Ny formand for Folketingets netværk for verdensmål: Arbejdet med verdensmålene må ikke drukne i krisehåndtering

SF’eren Marianne Bigum er ny formand for 2030-netværket. Som formand vil hun fokusere på at få gjort status på Danmarks arbejde med verdensmålene og et tættere samarbejde med netværkets rådgivere, 2030-panelet.

Der er valgt ny formand til Folketingets frivillige netværk for verdensmålene, 2030-netværket, og hendes navn er Marianne Bigum (SF), og ud over sin nyerhvervede formandspost, er hun EU-, og udviklingsordfører.

Hun er ikke i tvivl om, at 2030-netværket er essentielt for at lykkes med at nå verdensmålene. For i hendes øjne er netværket verdensmålenes vagthund:  

“Netværket gør et vigtigt arbejde med at få realiseret verdensmålene og holder regeringen op på, at der skal gøres en indsats på den her dagsorden,” siger Marianne Bigum og understreger vigtigheden af, at der bliver taget politisk ansvar for den bæredygtige omstilling med det samme: 

“Jeg tror, vi kigger ind i en fremtid fyldt med kriser, så vi har ikke tid til at diskutere den bæredygtig udvikling på et andet tidspunkt. Vi skal kunne guide og omstille, samtidig med at vi håndterer kriser,” siger Marianne Bigum. 

Hun er spritnyt medlem af Folketinget, men hun tager mange års erhvervserfaring med verdensmålene fra blandt andet sin tid i Den Asiatiske Udviklingsbank med sig ind i arbejdet som formand for 2030-netværket.

Arbejdstøjet er hevet frem 

Der er flere ting, Marianne Bigum vil tage fat på i 2030-netværkets arbejde med verdensmålene. Én ting er dog særlig vigtig: Der skal gøres grundig status på, hvor langt Danmark er med verdensmålene.

Ifølge Marianne Bigum skal Danmark gøre det bedre inden for ligestilling, naturbevaring, ansvarligt forbrug og produktion og på klimaområdet. Og vi har travlt, hvis vi skal nå i mål, mener hun: 

“Vi har ikke tid til at starte forfra på det arbejde, der er sat i gang, og derfor skal vi have gjort status. Vi er halvvejs til 2030 i forhold til, da vi vedtog verdensmålene. Danmark er med på mange punkter, men der er også en del punkter, hvor vi er bagud,” siger Marianne Bigum 

Hun fremhæver 2030-panelet som noget af det vigtigste i netværkets værktøjskasse. Panelet er et udvalg af samfundsaktører, der er nedsat at 2030-netværket. 

2030-panelet rådgiver netværket om status på verdensmålene i erhvervslivet og civilsamfundet. Panelet udgiver desuden rapporter med status på Danmarks arbejde med verdensmålene. 

“Det panel har kæmpe potentiale. Jeg vil kæmpe for, at vi mødes mere med dem, og lytter til deres anbefalinger til, hvor der skal arbejdes med verdensmålene,” siger Marianne Bigum. 

At være eller ikke at være i oppositionsparti 

Det var ikke givet, at Marianne Bigum ville få formandsposten.  

Tidligere udenrigsminister Jeppe Kofod (S) havde nemlig også stillet sig til rådighed som kandidat til formandsposten. Han er tilbage i Folketinget som stedfortræder for socialdemokratiets verdensmålsordfører, Mette Gjerskov, som er sygemeldt. 

Det er ellers et brud på traditionerne, for normalt går posten til en politiker fra et oppositionsparti. Alligevel foreslog Socialdemokratiet at ændre praksis. Forslaget fik dog ikke opbakning. 

I stedet blev Jeppe Kofod tildelt posten som næstformand, indtil Mette Gjerskov er tilbage fra sin sygeorlov. For ham er det dog underordnet, hvem der sidder med formandsposten, så længe verdensmålene igen får politisk fokus: 

“Det vigtigste er at få sat det her på dagsorden igen, for arbejdet med verdensmålene har ligget stille for længe, og det skal ud over rampen," siger Jeppe Kofod.

Imens er Marianne Bigum tilfreds med, at formandsposten gik til et oppositionsparti. Det understøtter ifølge hende netværkets tværpolitiske identitet og opgave som vagthund over for regeringen: 

“Der er det netværkets og Folketingets opgave at sikre, at regeringen overholder de ting, vi har aftalt. Det er en lettere opgave at udføre, når man sidder i et oppositionsparti, for så er der ikke lige så mange særinteresser,” siger hun. 

Hun understreger, at hun ikke anser sin formandspost som et enevældigt styre. I stedet værdsætter hun at have en sparringspartner i Jeppe Kofod og senere hen Mette Gjerskov: 

“Der er ikke kun en formand, men et formandskab, og vi vil arbejde for den her dagsorden sammen,” siger Marianne Bigum. 

Hun ser det kun som et positivt tegn, at der var rift om formandsposten. 

“Det er fantastisk, at så mange mennesker vil være med til at løfte den her dagsorden,” siger Marianne Bigum. 

Ingen parlamentarisk magt 

I modsætning til et folketingsudvalg er et politisk netværk frivilligt for folketingsmedlemmerne at deltage i, og det har ingen reel parlamentarisk magt. Det betyder, at 2030-netværkets primære formål bliver at rådgive regeringen om, hvordan den kan implementere og leve op til FN’s verdensmål.

Ifølge Marianne Bigum er det godt, at 2030-netværket et netop et netværk og ikke et udvalg. Hun fremhæver, at verdensmålene går på tværs af de fagområder, udvalgene dækker over: 

”Som netværk kan vi ikke hive ministre i samråd, men på den anden side sidder alle medlemmerne i udvalg. På den måde kan netværkets arbejde måske nå flere steder hen, end hvis det havde været et udvalg,” siger hun. 

Netop fordi medlemmerne i 2030-netværket sidder i mange udvalg, kan de også bedre bidrage til, at der kommer større fokus på verdensmålene, mener Marianne Bigum. Hun vil i hvert fald kæmpe for, at der kommer større politisk fokus på FN’s verdensmål: 

“Det vigtigste er, at vi får netværket og bæredygtighedsdagsordenen bredt forankret og får det sat højt på dagsordenen.”

 

{{toplink}}

Forrige artikel Udspil til finanslov: Sådan vil regeringen bruge penge på verdensmålene Udspil til finanslov: Sådan vil regeringen bruge penge på verdensmålene Næste artikel I dag er Danmarks ’overshoot day’: Her er tre ting, din virksomhed kan gøre I dag er Danmarks ’overshoot day’: Her er tre ting, din virksomhed kan gøre