Marginaliserede grupper skal indtænkes i alt udviklingsarbejde

Af Thorkild Olesen
formand, Danske Handicaporganisationer

Fælles om Verden sætter et solidt fundament for Danmarks udviklingssamarbejde. Alle indsatser skal tage udgangspunkt i menneskerettighederne. Ingen må lades i stikken. Marginaliserede grupper skal tænkes ind i alt arbejde. Og mennesker med handicap skal gives en stemme.

Med strategien er løftet, om at ingen må lades i stikken, skrevet frem i dansk udviklingspolitik – et løfte som blev givet, da FN's Verdensmål blev vedtaget for seks år siden. Men det sker ikke af sig selv. Og hvad betyder det egentlig, at ingen skal lades i stikken?

Når udviklingen ikke favner alle, har det store og varige omkostninger for de mennesker, vi lader i stikken. Det gælder ikke mindst mennesker med handicap, der ofte hører til blandt de mest marginaliserede. Det skaber også ulighed og eksklusion og koster samfundet både økonomiske og menneskelige ressourcer.

Kombinationen har større konsekvenser end enkeltfaktorerne
Hvis vi zoomer ind på de marginaliserede grupper, står det klart, at de ikke er tydeligt afgrænsede. Ofte diskrimineres mennesker af flere grunde samtidigt.

En kvindelig flygtning med handicap kan opleve diskrimination på baggrund af både køn, flygtningestatus og handicap på en gang. Netop diskrimination, der sker på baggrund af flere faktorer, efterlader mennesker i stikken. Kombinationen af den flerdobbelte diskrimination har nemlig større konsekvenser end enkeltfaktorerne.

Når vi i handicaporganisationerne eksempelvis arbejder med at styrke rettigheder for en gruppe mennesker med forskellige typer af handicap i Ghana, vil flere af disse mennesker samtidig kunne opleve diskrimination på grund af faktorer som kønsidentitet, etnicitet, religion og seksuel orientering.

På samme vis er der mennesker med handicap blandt målgrupperne i andre humanitære og udviklingsindsatser. Det er selvsagt, når 15 procent af verdens befolkning har et handicap – og langt de fleste et usynligt ét.

Når vi skal have alle med, er det derfor ikke nok at udpege specifikke grupper, der gøres en særlig indsats for.

Hvis enkeltstående indsatser for specifikke marginaliserede grupper er det eneste, vi gør for ikke at lade nogen i stikken, er vi lige vidt. Vi løfter givetvis nogle med den ene hånd, men bidrager samtidigt til eksklusion og diskrimination med den anden. Uanset hvorfor mennesker oplever marginalisering, skal der arbejdes for at inkludere på tværs af det samlede danske udviklingssamarbejde og de humanitære indsatser.

Klare og dokumenterbare målsætninger
Erfaringer viser, at inklusion af marginaliserede og underrepræsenterede mennesker kun sker under visse forudsætninger.

For det første skal der opsættes klare og målbare målsætninger, der dokumenteres med data. I planlægningen og implementeringen af konkrete indsatser bør data om den reelle situation og forholdene for marginaliserede mennesker indhentes.

På samme vis skal monitorering og evaluering indeholde disaggregerede data. Mål og indikatorer bør afspejle den kombinerede tilgang, så der både indsamles data på tværgående og specifikke tiltag.

For det andet skal repræsentative organisationer for marginaliserede befolkningsgrupper inddrages til at belyse diskriminationen og nedbryde barrierer.

I tråd med FN’s konventioner bør der ske en systematisk konsultation - også i Syd - der kan bidrage med værdifuld viden og indsigt. Rammerne for meningsfuld deltagelse skal skabes, så marginaliserede mennesker selv kan bidrage til at identificere barrierer, behov og løsninger.

Systematisk indsats
Det er positivt, at danske humanitære og udviklingsindsatser skal bidrage til at sikre, at ingen lades i stikken. Men hvis strategiens velmenende ord skal betyde noget, skal løftet om, at ingen lades i stikken, ud at leve. Det skal ske systematisk og på tværs. Og der er inspiration at hente – eksempelvis i FN’s Disability Inclusion Strategy.

Hos Danske Handicaporganisationer mener vi, at der er behov for en handlingsplan, der sikrer, at løftet tænkes ind i alle områder og indsatser inden for dansk udviklingssamarbejde og humanitære indsatser.

En handlingsplan bør tage udgangspunkt i, at situationen omkring marginaliserede mennesker er kompleks og derfor kræver en systematisk indsats – ellers sker det ikke trods velmenende intentioner.

Med COVID-19 er marginaliseringen for mange yderligere forværret. Lad os med denne erfaring og med den nye strategi for alvor tage fat på at mindske uligheden ved at sikre systematisk inklusion på tværs af alle indsatser.

debat@altinget.dk