K: Økonomi og økologi spiller sammen
DEBAT: God økonomi er god økologi og omvendt. Derfor skal vi fremme den bedste teknologi i produktionen og sætte grænser for eksportens miljø- og klimaskadelige udledninger, mener Per Stig Møller, udviklingsordfører, Konservative.
Af Per Stig Møller
Udviklingsordfører for Det Konservative Folkeparti
Det er klart for enhver, at ting hænger sammen. Og det er lige så klart, at man altid må prioritere og vægte mellem forskellige hensyn.
Vil man bekæmpe fattigdommen, må man øge de fattige landes muligheder for at skabe arbejde ved at producere og eksportere. Så kommer der også penge i de offentlige kasser, der kan bruges til sundhed, undervisning og sociale tiltag.
Men produktionen forudsætter ressourcer og dermed forbrug af jordens ressourcer, og eksport kræver eksportmidler, såsom fly, skibe, lastbiler – og hermed belastes miljøet og klimaet.
Hvad skal vi vælge? At lade de fattige forblive fattige for klimaets skyld eller producere os ud af fattigdommen og blæse på miljøet og klimaet, der først viser sig at have virkninger for næste generation?
Økonomi og økologi hænger sammen
I arbejdet for at fremme vilkårene for de fattigste lande har vi længe haft særlige, gunstige ordninger for LDC, de mindst udviklede lande, og givet dem fri handelsadgang for alt undtagen våben.
Med den seneste WTO-aftale er denne politik slået generelt igennem, men der skal også tages hensyn til, at de ikke samtidig får forværret deres grundlag på længere sigt. Dog vil en økonomisk fremgang også gøre det muligt at føre en national politik, som tager hensyn til miljøet og klimaet. Den slags vægtes meget lavt i fattige lande.
Dilemmaet mellem økonomi og økologi vil altid være der, men faktisk hænger de sammen. God økonomi er god økologi, og god økologi er god økonomi. Derfor gjorde vi kohærens-princippet til et centralt princip i Lissabon-traktaten.
Opgaven består i at gøre dilemmaet mellem økonomi og økologi stadig mindre skarpt ved at fremme best available technology i produktionen og sætte stadig snævrere grænser for eksportens miljø- og klimaskadelige udledninger.
Det er således, vi må se tingene i sammenhæng for dermed at fremme udvikling og formindske presset på klimaet og forringelse af miljøet. For hvad hjælper det at skabe en landbrugsfremgang, hvis den blot betyder en udpining af jorden sidenhen? Vi skal hjælpe de levende uden derved at fordærve livet for de endnu ufødte.
