriver Frederik Johannisson.
Bevæbnet med en Harry Potter-tryllestav, løftede han dansk klimapolitik op i en ny vægtklasse. Nu vinker Dan Jørgensen farvel til Danmark og en grøn dagsorden, der har fået et nyt motto: Implementering, implementering, implementering.
Regeringen vil skrue op for handel med udviklingslandene som led i Afrika-strategien, men på forslaget til næste års finanslov er bevillingen til Danmarks eneste organisation med ekspertise i ansvarlig handel med udviklingslandene som kerneområde blevet skåret væk.
Hvordan ser fremtidens erhvervspartnerskaber ud?
