Kvindelig omskæring må ikke være tabu for DAI

DEBAT: Selvom kvindelig omskæring er forbudt ved egyptisk lov, er det meget udbredt i Egypten. Kan kampen mod kvindelig omskæring tages op under Det Arabiske Initiativ, spørger Morten Gøbel Poulsen fra Center for Kultur og Udvikling.

Af Morten Gøbel Poulsen
Projektleder, Center for Kultur og Udvikling (CKU)

Egentlig skulle jeg skrive om den kunstneriske vinkel på kulturområdet og alle de spændende organisationer, som CKU støtter. Men en nylig episode fik mig til at vende blikket mod kulturen i en bredere forstand. Dér, hvor kulturen også kan være med til at begrænse folks basale frihed. Eller hvor nogle påberåber sig kulturelle traditioner og praksisser som legimitet for overgreb på basale rettigheder. Det er sikket temmelig utaktisk, men nu gør jeg det alligevel:

Jeg sad med nogle unge kunstnere og vores projektleder i toget fra Cairo til Alexandria. Det er en god lang tur op gennem Nil-deltaet i et adstadigt tempo og med rullende servering af te og kaffe. Med andre ord en god lejlighed til at komme omkring nogle af de sværere og mere følsomme emner, som man går og roder med i projekterne.

Skamferet ved nattetide
Vi talte bl.a. om kønsproblematikker, og pludselig kommer en af de unge kvinders egen historie op. Ikke direkte, men gennem projektlederen, som hun nærer stor tillid til. Det er historien om, hvordan hun som barn blev udsat for omskæring, og hvad det brutale kirurgiske overgreb har gjort ved hende.

At blive overfaldet ved nattetide af sin mor og tante - to af de personer, som stod hende nærmest - og skamferet på den måde uden bedøvelse, sætter sine spor. Faren var imod det, så det måtte foregå, mens han var væk. 

Kvinden er i dag europæisk gift og lever uden for Egypten. Men de psykiske og fysiske mén består i høj grad. Hendes sexliv er ødelagt for altid, og tilliden til hendes familie led et knæk.

Desuden føler hun sig flov og skamfuld og har svært ved at tale åbent om det. Men hun håber også på, at hun ved at fortælle sin historie i små, fortrolige cirkler kan medvirke til, at nogen gør noget ved omskæringsproblematikken for at redde andre.

Er kvindelig omskæring et anliggende for DAI?
Nu er det jo ikke, fordi jeg mener, at DAI-partnerne skal rykke ud i felten omgående sammen med deres lokale partnere og gøre noget ved omskæring af kvinder (FGM) i Egypten. Og jeg er da også i tvivl om, hvorvidt CKU overhovedet kan og skal gå ind på et område, der er så tabuiseret og kontroversielt og kræver en meget stærk lokal forankring og kendskab til den socio-kulturelle kontekst. 

Men den personlige historie gjorde så stærkt et indtryk, at jeg måtte have nogle facts på bordet: Ifølge FN ligger FGM-raten i Egypten over 90 procent, og det på trods af at denne praksis - og også opfordringen til det fra læger og lignende - er forbudt ved egyptisk lov.

Der er anklager fra egyptiske menneskerettighedsorganisationer til statsadvokaten om hele FGM-konvojer i rurale områder. Konvojer, som vel at mærke siges at have direkte forbindelser til det politiske niveau.

For nyligt forsøgte en gruppe højt-placerede islamiske advokater, angiveligt med afsæt i sharia-lovgivning, således at omstøde FGM-forbuddet. Men højesteret stod fast. Denne gang.

"Hvis jeg var en mand ..."
Heldigvis findes der lokale aktører, som arbejder med FGM og tilsyneladende gør en forskel. Læs eksempelvis rapporten "Confronting the problem of FGM in the Minya region" om den lokale organisation BLACD, der griber problemet ret professionelt an og bl.a. har udviklet et relevant sæt indikatorer. Ifølge rapporten er det lykkedes at halvere FGM-raten i de familier, som organisationen arbejder med. 

Tilfældigvis er CKU også ved at starte et ungdomsteater projekt op i Minya sammen med C:NTACT hos Betty Nansen Teatret og en række egyptiske partnere - såvel lokale som fra Cairo.

Metoden er blandt andet, at kvinderne skal fortælle deres egne historier inden for temaet "If I was a man" - eller omvendt for de unge mænd - "If I was a woman".

Kvinderne har selvfølgelig fuld frihed til at vælge deres egne historier og skal ikke spændes foran nogens vogn. Så vi forventer ikke, at FGM kommer op direkte, da det vil være risikabelt. Men måske andre DAI-partnere, der er tættere på temaet, tager udfordringen op. Så vil CKU gerne høre om det, og bidrage hvis muligt.  

FGM er et tabu i Egypten. Det bør det ikke være i DAI-regi. 

Forrige artikel Egypten - fra stillingskrig til dialog Egypten - fra stillingskrig til dialog Næste artikel Kvinder på arbejdsmarkedet og sociale medier