IMR: Fokus menneskerettigheder kan bringe verden styrket ud af krisen
Danmark skal styrke menneskerettighederne i den nye udviklingspolitisk strategi. Sådan kan vi være med til at genskabe tillid og få verdens folk bedst igennem de aktuelle globale kriser, skriver Eva Grambye.
Danmark står over for at formulere en udviklingspolitisk strategi midt i en global sundhedskrise, samtidig med at frygten for klima-, biodiversitets- og migrationskriser og en økonomisk krise vokser.
Det underminerer rundtomkring i verden befolkningernes tillid til, at de samfundsstrukturer, vi har opbygget – nationale såvel som internationale – kan skabe de nødvendige løsninger.
De vigtigste mål for en ny udviklingspolitisk strategi bør ifølge Institut for Menneskerettigheder være at:
- styrke den international retsorden
- skabe tillid mellem befolkning og stat
- sikre at digitaliseringen sker med respekt for menneskerettighederne
- den grønne omstilling fremmer og ikke knægter menneskerettighederne.
Den internationale retsorden
Nogle ikke-ligesindede lande forsøger aktuelt at redefinere reglerne for den internationale retsorden, herunder forståelsen af menneskerettighederne. Det går ikke. Når det gælder demokrati, menneskerettigheder og udviklingsbistand, er Danmark ingen lilleputnation.
Her kan vi internationalt tale med styrke og vægt, for vi har et ry for at give god bistand til langsigtet udvikling – og den position må vi bevare og skal vi bruge.
Tillid mellem befolkning og stat
Dansk udviklingsbistand har med rette haft - og bør fremover have - fokus på civilsamfundet, når menneskerettighederne skal styrkes. Men i sidste instans er det myndighederne rundtom i verden, der har ansvaret for at overholde menneskers rettigheder. De skal levere til befolkningen.
Derfor vil opgaven i en ny udviklingspolitisk strategi i mange udviklingslande også handle om at skabe en ny politisk kultur og adfærdsændringer i embedsværket. At fremme menneskerettighederne fremmer ikke kun tilliden mellem borger og stat og retssamfund i verden: Det er grobund for inklusiv vækst og sikkerhed, som er afgørende for bæredygtig udvikling.
Menneskerettigheder og digitalisering
Når det gælder tech og digitalisering, er der ingen tvivl om, at digitaliseringen har potentiale til at fremme demokrati og menneskerettigheder, men vi ser lige nu en skræmmende risiko for det modsatte.
Vi har brug for et modtræk til en situation, hvor lande og aktører med autoritære ambitioner via digitalisering trækker i en retning, der modarbejder menneskerettighederne. Danmark skal derfor bidrage til, at den nødvendige digitalisering er baseret på respekt for menneskerettighederne.
Grøn omstilling
Sidst men ikke mindst har grøn omstilling oplagt potentiale til at fremme menneskerettighederne. Desværre ser vi også her eksempler på det modsatte: Den grønne energiomstilling har givet menneskeretlige udfordringer, særligt for oprindelige folk, som oplever, at de ofte ikke bliver hørt i beslutninger, selvom de har ret hertil.
Vi står over for en historisk stor opgave: Der er sår, der skal heles, økonomier, der skal genrejses, tillid, der skal genskabes. Verdenskriserne skal vi ud af, og her kan Danmark være med til at sikre, at det bliver med menneskerettigheder og demokrati i behold.
Mellemfolkeligt Samvirke: Gør som i Aarhus og Gaza – invester i unge i krisesituationer
Organisationer: Danmark skal gå forrest i kampen for kvinders sundhed i hele verden
