Konservative accepterer mindre ulandsbistand end aftalt

UDVIKLINGSBISTAND: Konservative accepterer, at der i finansåret 2016 blev brugt ca. 800 millioner kroner mindre på udviklingsbistand, end man havde aftalt med den daværende V-regering.

"Vi kan ikke støtte beslutningsforslaget, fordi vi står på mål for de aftaler, vi har lavet". 

Sådan lød det fra Konservatives udviklingsordfører, Naser Khader, da Folketinget fredag behandlede et beslutningsforslag fra SF og Alternativet om at overføre de overskydende penge fra udviklingsbistanden i år 2016 til udviklingsbistanden i år. 

Overskuddet skyldes, at en del af udviklingsbistanden bliver brugt på at finansiere udgifter til asylansøgere i Danmark. Således havde den tidligere V-regering i december 2016 forventet, at der ville komme 10.000 asylansøgere til Danmark i løbet af året. 

Det tal har sidenhen vist sig at være for højt, da der reelt var 6266 personer, der søgte asyl i Danmark i år 2016 ifølge Ny i Danmark

Af den årsag mangler der ifølge SF og Alternativets beslutningsforslag at blive brugt 800 mio. kr. for at nå målet om at afsat 0,71 procent af BNI på udviklingsbistand i år 2016 – et beløb, de gerne ser tilført til udviklingsbistanden for i år. 

Derfor reagerede SF's finansordfører Lisbeth Bech Poulsen på Khaders udmelding om, at Konservative overholder de aftaler, de indgår. For ifølge SF og Alternativet er formålet med deres beslutningsforslag netop at bruge alle de penge, som var øremærket til udviklingsbistand i år 2016:

"Det er rigtigt, at vi lavede en aftale, der hed 0,71 procent af BNI. Og vi har påtalt, at aftalen ikke blev overholdt. Vi er blevet lovet, at man fremover overholder det, man lover. Og det er vi tilfredse med," lød Khaders forklaring på det paradoks. 

Se et sammendrag af debatten ovenfor.  

Forrige artikel Ulla Tørnæs: Medier svigter dækningen af FN’s verdensmål Ulla Tørnæs: Medier svigter dækningen af FN’s verdensmål Næste artikel Her er de fem vigtigste links i sagen om Støjberg og de adskilte asylansøgere Her er de fem vigtigste links i sagen om Støjberg og de adskilte asylansøgere