Lykketoft: Magthaverne skal erkende realiteterne

DEBAT: Hvis verdens ulighed og klimaproblemer skal stoppes, kræver det, at de politiske magthavere kapper båndene til de rige selskaber i skattely. Det mener Mogens Lykketoft (S), nuværende formand for Folketinget og kommende formand for FN's Generalforsamling.

Af Mogens Lykketoft (S)
Nuværende formand for Folketinget og kommende formand for FN's Generalforsamling

Debatten om FN’s bæredygtige udviklingsmål for de næste 15 år kører på fuld styrke. Jeg har den seneste tid deltaget i en hel række møder om disse for klodens fremtid helt afgørende mål.

Et gennemgående spørgsmål er, hvordan det overhovedet kan blive politisk realistisk at få sat handling bag ordene om at udrydde den ekstreme fattigdom og gøre det med en global udviklingsmodel, der også redder klima og miljø.

Der er ikke recept på en sikker succes.

Nødvendigheden af hurtig omstilling
Det afgørende spørgsmål er, hvordan magthaverne i de store og toneangivende lande kan bringes til at forstå nødvendigheden af en hurtig omstilling til en bæredygtig udvikling, hvor der spares på energien, hvor de fossile brændstoffer erstattes af vedvarende energi, og hvor politiske beslutningstagere understøtter en erhvervsudvikling, hvor genbrug af ressourcer bliver mere rentabel end rovdrift.

Når det gælder om, hvordan vi kan afværge klimakatastrofen og ressourceudtømningen, tror jeg, at nøgleargumentet er følgende:

Vækstoptimisterne har ikke ret, når de påstår, at ny opfindelser og ny teknologi løser alle målkonflikter.

En uoprettelig ubalance i klimaet, stigning i verdenshavenes vandstand og nedsmeltning af verdens vigtigste ferskvandsressourcer på toppen af bjergene i Tibet vil med overvældende sandsynlighed indtræffe i vore børns levetid, hvis verden kører videre med uændret vækstmodel, og det medfører vældige løft i det materielle forbrug hos milliarder af mennesker i Asien, Latinamerika og Afrika.

Teknologiske gennembrud kan ikke komme så hurtigt, så de kan forebygge dette, medmindre vi understøtter dem massivt politisk og ændrer vores energi- og ressourcegrådige levevis, både i udviklingsøkonomierne og i den gamle rige verden. Og hvis vi gør klimaforandringen uoprettelig, så sender vi en stor del af verdens befolkning på vandring væk fra deres nuværende bosteder med alle de nabokonflikter, dét vil udløse, oven i den bunke, vi allerede har svært ved at håndtere.

Kaotisk og konfliktfyldt at lade være
Derfor skal de magthavere, der har tænkt at holde fast ved magten de næste par årtier, vide, at det kan være politisk besværligt at handle bæredygtigt NU, men det det kan hurtigt blive overvældende kaotisk og konfliktfyldt at lade være… og langt mere krævende og besværligt at handle senere.

På samme måde skal magthaverne bringes til at forstå, at udryddelsen af den ekstreme fattigdom ikke kan ske alene gennem selv en mere bæredygtig økonomisk vækstmodel – det kræver også massiv omfordeling af indkomst i en verden, hvor fordelingen af velstand både i de enkelte lande og mellem landene er blevet stedse mere ulige.

Vore politiske systemer er - også før klimakatastrofen og det deraf følgende mere voldsomme globale konfliktmønster – i risiko for at blive grundlæggende ustabile. Sammenhængen mellem ekstrem ulighed og epidemisk korruption er stadig mere synlig i en lang serie af både demokratiske og autoritære samfund.

Bryd den onde cirkel
Der er brug for politiske magthavere, der bryder denne onde cirkel og derfor sætter sig for at bryde en eventuel afhængighed af rige selskaber og multimilliardærer, der prøver at fastholde den eksisterende uorden, hvor de tilegner sig en ekstremt stor del af samfundets rigdom – blandt andet ved gnidningsfrit og uanfægtet at gå i skattely og blokere for finansieringen af elementære samfundsydelser på ikke mindst sundhed og skolegang.

Der er brug for en forståelse af, at de magthavere, der ikke vover dette brud, kan være på vej til at opbygge en revolutionær situation i deres lande, der, før de aner det, kan gøre ende på deres status som magthavere.

Grundlæggende handler det jo så også om, at folkelige organisationer, fremsynede virksomhedsledere og indsigtsfulde, engagerede enkeltpersoner tager hinanden i hånden og presser magthavere i alle lande til at forholde sig til de helt fundamentale udfordringer, der tårner sig op for næste generation, hvis ikke vi handler nu.

2015 er et meget afgørende år.

Forrige artikel DUF: Foreningslivet skal sikre FN’s nye bæredygtighedsmål DUF: Foreningslivet skal sikre FN’s nye bæredygtighedsmål Næste artikel Mogens Jensen: Vi skal tænke nyt om udvikling Mogens Jensen: Vi skal tænke nyt om udvikling