Khader opgiver at retsforfølge kvinder

Løsgænger i Folketinget Naser Khader opgiver at anlægge injuriesag mod kvinder, som for nylig beskyldte ham for seksuelle krænkelser over flere år.

Det siger Naser Khader til Weekendavisen, der også skriver, at en advokat med speciale i injuriesager har frarådet ham at sagsøge kvinderne.

Advokaten har læst den advokatundersøgelse, som Konservative bestilte, og som medføre, at Naser Khader måtte forlade partiet.

Advokaten har derefter vurderet, at de fleste af anklagerne mod Naser Khader ikke er belastende nok til, at de kan betragtes som injurier.

Forleden besluttede den konservative folketingsgruppe at ekskludere Naser Khader fra partiet efter udsagn om krænkelser i bl.a. DR.

Forrige artikel Enhedslisten henter ny klimapolitisk rådgiver hos GRACE PA Enhedslisten henter ny klimapolitisk rådgiver hos GRACE PA Næste artikel Publicistprisen 2021 går til DR's mellemøstkorrespondent