Nyt forskningscenter stiller skarpt på verdensmålene: “Der er retlige elementer i alle aspekter af bæredygtighed”

Det er faktisk ret simpelt.  

Uden lovgivning og regulering kommer vi ikke i mål med hverken Parisaftalen eller FN’s verdensmål. Derfor er det både relevant og nødvendigt med et center, som beskæftiger sig med verdensmålene og bæredygtighed ud fra et retsvidenskabeligt perspektiv.  

Sådan lyder budskabet fra professor Karin Buhmann, som skal lede Syddansk Universitets nye center, der går under navnet “Centre for Law, Sustainability & Justice”. 

“Retsvidenskab er kort sagt viden om, hvordan vi får mennesker og organisationer til at handle på en måde, som er hensigtsmæssig ud fra et samfundsperspektiv. Og alle verdensmålene ligger inden for områder, der – i hvert fald i Danmark – er reguleret. Der er retlige elementer i alle aspekter af bæredygtighed, og vi skal beskæftige os med både den sociale, den økonomiske og den miljømæssige,” siger hun.

Kan Covid-19 inspirere den bæredygtige omstilling? 

Der er pt. ansat to forskere ud over Karin Buhmann, og de første forskningsprojekter er allerede gået i gang.  

Et af projekterne handler blandt andet om, hvorvidt man kan lære noget af den måde, som håndteringen og kommunikationen om Covid-19 påvirkede både borgere og organisationer på. Hun vil derfor undersøge, om man kan bruge nogle af de samme kommunikative greb i forhold til at understøtte den grønne omstilling.   

“Vi har haft viden om klimakrisen i årtier, men alligevel har beslutningstagerne ikke reageret tilstrækkeligt. Det handler meget om kommunikation. Når du regulerer, skal du kommunikere meget præcist. Ellers risikerer du, at folk enten slet ikke reagerer eller reagerer uhensigtsmæssigt. Så hvordan kommunikerer man, så dem, der skal træffe beslutninger, træffer de nødvendige beslutninger i tide i forhold til den grønne omstilling? Det skal vi undersøge med udgangspunkt i Covid-19-krisen.” 

Derudover skal centret blandt andet forske i virksomheders ansvar i forhold til bæredygtighed, hvordan jura spiller en rolle, når man skal bruge nye og mere bæredygtige teknologier, og se nærmere på investorers ansvar i forhold til at understøtte den grønne omstilling uden at kompromittere den sociale bæredygtighed – eksempelvis menneskerettigheder.  

Bløde målsætninger bliver til benhård lovgivning 

Karin Buhmann anerkender, at man ikke kan give bøder eller sende folk i fængsel, hvis de ikke lever op til verdensmålene. Alligevel mener hun, at SDG’erne er interessante og relevante ud fra et retsvidenskabeligt perspektiv. 

“Verdensmålene er det, vi kalder soft-law, og de har meget stor politisk tilslutning,” siger hun og forklarer, at de bløde FN-målsætninger derfor hurtigt bliver til konkrete målsætninger på alle niveauer af politik og regulering. 

“Og jura er netop et instrument til at implementere politiske målsætninger. Hvis vi ser på Parisaftalen, som faktisk er en juridisk bindende traktat, kræver det, at vi implementerer den i de enkelte lande, hvis den skal overholdes – i Danmark har vi eksempelvis Klimaloven. Men den skal også implementeres gennem konkret regulering,” siger Karin Buhmann. 

Blik for helheden 

Karin Buhmann mener desuden, at centrets forskning har potentiale til at sætte mere skub i den bæredygtige omstilling, fordi de skal have blik for helheden og finde de steder, hvor regler og lovgivning enten mangler eller skal laves om.  

Det er eksempelvis ikke altid, at grøn omstilling går godt sammen med social bæredygtighed og målet om, at arbejdstagernes rettigheder skal beskyttes. Her er lovgivning en måde, man kan sikre ordentlige arbejdsforhold samtidig med, at man når sine klimamål. Det gælder blandt andet, når man skal udvinde de metaller, som vindmøllerne skal bestå af.  

“Det giver rigtig meget konfliktpotentiale, fordi arbejdsforhold omkring miner er problematiske. Det er en gammel nyhed. De problemer forsvinder ikke bare, fordi de metaller, vi udvinder i minedriften, skal bruges til at løse den grønne omstilling. Hvis vi kan skabe opmærksomhed og den nødvendige bevidsthed, kan vi måske medvirke til, at den grønne omstilling kan ske lidt mere gnidningsfrit.” 

Du siger, at I kan hjælpe ved at gøre folk mere opmærksomme på de her udfordringer. Men vi ved jo godt, at minearbejdere har dårlige arbejdsvilkår. Bare fordi vi ved det, er det jo ikke forsvundet? 

“Nej, men nogle steder er det blevet bedre. Opmærksomheden har gjort, at forholdene ikke er så dårlige mere. Så ved at gøre andre faggrupper bevidste om, at der er nogle ting, de skal være opmærksomme på, når de arbejder med bæredygtighed, kan vi forebygge de problemer eller konflikter, der er. Når ingeniører eksempelvis overvejer en placering til en vindmøllepark, så skal de tænke over de miljømæssige, arbejdsretlige og sociale problemer, der er kan være,” siger hun og fortsætter: 

“Ellers kan man risikere, at investorer, som gerne vil være ansvarlige, trækker sig, fordi det ikke harmonerer med social bæredygtighed, eller at projektet trækker i langdrag, fordi projektet kan være i konflikt med et løfte om at være miljøbevidste. På den måde kan manglende opmærksomhed på regler og krav, som er i konflikt med hinanden, være med til at bremse og forsinke den grønne omstilling.” 

Verdensmål og forskningsfrihed 

Karin Buhmann kommer fra en stilling på CBS, hvor hun også har arbejdet med bæredygtighed fra et juridisk perspektiv. Nu starter hun som centerleder på et universitet, som i den grad har fået kritik for sin tilgang til netop verdensmålene.  

SDU har flere gange været udsat for kritik i forhold til deres åbenlyse erklæring om at arbejde ud fra FN’s verdensmål. Hvad tænker du om den kritik?  

“Nu er jeg jo nytilkommen, og jeg har arbejdet fagligt med bæredygtighed i mange år fra forskellige vinkler. Det er svært for mig at forholde mig til den kritik. Jeg respekterer fuldt ud mine forskellige kollegaers synspunkter. Men jeg er ansat til at arbejde med den dagsorden på baggrund af den faglige profil, jeg har inden for koblingen mellem bæredygtighed og jura.”  

Men du er også ansat på et center som meget eksplicit skal arbejde med verdensmålene.  

“Jeg er ansat til at lede et center. De, der har ansat mig, har været inde i den debat. Men det er ikke en debat, jeg forholder mig til som centerleder.”  

Hvordan kan det være? 

“Det er ikke en del af min opgave. Min opgave er at løfte det her center. Men jeg ved, at en del af debatten går på forskningsfrihed. For mig er der ikke nogen konflikt mellem forskningsfrihed og et center, der er sat til at udforske og udfordre verdensmålene forskningsmæssigt, hvor vi samtidig forholder os kritisk til dem.” 

Centret er allerede gået i gang med forskningsarbejdet, men lanceres officielt 10. november ved en heldagskonference på Syddansk Universitet.

houlind@altinget.dk