Oxfam Ibis: Dansk bistand skal sikre børn og unges uddannelse i krisesituationer 

I Tyrkiet og Syrien er titusinder af familier uden hjem, og alene i Syrien er mindst 319 skoler ødelagte, og yderligere 122 er blevet inddraget til at give husly til ramte familier. I Mali er mere end 1.100 skoler lige nu lukkede på grund af konflikt og usikkerhed. I Afghanistan går over 3,5 millioner børn ikke i skole – mere end 60 procent af dem er piger. 

Når krisen rammer – hvad end den er natur- eller menneskeskabt – går det særlig hårdt ud over børn og unge. Udover at miste familie og venner og deres hjem, mister de også deres hverdag og håb for fremtiden, når skolerne lukker.

Skolen kan give en tryg hverdag, læring, venner, støtte, ofte dagens primære måltid og et sikkert sted at være, imens mor og far arbejder eller skaffer mad til familien. Skoler er meget mere end blot et sted, hvor børn lærer at læse, skrive og regne.

Men selvom skoler er så utroligt nødvendige for at fastholde børn i en normal hverdag og sikre både familier og samfund en bæredygtig fremtid, så bliver der slet ikke investeret nok i børns uddannelse.

Hverken i de uddannelsessystemer, vi støtter gennem den langsigtede bistand, eller i uddannelse, som skal kunne modstå kriser som for eksempel jordskælv og pandemier eller tage imod flygtninge.

Og ej heller i den humanitær bistand til uddannelse, der skal bruges under og umiddelbart efter krisen er opstået.

Hele liv er tilbragt i flygtningelejre
For man må ikke tro at en krise i dag er hurtigt overstået. I Haiti lever de stadig med konsekvenserne af jordskælvet i 2010, og gennemsnittet for, hvor længe flygtninge er på flugt, er 20 år; det er hele liv tilbragt i flygtningelejre.

Langvarige kriser og katastrofer viser, hvor vigtigt det er at investere i uddannelse, så børnene ikke bliver helt tabt, men derimod får en holdbar fremtid.

Skiftende danske regeringer har heldigvis holdt uddannelsesfanen rimelig højt. Desværre har vi set en nedgang i bistanden til uddannelse sidste år. Danmark har altid været en anseelig donor til både verdens største uddannelsesfond Global Partnership for Education og til fonden til uddannelse i humanitære kriser, Education Cannot Wait.

De to arbejder hånd i hånd med både at opbygge modstandsdygtige uddannelsessystemer og med at hjælpe, når naturkatastrofen rammer, eller krigen bryder ud i verdens fattigste lande. 

Uddannelse kan ikke vente
I denne uge mødes verdenssamfundet, inklusiv Danmark, til global finansieringskonference for Education Cannot Wait. Vi håber, at donorlandene endelig vil prioritere uddannelse ekstra højt i bistanden. Der er i den grad brug for det. Og vi håber, at Danmark igen fører an, for behovet er stort. 

Det er desværre som altid de fattigste lande og befolkninger, der bliver ramt hårdest. I de mest udsatte lande er det de fattigste og mest marginaliserede familier, der ikke kan flygte, eller som ikke har råd til, at deres børn går i skole, fordi de har brug for deres arbejdskraft.

Mange steder er det slet ikke sikkert at sende børnene afsted i skole, og andre steder er skoler så dårligt byggede, at ekstreme vejrforhold gør det livsfarligt.

Det er præcis de børn, unge og familier, vi skal hjælpe. Både med humanitær bistand, når jorden ryster under dem, og deres skoler braser sammen.

Men i særdeleshed også med langsigtet bistand til for at sikre, at uddannelsessystemerne er så stærke som muligt og kan håndtere fremtidige kriser, om det så er naturkatastrofer, pandemier eller væbnede konflikter. 

Hvis vi skal se de næste generationer i øjnene, skal vi støtte deres fremtid og livsmuligheder. Det har vi et kollektivt ansvar for at sikre ved at støtte, at alle børn får mulighed for en kvalitetsuddannelse.

debat@altinget.dk