Organisationer: Danmark ligger under Mali og Togo i ny verdensmålsrapport

En ny status på Danmarks arbejde med verdensmålene viser, at den nye regering har rygende travlt. Indfør en årlig verdensmålsrapportering, så ingen mål falder mellem to stole, skriver ti organisationer.

Af Vibe Klarup, Janne Tynell, m. fl.
se afsendere i faktaboks

Lagde I mærke til noget mærkeligt ved politikernes påklædning under efterårets valgkamp?

Det gjorde vi. Verdensmålsbrochen var væk.

Den lille farverige lille cirkel har ellers været allestedsnærværende vedhæng de seneste år, men det er som om, de danske politikere har glemt nålen – og vigtigst af alt, hvad den står for.

Den nye regering er den sidste regering, der kan sparke gang i de nødvendige, ambitiøse initiativer, hvis Danmark skal i mål både herhjemme og internationalt. En ny status på, hvor lang Danmark er fra at verdensmålene i 2030 viser, at den nye regering har rygende travlt.

Danmark ligger under Mali og Togo

Vi, 14 civilsamfundsorganisationer, har netop gjort status over, hvor lang Danmark er fra at nå Verdensmålene i 2030. Og én ting står helt klart i vores nye statusrapport Spotlight 2022 – den nye regering har rygende travlt, og der er brug for handling nu.

I år er vore årlige Spotlight-rapport en del af den internationale verdensmålsvurdering Peoples Score Cards, som organisation Action For Sustainable Development står bagved, og som i år har vurderet 18 landes fremskridt og indfrielse af Verdensmålene.

En sammenligning af vurderingerne viser, at Danmark eksempelvis på verdensmål nummer fem om ligestilling klarer sig dårligere end lande, som vi normalt ikke sammenligner os med, herunder Mali, Kasakhstan og Togo.

Det er faktisk kun El Salvador, Ghana, Sudan og Sri Lanka, der klarer sig dårligere end Danmark på ligestillingsmålene. Også når det kommer til at sikre vores biodiversitet, klarer vi os dårligere end lande som Uruguay og Togo.

Sammenhængende løsninger til forbundne kriser

De danske politikere er nødt til at blive mindet om, hvad verdensmålene handler om.

Verdensmålene er ikke bare et internationalt håndslag med et farvet logo, men også et unikt arbejdsredskab til at finde langsigtede og holistiske løsninger og løse flere kriser samtidig. Derfor er det et højaktuelt redskab for det nyvalgte Folketing og den nye regering.

Det bliver tydeligere og tydeligere, hvor tæt forbundne forskellige kriser er, og hvordan udfordringer på ét område påvirker andre. Men desværre lader det til, at politikerne glemmer det, når de skal løse dem.

Politikernes budskaber og fremlagte planer under valgkampen var ellers præget af kriser – inflationskrise, energikrise, klimakrise og sundhedskrise. Kriser, som et eller flere verdensmål rummer løsningen på.

Vi håber derfor, at den nyvalgte regering vil bruge verdensmålene til at sikre sammenhængende løsninger på de sammenhængende kriser.

Indfør fast årlig verdensmålsrapport

Verdensmålene er en reminder om at huske hele paletten i bæredygtig udvikling. Den nye regering bør følge op på alle 17 mål for at sikre, at intet falder mellem to (minister)stole.

Siden verdensmålenes vedtagelse i 2015 er der kun kommet én officiel rapport fra en dansk regering, der gjorde status på verdensmålene – og to rapporter, som ministerierne skrev, men som blev lagt i skuffen fordi… ja, folketingsvalg, og manglende politisk vilje. Til gengæld er der kommet to handlingsplaner fyldt med gode intentioner.

Nu står vi med endnu en regering, der – når den engang er på plads, skal finde fodfæste i, hvordan den vil gribe verdensmålene an. Samtidig tikker uret, og 2030 nærmer sig med stadigt hastigere skridt.

Vi er bekymrede for, at de gode indsatser vil falde til jorden, når der ikke bliver holdt øje med, hvordan det går. Vi opfordrer derfor den nye regering til at indføre en fast, årlig opfølgning på Danmarks arbejde med verdensmålene, så ingen mål tabes på jorden.

Læg en plan for hvert enkelt verdensmål

Den nye regering skal også sikre, at der ikke er nogen, der efterlades i kampen for bæredygtig udvikling.

Det er vores klare vurdering i Spotlight 2022, at Danmark halter bagud, når det kommer til at leve op til det grundlæggende princip i Verdensmålene om ”ikke at lade nogen i stikken” (Leave No One Behind). Det kan være metoder til at inddrage borgere med handicap i beslutninger om deres liv eller at sikre en bred forståelse af seksualitet som afsæt for inddragelse af LGBTQ+-personer på uddannelsesinstitutioner.

Vi håber, at den nye regering vil være ambitiøse og huske på løftet om at sætte dem, der er længst fra at nå verdensmålene, først. Det gælder i Danmark, men også i Danmarks internationale indsatser.

Verdensmålene er stadig en nødvendig ramme for at sikre, at de politiske løsninger hænger sammen. Den nye regering og nyvalgte Folketing er de sidste, der reelt har mulighed for at få os i mål.

Vi opfordrer derfor den nye regering til at fremlægge en samlet plan for, hvad der præcist skal til for, at vi når helt i mål med hvert enkelt verdensmål. En slutspurt, om man vil. Det er en stor opgave, men vi fra civilsamfundet vil understøtte regeringen med al den viden og kompetence, vi har.

Regeringen kan med fordel starte med at kigge i Spotlight 2022, hvor vi kommer med 109 konkrete anbefalinger til handling.

Vi håber, at den nye regering vil finde verdensmålsnålen frem igen og gøre Verdensmålene til grundlaget for politik frem for krymmel på toppen af andre indsatser.

{{toplink}}

Forrige artikel DI og Folkekirkens Nødhjælp: COP27-løfterne skal nu omsættes til konkret handling DI og Folkekirkens Nødhjælp: COP27-løfterne skal nu omsættes til konkret handling Næste artikel Red Barnet: Når vi taler om bistandsbesparelser, betaler børnene prisen Red Barnet: Når vi taler om bistandsbesparelser, betaler børnene prisen