Overblik: Regeringen vil finansiere ukrainske flygtninge med ulandspenge fra omstridt migrationsfond og Sahel
Regeringen tager omkring to milliarder kroner fra den danske ulandsbistand i 2022 for at finansiere ny særlov for ukrainske flygtninge. Næsten halvdelen af pengene findes gennem nedjusteringer i Danmarks støtte til nærområde- og migrationsstøtte i Sahel og regeringens omstridte migrationsfond.
Støtte til skrøbelige stater, klimaindsatser på Afrikas Horn og fredsindsatser i Mellemøsten og Sahel.
Det er nogle af de områder, som nedprioriteres økonomisk for at finansiere den særlov for ukrainske flygtninge, der blev vedtaget i sidste uge.
Særloven indebærer nemlig et indhug i udviklingsbistanden på godt og vel to milliarder kroner i 2022. Det er penge, der allerede var fordelt på finansloven.
Nu har regeringen meldt ud, hvilke konkrete poster pengene skal tages fra. Af de omkring to milliarder kommer 1,86 milliarder fra udskydelser og nedjusteringer i Danmarks bistand til udviklingslandene. De resterende 146 millioner fra annulleringer.
Den største portion kommer fra støtte til nærområder, migration og skrøbelige stater. Her nedjusterer Danmark sit bidrag med 987 millioner kroner.
- 480 millioner kroner tages fra den omstridte såkaldte nærområde og migrationsfond, der blandt andet indeholder regeringens plan om et retfærdigt og humant asylsystem, fremtidens flygtningerespons og øvrige nærområde og migrationsindsatser. Beløbet svarer til 75 procent at den samlede nærområde- og migrationsfond.
- 225 millioner kroner tages fra nærområdeprogrammer og freds- og stabiliseringsindsatser i Mellemøsten og Sahel-regionen.
- 232 millioner kroner rykkes fra planlagte bilaterale indsatser i Burkina Faso og Sudan.
- 50 millioner kroner kommer fra Danmarks bidrag til multilaterale organisationers indsatser mod skrøbelighed. Det rammer særligt verdensbankens indsatser for skrøbelighed, konflikt og fordrivelse.
Omkring 688,5 millioner kroner tages fra en pulje, der oprindeligt var afsat til klima- og miljøindsatser.
- 355,5 millioner kroner kommer fra privatsektorinstrumenter for eksempel Danida Sustainable Infrastructure Finance og World Economic Forum.
- 213 millioner kroner tages fra bilaterale landeprogrammer i Burkina Faso, Mali og Bangladesh (63,2 procent af den samlede pulje).
- 100 millioner kroner rykkes fra et planlagt regionalt program om klima, konflikt og fordrivelse i Sahel og Afrikas Horn.
De sidste 213 millioner findes gennem omprioriteringer af Danmarks øvrige bidrag til for eksempel internationale sundhedskriser, WHO og den internationale finansieringsinstitution (IFC).
{{toplink}}
Derfor er civilsamfundet i selvsving over Ukraine: Vi er handlesyge og selvmodsigende væsener
Taliban-modstandere: Vi har brug for våben. For krigen mod global terror er ikke forbi
