Runder otte milliarder: Nyt rekordår i danske ulandsorganisationer
ØKONOMI: Indtægterne i danske ulandsorganisationer nåede nye højder i 2017. Fremgangen er primært drevet af Dansk Flygtningehjælp, som dog forventer at skrue ned for vokseværket de kommende år.
De danske ulandsorganisationer satte ny rekord i 2017 med en samlet omsætning på otte milliarder kroner
Det er 300 millioner kroner mere end i 2016, hvilket svarer til en stigning på fire procent. Fremgangen kommer efter en årrække med voldsom vækst i de danske udviklingsorganisationer. I alt er sektorens omsætning steget med næsten 70 procent siden 2010.
"Særligt nogle større danske organisationer har opnået en stor grad af professionalisering. Og de er nu absolut konkurrencedygtige med de allerbedste organisationer i hele verden. Derfor har de formået at gøre sig relevante for finansiering, som strækker sig langt ud over Danmarks grænser," siger Rasmus Stuhr Jakobsen, der er formand for ulandsorganisationernes brancheforening, Globalt Fokus.
Det bemærkelsesværdige ved tallene er, at de kommer efter historiske besparelser på den danske udviklingsbistand, som er på det laveste niveau siden 1980'erne.
De mange omsætningsrekorder i de her år skyldes altså ikke ekstra penge fra Danida, men i højere grad, at Folkekirkens Nødhjælp, Røde Kors, Red Barnet og især Dansk Flygtningehjælp har vundet mange kontrakter fra EU's og FN's humanitære donorer.
Rasmus Stuhr Jakobsen peger på, at danske organisationer blandt andet har markeret sig stærkt i forbindelse med de historiske kriser i Syrien og Yemen.
"Der været en stribe meget store og komplekse kriser, hvor danske organisationer har været brandhamrende dygtige til at gå ind og løfte nogle kæmpe opgaver," siger han.
Zoomer man ind på tallene, kan man se, at særligt én organisation har været motoren i den store fremgang: Dansk Flygtningehjælp. Med en vækst på 300 millioner kroner fra 2016 til 2017 tegnede organisationen sig for branchens samlede vækst.
Og tilbage i 2010 var Dansk Flygtningehjælp med en omsætning på godt en milliard kroner mindre end Dansk Røde Kors. I dag er organisationen med en omsætning på godt tre milliarder kroner næsten dobbelt så stor som Dansk Røde Kors.
Dansk Flygtningehjælps generalsekretær, Christian Friis Bach, har det ambivalent med tallene, fordi de i høj grad afspejler, at vi lever i en tid med et rekordstort antal mennesker på flugt.
"Man ønsker jo, der ikke er behov for Dansk Flygtningehjælp," siger han.
Omvendt er Christian Friis Bach stolt af at stå i spidsen for en organisation, der er så synlig i verdens brændpunkter.
"Det er selvfølgelig et resultat af, at vi har nogle rigtig dygtige medarbejdere, og vi er blevet en af de centrale donorer for FN-systemet. Det er jeg rigtig stolt af," siger han.
Dansk Flygtningehjælps helt store styrke er, at man kun er sig selv – derfor kan man hurtigt skalere op. Det er således kun et år siden, at man rykkede ind i Cox Bazar for at håndtere flygtningekatastrofen i Myanmar og Bangladesh. I dag driver man hver tredje lejr og beskytter hver anden rohyngia-flygtning.
"Vi har en kapacitet, som er ret unik," siger Christian Friis Bach.
Bremser væksten
De kommende år vil organisationen dog skrue ned for den aggressive vækst. For på trods af den store omsætning i 2017 kom man ud med et underskud på 19 millioner kroner.
Samtidig mener Christian Friis Bach, at organisationen er vokset i et tempo, så centrale støttefunktioner ikke er fulgt med. Derfor vil man investere massivt i organisationens infrastruktur de kommende år. Blandt andet efterlader nye it-systemer en regning på omkring 100 millioner kroner.
"Som det er i dag, kan jeg ikke sende en mail til alle mine medarbejdere, fordi folk selv etablerer servere og mailsystemer, når de starter op," siger Christian Friis Bach.
Christian Friis Bach fortæller samtidig, man bruger et gammelt Navisionbaseret regnearkssystem til at styre organisationens finanser.
"Det er helt håbløst. Det kan du ikke i en organisation, som omsætter for tre milliarder," siger han.
Derudover mangler man fælles systemer til at sikre ensartethed i den måde, hvorpå man distribuerer nødhjælp og styrer sine store lagre.
"Der er nogle meget store investeringer nu. Det gør, at vi er lidt mere udfordrede, og vores muligheder for at vækste er knap så store de kommende år. Vi træder ind i en konsolideringsfase, der er nødvendig for at understøtte så stor en operation. Derefter tror jeg, vi er klar til at tage nye opgaver ind igen," siger Christian Friis Bach.
Danmission henter sin tidligere generalsekretær tilbage
Helle Thorning stopper som topchef i Red Barnet
