Huskeseddel til klimaministeren

Af Mattias Söderberg
Klimarådgiver, Folkekirkens Nødhjælp

For snart tre måneder siden endte klimatopmødet i Paris med stående ovationer. Verden havde fået den globale klimaaftale, som vi havde ventet på i mange år. Aftalen indeholder mange vigtige pointer, og det er nu vigtigt, at verdens regeringer, også den danske, forholder sig til hele pakken.

Sidste uge kom EU-Kommissionen med sin fortolkning af Paris-aftalen. De havde desværre kun læst den del af aftalen, der handler om at reducere udslip af drivhusgasser.

Glemmer de andre afsnit
Det er selvfølgelig et meget vigtigt kapitel i Parisaftalen, men klimakommissær Migues Arias Canete havde glemt at forholde sig til vigtige paragrafer om klimatilpasning, spørgsmålet om, hvad der sker når man ikke længere kan tilpasse sig klimaforandringerne, og ikke mindst hvordan vi skal finde penge til de mange vigtige projekter.

Et par dage efter, i fredags, mødtes EU's klimaministre for at dele deres kommentarer til resultatet fra Paris. Desværre havde de også kun fået læst afsnittene om reduktion af udslip. Vores egen klimaminister, Lars Christian Lilleholt, roste Kommissionens analyse, og selv om han også henviste til samarbejdet med de fattigste og mest sårbare lande, så glemte han at tage de spørgsmål op, som netop disse lande prioriterer.

Her kommer derfor en huskeseddel, med tre af de mest afgørende dele af aftalen, som ikke må ignoreres.

1. Klimatilpasning
Parisaftalen indeholder et globalt mål om at forbedre klimatilpasning rundt om i verden. Det er et vigtigt mål for alle, men specielt for fattige og sårbare lande, hvor udvikling og vækst risikerer at gå i stå på grund af dramatiske klimarelaterede naturkatastrofer. Vi er nødt til at øge vores fokus på tilpasning, og udvikle løsningerne således, at vi kan blive i stand til at leve med den stigende globale temperatur.

2. Klimaflygtninge
I Paris anerkendte verdens lande, at tilpasning desværre ikke er nok. Der findes allerede i dag situationer, hvor klimatilpasning ikke kan hjælpe os til at leve med klimaforandringerne, og hvor de leder til tab og permanente skader. For eksempel, når fiskere ved Bangladeshs kyst er nødt til at flygte på grund af stigende havvand, eller når hyrdefamilier i Uganda bliver nødt til at flytte til byerne, fordi permanent tørke får deres kvæg til at dø. Disse situationer kan vi ikke løse med tilpasning. Der er behov for hjælp til at finde nye steder og måder at leve på og støtte til at starte forfra.

3. Klimafinansiering
Men alle disse vigtige aktiviteter har en pris, og det var også noget, som blev diskuteret grundigt i Paris. Det blev understreget, at klimafinansiering er afgørende for, at de pæne ord skal blive til virkelighed, og man aftalte, at behovet for penge løbende skal vurderes, så støtten kan skrues op.

Klimaaftalen i Paris er på plads, og den skal nu omsættes til handling. Alle delene i aftalen er vigtige, og det er derfor afgørende, at alle regeringer tager dem alvorligt. Jeg håber derfor, at vores klimaminister noterer denne huskeseddel.

debat@altinget.dk