Institut advarer: Glem ikke menneskerettigheder i jagten på verdensmål

Af Claus Teilmann Petersen
Afdelingsleder i Institut for Menneskerettigheder, medlem af Global Compact Network Denmarks bestyrelse

I 2016 hævdede en kritisk Danwatch-rapport, at oprindelige folk var blevet krænket og tvangsforflyttet i forbindelse med byggeriet af den storstilede kenyanske vindmøllepark Lake Turkana.

Google og andre investorer overvejede at trække sig fra projektet.

Sådan endte det ikke, men efter den kritiske medieomtale blev det grønne prestigeprojekt ikke længere kun associeret med vedvarende energi og bæredygtighed.

Overgreb smitter af på SDG-agenda
Der findes mange eksempler på etiske projekter og virksomheder, der anklages for at krænke menneskerettighederne ved for eksempel at medvirke til land grabbing, tvangsforflyttelser af oprindelige folk eller krænkelser af arbejdstagernes ret til overenskomster.

Her holder medierne sig med rette ikke tilbage. Især ikke hvis virksomhederne har bygget deres brand på bæredygtige og miljørigtige løfter. Og i dag får dårlig medieomtale ikke nødvendigvis kun konsekvenser for de involverede virksomheders renommé.

Når virksomheder bruger udvalgte verdensmål til at booste deres brand, risikerer de menneskeretslige overgreb at smitte af på hele verdensmålsagendaen.

Derfor er det vigtigt, at virksomhederne ikke arbejder med menneskerettighedskikkerten for det blinde øje, når de fokuserer på at nå i hus med udvalgte verdensmål.

Verdensmål, innovation og rettigheder i fokus
Den gode nyhed er, at det ikke nødvendigvis blot er tidskrævende og svært for virksomhederne at sikre overholdelsen af menneskerettighederne. Ofte er der store økonomiske gevinster i at sikre ordnede forhold, både internt og i leverandørkæden.

Det kommer blandt andet til udtryk i mindre personaleomsætning, større produktivitet, bedre kvalitet, mindre spild, og større leveringssikkerhed.

Den danske afdeling af FN-initiativet UN Global Compact, som har opstillet 10 principper for virksomheders arbejde med samfundsansvar, afholdt i sidste uge sin første generalforsamling.

På baggrund af en rundspørge blandt de 360 danske medlemmer, har vi i bestyrelsen besluttet at verdensmålene, innovation og netop menneskerettigheder skal udgøre de første fokusområder for organisationens indsats.

Det er positivt og rigtigt, at virksomhedernes egen ansvarlighedsorganisation både fokuserer på muligheder og ansvarlighed. Opgaven er nu at sikre, at dette også sker i den enkeltes virksomheds indsats, og at der ikke alene fokuseres på og kommunikeres om verdensmålene.    

Digitale redskaber og rådgivning letter virksomheders arbejde
Institut for Menneskerettigheder har i snart 20 år rådgivet globale virksomheder i at fremme menneskerettighederne og derigennem styrke deres forretninger.

Allerede før verdensmålene blev vedtaget, oprettede instituttet en enhed, der fra starten har arbejdet for at integrere verdensmål og menneskerettigheder i virksomhederne.

Uanset om vi arbejder med palmeolieindustrien i Indonesien, minedrift i Myanmar, olieudvinding i Angola eller europæiske finansvirksomheder, er koblingen mellem verdensmålene og menneskerettighederne en integreret del af den rådgivning, vi leverer.

Samarbejdet med en række af verdens største virksomheder har lært os, at synergien mellem mulighederne og ansvarligheden er stor. Vi har også lært, at der er en fare for, at virksomheder i deres iver efter at høste de forretningsmuligheder og PR-mæssige quick wins, som verdensmålene tilbyder, risikerer at glemme ansvarligheden og mister troværdighed.

Skal vi det problem til livs, har virksomhederne brug for konkrete redskaber, erfaringer fra andre virksomheder og kompetent rådgivning, der kan koble verdensmålene med menneskerettighederne.

På Institut for Menneskerettigheder samarbejder vi med FN-organer, regeringer, erhvervsorganisationer og globale virksomheder om at udvikle sådanne redskaber der understøttes af big data. Eksempelvis kan man på databasen The Human Rights Guide to the SDGs få overblik over, hvilke menneskerettigheder der knytter sig til hvilke verdensmål og de tilhørende 169 delmål.

Data skal sikre respekt for menneskerettigheder
I denne måned lancerede vi en ny database, der på baggrund af mere end 55.000 ekspertobservationer identificerer typiske menneskeretslige problemer i FN’s respektive medlemslande.

Og senere i år  publicerer vi en såkaldt ’SDG Converter’, der præsenterer konkrete eksempler på, hvad forskellige globale virksomheder gør for at undgå menneskerettighedskrænkelser i deres leverandørkæder, og hvilke verdensmål og delmål deres indsatser er koblet til.  

Hos Institut for Menneskerettigheder er vi overbeviste om, at erkendelsen af de positive sammenhænge mellem menneskerettigheder og verdensmål, understøttet af konkrete redskaber, databaser og kompetent rådgivning, er nøglen til en reel bæredygtig implementering af verdensmålene – baseret på respekten for menneskerettighederne.

debat@altinget.dk