Red Barnet: Børnene i Sahel skal ikke betale for flygtninge i Danmark

Danmark skal naturligvis tage godt imod flygtninge fra den forfærdelige krig i Ukraine. De har brug for beskyttelse og et værdigt liv midt i tragedien - men det skal ikke ske på bekostning af verdens mest udsatte børn.

Regeringen har allerede besluttet at finansiere modtagelsen af de første 20.000 flygtninge fra Ukraine via udsættelser og besparelser på udviklingsbistanden. Tallet forventes at stige til 100.000 flygtninge.

Nu skal regeringen tage stilling til, om regningen endnu en gang skal betales af verdens fattigste. I Red Barnet er vores opfordring til regeringen klar: Stop med at udhule udviklingsbistanden. Bistandskroner skal ikke bruges i Danmark.

Udviklingsministeren ynder at fremhæve den brede politiske opbakning til Danmarks udviklingspolitiske strategi ”Fælles om Verden”. Strategien fremhæver vigtigheden af at ”forebygge og bekæmpe fattigdom og ulighed, konflikt og fordrivelse, irregulær migration og skrøbelighed samt gå forrest i kampen mod klimaforandringerne og for en klode i balance”. Det er der hårdt brug for.

Lige nu er flere mennesker end nogensinde før på verdensplan drevet på flugt. Næsten halvdelen af alle flygtninge og internt fordrevne er børn. Derfor er det paradoksalt, at regeringen netop nu skærer i udviklingsbistanden.

Omvendt Robin Hood
I Red Barnet bakker vi ikke bare op om den udviklingspolitiske strategi. Vi arbejder aktivt for, at den skal blive til virkelighed. Sahel-regionen i Vestafrika er et af de områder, som skal betale for flygtningemodtagelsen i Danmark. Regeringen har netop beskåret Danmarks bilaterale bistandsbudgetter i Mali og Burkina Faso.

I Sahel har der i flere år udspillet sig en kompleks humanitær krise. En krise med dybe udviklingspolitiske udfordringer og stigende ustabilitet på grund af ikkestatslige bevæbnede gruppers fremmarch, herunder gennem rekruttering af børn til væbnet konflikt.

Danmark og en række danske ngo’er, som for eksempel Red Barnet, er massivt til stede i både Mali, Burkina Faso og Niger (det centrale Sahel) og arbejder aktivt med akut humanitær hjælp, udviklingsarbejde og fredsskabende initiativer.

Red Barnet har for eksempel de seneste måneder hjulpet over 10.000 børn i Mali, Burkina Faso og Niger, som er flygtet fra angreb og overgreb i deres landsbyer, til at kunne fortsætte deres undervisning i midlertidige skoler. De har samtidig fået hjælp til at bearbejde de grusomheder, de har oplevet. Blandt andet med penge fra den danske udviklingsbistand. 

At flytte midler fra blandt andet Mali og Burkina Faso fremmer ikke forebyggelse eller bekæmpelse af fattigdom og ulighed eller konflikter og fordrivelse. Især ikke når 27 millioner mennesker i Sahel står overfor den værste fødevarekrise i årtier. Situationen i Sahel, på Afrikas Horn og de andre steder i verden, som rammes af besparelserne, er ikke i bedring – tværtimod.

Når pengene tages fra fattige, skrøbelige områder, som lever op til alle kriterierne for at modtage dansk udviklingsbistand og bruges til at modtage flygtninge i det danske velfærdssamfund, er og bliver det en omvendt Robin Hood. Det strider mod den udviklingspolitiske strategi.

Koster børn livet 
I en tid hvor militærregeringen i Mali samarbejder med russiske lejesoldater, og de militære aktioner koster stadig flere civile, herunder børn, livet, er der brug for, at Danmark og andre vestlige lande viser sig på befolkningernes side og ikke drosler støtten ned.

Kan man ikke længere støtte regeringerne finansielt, burde man i stedet omlægge støtten, så man via ngo’er eller FN stadig kan hjælpe de mange børn og deres familier på flugt i de to lande. Når det ikke sker, er det en politisk beslutning – og kontroversiel fordi den udfordrer de centrale mål og principper med hele den udviklingspolitiske strategi, som snart skal evalueres.

Hvis vi skal lære af udviklingen i Afghanistan, må vi ikke svigte lokalbefolkningerne, men understøtte lokale udviklinger som forebygger yderligere ustabilitet, bekæmper fattigdom og adresserer de humanitære behov.

Vi har under 10 år til at nå Verdensmålene, som der står i den udviklingspolitiske strategi. At bruge udviklingsbistanden til flygtningemodtagelse i Danmark går stik imod Danmarks egne udviklingspolitiske mål. Løftebruddet overfor verdens fattigste som børnene i Mali og Burkina Faso venter forude - medmindre regeringen stopper udskydelser og besparelser på udviklingsbistanden. 

Danmark må vise, at vi både kan tage godt imod flygtninge og sætte ind overfor fattigdom, konflikter, fordrivelse og klimaforandringer på en og samme gang. Det er, hvad et foregangsland gør.  

{{toplink}}

debat@altinget.dk